Udskæring, bio-kompleks

Målgrupper og anvendelsesområde

Bioanalytikere med udskæringskursus, som varetager udskæring af udvalgte komplekse præparater som konus, gastro-polypper og placenta.

Tilbage til top

Definitioner

Biokompleksudskæring: Udskæring som varetages af bioanalytikere med særligt ekstra kursus i udskæring af udvalgte komplekse præparater.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Udskæringen varetages af bioanalytiker med afsluttet udskæringskursus samt bioanalytiker med kompleks udskæringsfunktion som bisidder.

Funktionen bio-kompleks udskæring starter som regel op omkring kl. 8 og igen efter endt gyn-udskæring

Udskæringen foregår som hovedregel i gyn-udskæringsskabet. Er den komplekse gyn-udskæring ikke færdig kl. 10 og er der hastere eller cancerpakker, pakkes om muligt i et andet skab.

Gyn-ufikseret væv funktion dækkes ind af de 2 andre, der har kompleks udskæring/tør tarm, hvis det er vurderet, at man ikke kan nå det.

Som hovedregel startes der med konus efterfulgt af tarmpolypper. Udskæring af placenta foregår om eftermiddagen, (det vil ikke altid være samme bioanalytiker, som skar konus og polypper ud). 

Cancerpakker, små tarmpolypper, biopsier og tarmpolypper udskåret til ca. 2,5 mm medtages om muligt på Pathos dagskørsel.

Bioanalytikere i modtagelsen sorterer og registrerer de modtagne prøver, så de står klar til udskæringens opstart kl. 8. Prøver der modtages løbende, registreres og sættes på biokompleks-hylden.

Modtagelsen samler eventuelle prøver der kommer ml. 13-14 og kontakter dem der varetager Bio-kompleks udskæringsfunktionen, så de kan blive skåret ud samme dag. Det tilstræbes, at alt kommer med samme dag.

Hvis der undtagelsesvis er glemt cancerpakker om eftermiddagen eller de har været utilstrækkeligt fikserede, ekspederes de om morgenen, således de kan komme på 1. kørsel på Pathos dagprogram.

For udskæringsinstrukser se bilag

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Områdeansvarlige læge og bioanalytiker har ansvar for, at instruksen efterleves og opdateres.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Akkrediteringsstandarder

Bilag