Denne vejledning sikrer, at alle patienter, som tvangsbehandles for somatisk sygdom, behandles efter ensartede retningslinjer i henhold til gældende lov.
Vejledningen er gældende for patienter på 18 år og derover indlagt på Hvidovre Hospital.
For at kunne tvangsbehandles for somatisk lidelse, skal patienten være i en sindssygelig tilstand eller en tilstand, der kan ligestilles hermed. Derudover skal den somatiske lidelse udsætte patientens liv eller helbred for væsentlig fare (fareindikation).
Patienten skal modsætte sig den somatiske behandling.
Psykose:
En tilstand, hvor patienten på baggrund af en tilgrundliggende sindssygdom, har mistet evnen til at vurdere virkelighedspræget af egne oplevelser, følelser, forestillinger og adfærd.
Fareindikation:
Den legemlige lidelse har en sådan karakter, at den skal udsætte patientens liv eller helbred for væsentlig fare.
Tvang:
En foranstaltning, som patienten ikke afgiver informeret samtykke til, jvf. Sundhedsloven: tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tvangsbehandling samt øvrige tvangsforanstaltninger.
Tvangsprotokoller:
Skemaer, hvorpå de respektive tvangsforanstaltninger noteres.
Udstationering:
Patienten er formelt indlagt på Psykiatrisk Center Hvidovre, men befinder sig aktuelt på somatisk afdeling med henblik på behandling.
Patientrådgiver:
Person, der skal vejlede og rådgive patienten vedrørende alle forhold i forbindelse med tvangsforanstaltninger. Skal bistå patienten med fremsættelse af eventuelle klager.
Patientklagenævn:
Det lokale psykiatriske patientklagenævn, der behandler klager over tvangsforanstaltninger.
Eftersamtale:
Lovpligtigt tilbud til alle patienter, der har været underlagt tvang efter psykiatriloven.
En eftersamtale giver patienten mulighed for at beskrive, hvordan tvangssituationen har været oplevet.
Fast vagt:
Personlig skærmning (fast vagt) udover 24 timer:
Såfremt personlig skærmning (fast vagt) strækker sig udover 24 timer og patienten modsætter sig denne skærmning, betragtes det som tvang og der skal udfyldes tvangsprotokol 3C.
1. Generelle foranstaltninger:
Patientrådgiver
Ved enhver type af tvang sørger Psykiatrisk Center Hvidovre for, at patienten får beskikket en patientrådgiver. Det er personalet på psykiatrisk afdeling 809, som sørger for at kontakte patientrådgiver og afmelder denne når tvangen ophører. Patientrådgiver skal orienteres om anvendelse af alle typer af tvangsforanstaltninger. Personalet ved psykiatrisk afsnit 809 orienterer patientrådgiveren herom.
Journal
Når patienten er udstationeret på somatisk afdeling, skal alle notater skrives her, ligesom diverse erklæringer, protokoller og skemaer skal ligge i den somatiske journal. Ved overflytning til psykiatrisk afdeling eller ophør af tvang afleveres erklæringer, tvangsprotokoller og skemaer til psykiatrisk skadestue på psykiatrisk center Hvidovre.
2. Tvangsindlæggelse:
Patienter, der primært er indlagt på somatisk afdeling
Den somatiske overlæge (eller dennes stedfortræder) vurderer, om den somatiske lidelse er til fare for patientens liv eller helbred. Det noteres i patientjournalen. Det er den somatiske læge vurderer yderligere om der er tale om en sindssygelig tilstand eller en tilstand, der kan sidestilles dermed, dvs. om betingelse for tvangsbehandling foreligger.
Den somatiske bagvagt udfylder en erklæring om tvangsindlæggelse af patienten. Erklæringen skrives på blanket til tvangsindlæggelse på farekriteriet, som findes på www.politi.dk.
Den psykiatriske overlæge (eller dennes stedfortræder) kontaktes og træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne for tvangsindlæggelse er opfyldt.
Når afgørelsen om tvangsindlæggelse er truffet, har patienten status af tvangsindlagt på psykiatrisk Center Hvidovre afsnit 809, udstationeret på somatisk afdeling. Tvangsprotokol, skema 1, udfyldes og lægges i psykiatrisk journal.
Den somatiske og den psykiatriske overlæge (eller deres stedfortrædere) træffer i fællesskab beslutning om tvangsbehandling efter psykiatrilovens § 13.
Tvangsprotokol, skema 2, udfyldes og forbliver på afdelingen. Det overordnede pleje- og behandlingsansvar har afdelingsledelsen for den modtagende somatiske afdeling i samarbejde med Psykiatrisk Center Hvidovre.
Der gås daglig stuegang hvor behovet for tvangsforanstaltningerne vurderes. Konklusion og plan noteres i journalen.
Ophør af tvang:
Ophør af tvangsbehandling noteres i relevant tvangsprotokol af den psykiatriske tilsynsgående eller bagvagt, samt noteres i journalen. Tilsynsgående psykiater eller bagvagt kontakter afsnit 809 og oplyser om, at tvangen er ophævet. Patienten vil herefter blive udskrevet fra psykiatrisk afsnit 809.
Patienter, der primært er indlagt på Psykiatrisk Center Hvidovre
Overflytning i forbindelse med udstationering:
Ved overflytning af patient fra Psykiatrisk Center Hvidovre til somatisk afdeling, vil patienten blive fulgt af plejepersonale fra Psykiatrisk Center Hvidovre, som vil videregive såvel mundtlig som skriftlig information om patienten.
Der skal forinden overflytning have været direkte kontakt mellem psykiatrisk og somatisk bagvagt
Psykiatrisk overlæge (eller dennes stedfortræder) tager stilling til, om patienten kan tvangstilbageholdes. Det noteres i journalen. Tvangsprotokol, skema 1, udfyldes og lægges i psykiatrisk journal.
Den somatiske overlæge (eller dennes stedfortræder) vurderer, om den somatiske lidelse er til fare for patientens liv eller helbred. Det noteres i journalen. Den psykiatriske og den somatiske overlæge træffer i fællesskab beslutning om tvangsbehandling af den legemlige lidelse efter psykiatrilovens §13 – om nødvendigt udstationeret på somatisk afdeling med status af tvangstilbageholdt på Psykiatrisk Center Hvidovre.
Tvangsprotokol, skema 2, udfyldes og følger patienten på somatisk afdeling. Patienten vil have status som tvangsindlagt på afsnit 809 og udstationeres i henhold til gældende visitationsretningslinjer.
Ophør af tvang:
Ophør af tvangsbehandling noteres i relevant tvangsprotokol af den psykiatriske tilsynsgående eller bagvagt, samt noteres i journalen. Tilsynsgående psykiater eller bagvagt kontakter afsnit 809 og oplyser om, at tvangen er ophævet.
Overflytning af patienten til Psykiatrisk Center Hvidovre:
I tilfælde af udstationering skal patienten, når den somatiske afdeling skønner, at patientens tilstand og den somatiske behandling tillader det, flyttes til Psykiatrisk Center Glostrup efter aftale mellem den psykiatriske og den somatiske overlæge (eller deres stedfortrædere). Den konkrete overflytning aftales mellem de respektive afdelinger.
3. Øvrige tvangsforanstaltninger:
Øvrige tvangsforanstaltninger omfatter:
Fastholden.
Beroligende medicin.
Tvangsfiksering ved bæltefiksering, hånd- og/eller fodremme
Beskyttelsesfiksering
Fastvagt/skærmning udover 1 døgn
Fastholden
Fastholden af patient sker når patientens adfærd vil medføre enten skade på eller være til væsentlig gene for personen selv og/eller andre.
Fastholden sker efter aftale mellem overlægen ved den somatiske afdeling og overlægen ved Psykiatrisk Center Hvidovre (eller deres stedfortrædere).
Fastholden sker ved personalet på den somatiske afdeling.
Om nødvendigt må personalet handle efter nødværge og fastholde en patient, uden at det er aftalt mellem overlægen på somatisk afdeling og overlægen på Psykiatrisk Center Hvidovre (eller deres stedfortrædere). Efterfølgende må det afgøres, om der er handlet i nødværge, eller om der har været tale om tvang. Hvis det vurderes at der var tale om tvang skal tvangsprotokol, skema 3, med kryds i rubrik ”fastholden” og i rubrik for begrundelse. Ordinerende læge og impliceret personale noteres. Tidspunkt for fastholden anføres. Der udfyldes en hovedrubrik for hvert enkelt tvangsindgreb.
Beroligende medicin.
Beroligende medicin kommer på tale, når der er behov for at få patienten til at falde til ro, evt. sove, og hvor patienten ikke kan tales til ro eller ikke kan bringes til ro ved fastholden. Beroligende medicin gives efter aftale mellem overlægen ved den somatiske afdeling og overlægen ved Psykiatriske Center Hvidovre (eller deres stedfortrædere). Tvangsberoligende medicin gives af personalet ved somatisk afdeling.
Tvangsprotokol, skema 3, udfyldes i rubrik ”beroligende medicin” samt i rubrik ”urolig tilstand”. Ordinerende læge samt impliceret personale anføres. Tidspunkt for medicingivning anføres.
Fastholden i forbindelse med tvangsberoligende medicin skal ikke noteres. Den er et middel til at kunne gennemføre medicingivningen.
Der udfyldes en hovedrubrik for hvert enkelt tvangsindgreb.
Bæltefiksering
Bæltefiksering må anvendes, når det er nødvendigt at afværge, at patienten udsætter sig selv og/eller andre for:
Forudsætningen er, at det ikke er lykkedes at tale patienten til ro, lykkedes at opnå beroligelse ved fastholden eller ved at give beroligende medicin, evt. med tvang.
Bæltefiksering skal aftales mellem overlægen på somatisk afdeling og overlægen på Psykiatrisk Center Hvidovre (eller deres stedfortrædere). Bæltefiksering tilstræbes forudgået af et psykiatrisk tilsyn.
Bælte leveres af afsnit 809, som også sender en fast vagt, der leder det somatiske personale ved bæltefikseringen. Psykiatrisk vagthavende læge skal være til stede ved bæltefikseringen.
Fastholden i forbindelse med bæltefiksering skal ikke noteres i tvangsprotokol, skema 3. Den er et middel for at gennemføre fikseringen.
Bæltefiksering noteres i tvangsprotokol, skema 3, i hovedrubrik med afkrydsning i rubrik ”bælte” og i en af rubrikkerne for begrundelse. Der udfyldes en hovedrubrik for hver enkelt tvangsforanstaltning.
Den ordinerende læge samt impliceret personale anføres.
Tidspunkt for fikseringens start anføres.
Den faste vagt handler i henhold til Psykiatrisk Afdelings standard for fast vagt ved bæltefiksering.
Patienten skal tilses af læge hver 6 time og der skal tages stilling til om bæltefikseringen skal fortsættes. Disse tilsyn noteres i journalen.
Evt. indgift af beroligende medicin efter fikseringen er oftest nødvendig, hvis det ikke er lykkedes at give beroligende medicin inden fikseringen. Derved opnås en yderligere beroligelse af patienten, hvilket vil kunne medføre en kortere periode med bæltefiksering. Indgift af beroligende medicin med tvang skal noteres i tvangsprotokol, skema 3, i egen hovedrubrik (jvf. ovenfor).
Tidspunkt for tvangsberoligende medicin anføres på skema 3 og i journalen. Ordinerende læge samt impliceret personale anføres.
Løsnen af bælte i kortere tidsrum eller permanent skal drøftes med psykiatrisk bagvagt.
Hånd- og fodremme
Hånd- og fodremme anvendes, når fiksering med bælte ikke er tilstrækkeligt til at sikre, at patienten ikke udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred.
Anlæggelse af hånd- og fodremme sker først efter psykiatrisk tilsyn.
Beslutning om anvendelse af hånd- og fodremme tages af overlægen ved Psykiatrisk Center Hvidovre (eller dennes stedfortrædere).
Hånd- og fodremme leveres af afsnit 809, som også sender et personalemedlem til at assistere ved fiksering med hånd- og fodremme. Fiksering med hånd- og fodremme sker under overværelse af psykiatrisk tilsynsgående læge.
Patienten er allerede tildelt en fast vagt i forbindelse med bæltefiksering.
Fiksering med hånd- og fodremme eller handsker skal noteres i tvangsprotokol, skema 3, i egen hovedrubrik med afkrydsning i rubrik ”remme” eller ”handsker” samt i rubrikkerne for begrundelse.
Der udfyldes en hovedrubrik for hver tvangsforanstaltning. Denne type fiksering skal ved notering på tvangsprotokollen godkendes af psykiatrisk overlæge.
Tidspunkt for fikseringen anføres.
Ordinerende læge samt impliceret personale anføres.
Seponering af hånd- og fodremme samt handsker sker efter psykiatrisk vurdering af patienten ved tilsyn.
Patienten skal tilses af læge mindst 4 gange pr. døgn. Disse tilsyn noteres i journalen.
Der skal gås stuegang af psykiatrisk bagvagt eller tilsynsgående dagligt.
Beskyttelsesfiksering
Denne type fiksering anvendes for at hindre, at en patient udsætter sig selv for væsentlig fare, når vedkommende foretager helt dagligdags handlinger eller en helt almindelig adfærd. Pågældende er ikke i stand til at udføre disse handlinger eller denne adfærd uden at løbe en væsentlig risiko for at komme til skade, f. eks. ved at falde.
Beslutningen om beskyttelsesfiksering tages af overlægen ved Psykiatriske Center Hvidovre (eller dennes stedfortrædere).
Beskyttelsesfiksering tilstræbes forudgået af psykiatrisk tilsyn. Der skrives tvangsprotokol nr. 4. Indikationen for beskyttelsesfiksering anføres og ordinerende læge anføres.
Der gås daglig stuegang af tilsynsgående psykiater eller psykiatrisk bagvagt. Tvangsprotokol revurderes med relevante intervaller ved psykiatrisk stuegang.
Hver periode med beskyttelsesfiksering skal noteres i somatisk sygeplejejournalen.
Den faste vagt handler i henhold til Psykiatrisk Afdelings standard for fast vagt ved bæltefiksering.
Bælte til beskyttelsesfiksering leveres af psykiatrisk afsnit 809, som også sender et personalemedlem, der hjælper med ved fiksering med blødt bælte.
Fastvagt/Skærmning
Når psykiatrisk overlæge (eller dennes stedfortræder) ordinerer fast vagt, orienteres patienten om baggrunden for fast vagten, formålet med fast vagt, og lægen indhenter patientens samtykke til behandling. Såfremt patienten samtykker noteres det i journalen og fast vagten/skærmningen kan fortsætte udover 24 timer og betragtes som frivillig.
Såfremt det er uklart om patienten samtykker, eller patienten direkte modsætter sig fast vagt skal det, såfremt der er behov for at skærme (fast vagt) varer over 24 timer vurderes om patienten opfylder kriterierne i § 18C som er indikation for at anvende skærmning (fast vagt) ved tvang.
Indikationerne er, at det er nødvendigt for at afværge at en patient:
Såfremt der er indikation for tvang udfyldes tvangsprotokollen og det dokumenteres i journalen. Loven tilsiger ikke nogen revurdering. Så det er en lægelig beslutning hvor længe der er behov for at opretholde den personlige skærmning ved tvang, og i denne beslutning skal selvfølgelig indgå om kriterierne i 1 og 2 fortsat er gældende (tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse).
Sikkerhedsforanstaltninger
Ansvarshavende somatiske sygeplejerske skal sikre, at patienten ikke får udleveret ting, som vedkommende kan skade sig selv eller andre med.
Rekvirering og betaling af fast vagt
Forpligtelsen til at rekvirere og betale udgifter til en fast vagt er følgende:
Ved somatisk indikation: Fast vagt besluttes, rekvireres og betales af den somatiske afdeling, når der er tale om behov for fast vagt pga cerebral påvirkning foranlediget af den somatiske tilstand fx ved postiktal forvirring eller organisk delir (regionsdækkende vejledning ”tvangsbehandling af patienter på somatisk afdeling- dobbeltindlæggelse og brug af fast vagt” )
Ved psykiatrisk indikationen: Fast vagt besluttes og betales af psykiatrisk afdeling. Den somatiske afdeling rekvirerer vagten. Psykiatrisk indikation er suicidalitet og tvangsfiksering.
4. Eftersamtale
Samtalen varetages af den assisterende afdelingssygeplejerske ved at patienten eller plejepersonalet kontakter den assisterende afdelingssygeplejerske på det afsnit patienten har været indlagt på med henblik på at aftale et tidspunkt for samtalen. Samtalen varer som regel 20-30 min. Den foregår på Psykiatrisk Center Hvidovre, Brøndbyøstervej 160 på det afsnit patienten har været indlagt på.
5. Ophør af øvrige tvangsforanstaltninger
Så snart patientens tilstand tillader det, skal den iværksatte tvangsforanstaltning ophøre.
Fastholden ophører efter vurdering af personalet i somatisk afdeling. Tidspunkt for ophør af fastholden noteres af somatisk læge i tvangsprotokol, skema 3.
Ophør af bæltefiksering sker efter konference mellem bagvagt på somatisk og psykiatrisk Center Hvidovre. Tidspunkt for ophør af bæltefiksering noteres af somatisk læge i tvangsprotokol, skema 3.
Ophør af fiksering med hånd- og fodremme samt handsker sker efter psykiatrisk tilsyn. Den psykiatriske tilsynslæge noterer i tvangsprotokol, skema 3, tidspunkt for ophør af tvangsforanstaltningen.
Ophør af beskyttelsesfiksering sker efter konference mellem bagvagt på somatisk og psykiatrisk Center Hvidovre. Tidspunkt noteres i journal af somatisk bagvagt. Psykiatrisk stuegangsgående læge noterer tidspunktet i tvangsprotokol, skema 4, næste dag.
7. Patienter under 18 år
Nedenstående er oplysende om de Børne og Ungdomspsykiatriske patienters forhold.
For nærmere oplysninger kontaktes et af de to Børne og ungdomspsykiatriske centre i regionen. Som regel vil Bispebjerg stå for tilsynsforpligtelsen, men det kan afhænge af Bopæl.
For de 15-17årige gælder, at de i de fleste tilfælde må anses for at være habile, hvorved de selv er beslutningstagende i forhold til behandling. Forældrenes underrettes, med mindre den unge modsætter sig dette.
Hvis den 15-17årige ikke må anses for at være habil, er forældrene beslutningstagende for pågældende (se vejledning vedrørende stedfortrædende samtykke).
For de 15-17årige, som ikke er habile, skal forældrene modsætte sig den somatiske behandling.
Centerledelsen ved Psykiatrisk Center Hvidovre er ansvarlig for at sikre beredskab og øvrige betingelser for den psykiatriske del af tvangsbehandlingen.
Ansvaret for somatisk pleje og behandling ligger hos afdelingsledelsen ved somatisk afdeling.
Når en psykiatrisk patient er udstationeret på somatisk afdeling, sker samarbejdet mellem somatisk og Psykiatrisk Center Hvidovre på forskellige niveauer.
Al kontakt skal gå til psykiatrisk tilsynsgående læge tlf. ###TELEFON###/###TELEFON### i dagtiden eller i aften/nattimerne til psykiatrisk bagvagt tlf.###TELEFON###.
Al kontakt skal gå til liaisonsygeplejersken på Hvidovre hospital tlf. ###TELEFON### i dagtimerne eller i aften/nattimerne til personale på psykiatrisk afdeling 809 tlf. ###TELEFON###.
Afsnit 809 sørger for fremskaffelse af tvangsprotokoller og vejledning Tvang i psykiatrien-om psykiatriske patienters rettigheden ved tvangsindgreb.
Hvis en patient giver udtryk for at ville klage over en tvangsforanstaltning, skal det forelægges psykiatrisk tilsynsgående læge førstkommende hverdag.
• Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien. Lovbekendtgørelse nr. 1111 af 1. november 2006
• Bekendtgørelse om underretning og klagevejledning i forbindelse med anvendelse af tvang i psykiatrien Bekendtgørelse nr. 1497 af 14. december 2006
• ”Patientens rettigheder”- lov om patienters retsstilling. Oplysningspjece, marts 1999, Hovedstadens Sygehusfællesskab.
• Notat af 10. oktober 2000 ”Vedrørende akkrediteringsstandarderne omkring stedfortrædende samtykke og anvendelse af tvang i somatisk sygehusbehandling” v/ C. Mørch Petersen.
• Stedfortrædende samtykke, vejledning nr. 32.01.P, Hvidovre Hospital.
• ”Standard for fast vagt ved bæltefiksering”, Psykiatrisk Center Hvidovre, Hvidovre Hospital, 26. februar 1998.
• Tvangsprotokol, skema 1, Frihedsberøvelse, Sundhedsstyrelsen.
• Tvangsprotokol, skema 2, Tvangsbehandling, Sundhedsstyrelsen.
• Tvangsprotokol, skema 3, Fiksering og fysisk magtanvendelse, Sundhedsstyrelsen.
• Tvangsprotokol, skema 4, Beskyttelsesfiksering, Sundhedsstyrelsen.
Samtaler efter tvang somatik.doc