Instruksen beskriver arbejdsgange for håndtering af indlagte patienters penge, værdigenstande og øvrige ejendele på Amager og Hvidovre Hospital.
Hvidovre Hospital
Penge og værdigenstande
Modtagelse
- Ved modtagelse af patientens penge og værdigenstande, optælles disse på afdelingen af patienten/dennes pårørende og en medarbejder fra afdelingen. Hvis patient/pårørende ikke kan medvirke, foretages optælling af 2 medarbejdere fra afdeling i fællesskab.
Opbevaring
- Til brug for opbevaring af værdigenstande efter tælling, anvendes et opbevaringssæt bestående af værdipose og værdiseddel.
- Herefter kontaktes vægter/teamleder på lokalnr. 2-5555 eller via CSL for afhentning. Der medbringes plombering til lukning af værdipose. Se bilag.
- Plomberingen foretages af 2 personer.
- Ved plombering er det vigtigt at plomberingsnummer er synligt og rigtigt fastgort.
- Plomberingsnummer noteres på værdiseddel af afdelingspersonale.
- Indtil afhentning opbevares værdiposen forsvarligt.
- Herefter bringes værdipose til Information/Portørcentral af vægter/teamleder.
- Den hvide lægges i værdiposen med plomberingsnummeret synligt. Foldes 2 gange.
- Den blå udleveres til patienten, som kvittering for indlevering af effekterne.
- Den gule er til dokumentation for at afsnittet har afleveret værdierne til deponering. Denne dokumentation opbevares på afdelingen.
- Den røde er til dokumentation for at vægter/teamleder har afleveret værdierne i Informationen. Denne dokumentation opbevares i Informationen. (HUSK - man skal kunne læse navn, cpr.nr. og værdier på den røde seddel, så tryk hårdt når sedlen (hvide)bliver udfyldt.
- Marker med hvis patient er mors.
- Når værdigenstande afleveres i Informationen, medbringes den røde side samt den plomberede pose.
- Informationen tjekker at plombering er ubrudt og sidder korrekt, kvitterer for modtagelsen på den røde side og ligeledes kviteres i bogen som portøren medbringer.
- Informationen kvitterer for modtagelse af kuvert - men står ikke til ansvar for indholdet. Indholdet er ene og alene afdelingens anvsar.
- Udenfor Informationens åbningstid, opbevares værdiposen i Portørcentralen.
- Ved mors skal patientens penge/værdigenstande deponeres i en værdipose i Informationen.
Håndtering af patientens ejendele
- Patientens tøj, sko og jakker skal opbevares i "patienttøjsposen" (Varenr. i SAP 1010001473 eller 1010001474). Posen skal følge patienten.
Udlevering af deponerede penge og værdigenstande
- Udlevering sker fra Informationen i åbningstiden og kun mod kvittering (blå eller gul).
- Hvis patienten fysisk er ude af stand til at kvittere for modtagelse af de deponerede værdigenstande, kan 1 medarbejder fra afdelingen og 1 medarbejder fra Informationen kvittere på patientens vegne, såfremt patienten er indforstået hermed eller giver en fuldmagt til en pårørende eller en ansat, som så henter værdierne i Informationen.
Brydning af plomber
-
Ved episoder hvor brydning er nødvendig, skal brydningen ske ved tilstedeværelse af 2 personer som begge registreres ved navn. Ved en evt. ny plombering, skrives det nye plomberingsnummer på den hvide blanket, og der kvitteres af de samme 2 personer som har brudt den første plombering. Den brugte plomb lægges i værdiposen.
Dødsfald
- Patientens øvrige ejendele afleveres til Informationen, dette noteres i journalen.
- Ved mors, skal patientens "Patienttøjspose" samt den udfyldte "Personlige ejendele - blanket" (Varenr. SAP 1020856REG) afleveres til Informationen.
- Udlevering af opbevarede værdieffekter sker mod fuldmagt fra skifteretten eller eksekutor i Informationens åbningstid.
- Hvis patientens nærmeste familie (mand, hustru, børn, registreret partner) udtaler ønske om, at afdøde beholder sin vielsesring på, kan dette imødekommes. Afdelingens personale skal orientere Informationen og Kapellet herom.
- Ved manglende genstande - udfærdiges en mangelliste, hvor Informationen og patienten/pårørende underskriver og sender den efterfølgende til den ansvarlige afdelingsledelse.
- Ved mors, skal patientens "Patienttøjspose" samt den udfyldte "Personlige ejendele - blanket" (Varenr. SAP 1020856REG) afleveres til Informationen.
Amager Hospital
Penge og værdigenstande
Hvis patienten har værdigenstande/penge m.v. ved indlæggelsen, modtages dette af plejepersonalet og lægges i en opbevaringskuvert "opbevaring af værdigenstande". (Varenr. ved bestilling amh025215)
- Ved modtagelse kvitteres af 2 personer (plejepersonale) i afdelingen.
- Den hvide opbevaringsseddel afleveres til patienten.
- Den røde, blå og gule opbevaringsseddel skal blive siddende på kuverten til Patientservice.
- Ved mors kan den hvide opbevaringsseddel udleveres til pårørende eller følge med værdigenstandene til Patientservice.
- Kuverten skal derefter afleveres i Patientservice - åbent mandag til fredag efter aftale tlf. ###TELEFON###.
- Kuverten skal fortrinsvis afleveres af plejepersonale, og kun i akutte tilfælde af portører.
- Udenfor åbningstiden lægges opbevaringen i boksen i Akutklinikken, 1. sal.
- Efter kvittering i Patientservice, sendes den grønne opbevaringsseddel retur til afdelingen.
Håndtering af patientens ejendele
- Patientens tøj, sko og jakker skal opbevares i "patienttøjsposen" (Varenr. i SAP 1010001473 eller 1010001474).Posen skal følge patienten.
- Vær opmærksom på, at det ved mors kun er værdigenstande der skal sendes til Patientservice. Tøj, sko og større ting skal bringes til tøjdepotet ved Kapellet via portør.
Udlevering af effekter
- Patienten henvender sig i Patientservice med sin hvide opbevaringsseddel.
- Såfremt patienten lader en anden person afhente effekterne, skal der skrives en fuldmagt (evt. bag på den hvide opbevaringsseddel).
- Hvis patienten ikke selv er i stand til at skrive, skal 2 plejepersonaler underskrive med bemærkning om, at patienten ikke er i stand til at skrive.
Ansvar og organisering
- Planlægning-og økonomiafdelingen er ansvarlig for at sikre, at proceduren er i overensstemmelse med de overordnede regnskabsregler.
- Ved alle indlæggelser skal afdelingen orientere patienten om risikoen for tyveri og bortkomst af medbragte værdigenstande og om at man kan få deponeret disse ting.
- Patienterne skal gøres opmærksom på, at hospitalet ikke påtager sig ansvar for eventuelle penge/værdigenstande, der ikke er deponeret.
- Patientens øvrige medbragte ejendele opbevares i det aflåselige patientskab på afdelingen og er patientens eget ansvar.
- Deponerede penge og værdigenstande er under Amager og Hvidovre Hospitalers ansvar.
- Det er afdelingsledelsens ansvar at arbejdet tilrettelægges så instruksen efterleves.
- Underskrivende personer har ansvar for at posens indhold stemmer overens med beskrivelsen på blanketten.
- Det er af største vigtighed, at ansvaret for opbevaringerne hele tiden er entydigt placeret, både af hensyn til patienten, og af hensyn til medarbejderne.
- Ved overdragelse af ansvaret fra medarbejder til medarbejder kvitteres ved underskrift.
Bilag
Folder - Værdiposer.pdf
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Kasse- og rengskabsregulativ Region Hovedstaden.pdf