Oplæg, til kirurg såvel som tværgående sårsygeplejerske, skal indeholde:

  1. Specifik problemstilling som ønskes belyst
  2. Årsag til sår
  3. Sårets lokalisation og omfang
  4. Nekrose: ja - nej
  5. Infektion: ja – nej. Podning: ja – nej. Antibiotika: ja – nej
  6. Diabetes: ja – nej – ved ikke
  7. Ved sår på UE: Fodpulse: ja – nej – ved ikke. Distal trykmåling: ja – nej – ved ikke
  8. Ødem: ja – nej. Kompressionsbandage: ja – nej
  9. Aktuelle behandling

Ortopædkirurgisk afs. 333 – tilsyn rekvireres mhp. udredning og behandling af:

  • Diabetiske fodsår – SE HER
  • Arteriosklerotiske sår
  • Kontusionssår (slagsår) på crus
  • Sår og tryksår, der kræver større kirurgisk revision – SE HER
  • Sår hos patienter med f.eks. blødningstendens pga. antikoagulerende- behandling eller anden medicinsk behandling, der komplicerer forholdene
  • Sår med behov for en fuldstændig revision ind til sundt væv
  • Revision, der kræver plads på operationsgangen
  • Komplicerede sår så som pyoderma gangrenosum, erysipelas, kræftsår, vasculit
  • Kirurgiske katastrofer mv. der kræver større intervention

Det tilstræbes at tilsyn bliver gået af speciallæge i dagtiden på hverdage på Hvidovre.

For Amager og Glostrup: Der tages samme dag telefonisk kontakt til bagvagten, og laves aftale om evt. flytning af patient mhp. tilsyn i ambulatorie eller direkte overflytning til sengeafdeling.

Kirurgisk Gastroenterologisk afs. 435 - tilsyn rekvireres til:

  • Rumperede cicatricer og abcesser i abdominalområdet
  • Fistler

Det tilstræbes at tilsyn bliver gået i dagtiden på hverdage på Hvidovre.

For Amager og Glostrup: Der tages samme dag telefonisk kontakt til bagvagten, og laves aftale om evt. flytning af patient mhp. tilsyn i ambulatorie eller direkte overflytning til sengeafdeling.

Sår og tryksår med behov for kirurgisk revision

Sår og tryksår, der kræver kirurgisk revision, rekvireres fra Ortopædkirurgisk afdeling.       

Der laves oplæg i journalen, som beskrevet ovenfor. Patienter på Amager og Glostrup tilses i første omgang af medicinsk læge, der kan kontakte ortopædkirurgisk bagvagt for aftale. Patienten flyttes tilbage til stamafdeling efter kirurgisk revision.

Patienter i Gastroenheden behandles og revideres i eget regi.

Ved akutte tilsyn efter kl. 15 i hverdage samt i weekenden og helligdage - rekvireres vanligt elektronisk, samtidig kontaktes ortopædkirurgisk bagvagt på tlf. ###TELEFON### eller Gastroenhedens bagvagt på tlf. ###TELEFON###

Det samme er gældende for patienter på Amager- og Glostrup Hospital.

Den tværgående sårsygeplejerske

  • Går tilsyn på komplicerede sår
  • Faglig sparring/vejledning ud fra foto samt en beskrivelse af såret i SP
  • Foretager mindre revisioner ude i afdelingerne
  • Kommer med behandlingsforslag til diverse komplicerede sårtyper
  • Rådgiver i henhold til gældende instrukser/vejledninger
  • Vejleder og underviser personalet

Tilsyn aftales altid pr. telefon, efter der er lavet oplæg i Notater, taget foto af sår/sårene og sendt best/ord til Sårsygeplejerske.

Der skal ikke rekvireres tilsyn af både sårsygeplejerske og kirurg på samme patient.

Den tværgåede sårsygeplejerske kontaktes altid pr. tlf. på ###TELEFON###, for at aftale tidspunkt for tilsyn da hun ikke altid er på matriklen. Ansvaret for at få lavet en tid, ligger hos rekvirerende afdeling.

Hvis det ikke er muligt at få lavet en aftale, ex. i ferieperioder, rettes henvendelse til ortopædkirurgisk sårambulatorium 333 på tlf. ###TELEFON### eller ###TELEFON###, der kan vejlede omkring sårbehandlings muligheder og kirurgisk tilsyn. Det er ikke muligt at få en anden sygeplejerske ud på tilsyn.

Husk altid at bruge afdelingens egen sårressourceperson.

Ved behov for almindelige råd og vejledning omkring sårbehandling kan den tværgående sårsygeplejerske kontaktes på samme telefonnr. Det kræver ikke et oplæg