Skæring af paraffinblokke

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 


Målgrupper og anvendelsesområde

Bioanalytikere

At sikre en korrekt og ensartet procedure ved skæring af vævssnit, samt forhindre skæreskader.

Tilbage til top


Definitioner

 

Tilbage til top


Fremgangsmåde  
  

Forholdsregler ved skæring af paraffinsnit på mikrotom

Ved uheld

 

Skæring

Bioanalytiker logger sig på "Skærerens arbejdsplads " med sit BAM-ID og selvvalgt adgangskode i Patologisystemet. Blokken skannes ind og billedet med prøvenummer og tilhørende glas kommer frem. Hvis blokken tages ud af mikrotomet, inden den er færdig skåret, f.eks. for at køle, skal den skannes ind igen.

Inden man begynder at skære, skal man vurdere om vævet er støbt i niveau, og om vævet er orienteret rigtigt. Det er vigtigt, at man omstøber blokken, hvis dette ikke er gældende. Hvis man har skåret i blokken og opdager at den ikke er støbt optimalt, må man ikke omstøbe den uden at snakke med lægen der står som undersøger. Eventuelt kan man lave en skærenote, og skære blokken som den er. 

Blokken spændes fast i mikrotomet, og der skæres ned i blokken, til hele vævsstykket er repræsenteret. Justér blokvinklen om nødvendigt. Man skal aldrig skære så dybt at prøvemateriale forsvinder. Hvert objektglas med egnede snit skannes ind og de godkendte glas får et grønt flueben på skærmen. For at sikre at blok og objektglas har samme nummer. Ved uoverensstemmelser eller kommentare til snit kan man bruge QR-koderne, som ligger ved hver skæreplads (f.eks en note om væv der ridser eller ujævn indstøbning).

OBS: Der må ikke skæres længere ned i blokken, end at alt vævet er repræsenteret på sidste glas.

 

Prioritering af blokkene:

Ved skæring af trin er det altid en vurdering af vævet, om de angivne trin er mulige. Beskrevet niveau-afstand er derfor kun vejledende.

Skæring af gyn. præparater:

Konus: Skær ned til hele vævstykket er repræsenteret og tag 1 snit til første glas. Skær derefter ca. 300 µm ned i blokken vha. µm-tælleren, og tag 1 snit til glas nr. to.

Biopsier & skrab: Skæres i trinsnit med 1 snit på 1. glas, dernæst et 3µm tykt snit til P16-farvning og til sidst skæres ca. 100µm ned i blokken, hvorefter der tages 1 snit til 3. glas. Det tilstræbes at det 3. snit er midt i biopsierne.

Andet væv: Skæres så der er 1 fuldt snit af materialet, såfremt det er muligt.

 

Skæring af hud og gas præparater:

Nål1 (1 glas): HE skæres på 2 µm og der sættes 1 snit på glasset.

Nål15 (15 glas): Vær særlig opmærksom ved tilskæring/trimning. Man skal blot ramme overfladen af nålen inden man påbegynder skæring af glas, da det oftest er sparsomt med væv. Alle snit skæres i serie, så vidt det er muligt. Alle snit skæres på 3 µm og der placeres 2 vævssnit nederst på hvert glas. Fjern overskydende paraffin i blokken omkring nålen, så der er plads til 2 snit på glassene. Der kan evt. laves et lille hak i et hjørne af paraffinen for orienteringens skyld.

Vær opmærksom på at glas nr. 7, 10, 11 og 13 er immunglas, som skal have et kontrolsnit øverst på glasset. 

Ventrikel- og tarmbiopsier: Der skæres ned i blokken til alle biopsier er repræsenterede. De skæres seriesnit med et snit på hvert glas, hvor HE og APAS skæres på 2 µm, og WAS3 på 3 µm. Snittene skal have samme orientering på alle glas.

 

Skæring af makroblokke: Ved skæring af makroblokke anvendes en speciel blokholder. HE-makroglas skæres på 3 µm. De farves i specialfarve-laboratoriet. Hvis vævet er dårligt præpareret kan man med fordel sætte glassene 20 min. i varmeskab inden farvning (spørg evt. din kollega i farve-lab. til råds).

 

Ekstra-bestillinger:

HE, specialfarvninger og immuner: Der tages "snit på stedet", dvs. det første snit man kan få, uden at skære unødigt ned i blokken, da man ellers risikerer at skære den forandring væk, der ønskes ekstra snit på. Dette kræver, at man vinkler blokken, så den kan skæres i samme vinkel, som den sidst blev skåret i. 

Trinsnit: Flere glas med 1 snit på hvert glas, taget i forskellige niveauer ned i blokken. Hvert glas indeholder ét niveau. Det er en individuel vurdering, hvor langt man skal skære ned i blokken mellem de forskellige trinsnit, men det tilstræbes, at der er samme afstand mellem hvert niveau. Man må ikke skære vævet helt væk.
Det tilstræbes, at 3 x THE er det samme som én DHE i dybde, men det er altid den enkelte bioanalytiker, der fortager en vurdering af, hvor langt ned i blokken der skal skæres.

Dybere (DHE): Et glas med 1 snit taget i dybere niveau ("dybere" er længere ned i blokken end trinsnit). Det er en individuel vurdering, hvor langt man skal skære ned i blokken. Man må dog kke skære vævet helt væk.

Skærop: Ved total opskæring skæres trinsnit, med 1 snit på hvert glas indtil, der ikke er mere væv i blokken eller indtil man skærer ned i plastikkapslen, hvilket noteres i interne noter. Rutinemæssigt støbes vævet ikke om medmindre lægen beder om det. Antallet af glas ved opskæring kan derfor variere.

Kvalitets-HE (KVHE): Tjek "interne noter" for beskrivelse af, hvorfor der ønskes KVHE.
 

Ved manglende glas:

 

Daglig rengøring af mikrotomer:

Tilbage til top


Ansvar og organisering

Alle bioanalytikerne har ansvaret for at denne instruktion efterleves.

Superbrugerne har ansvaret for at instruksen opdateres ved ændring i metoden.
 

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

Tilbage til top


Akkrediteringsstandarder

 

Tilbage til top


Bilag

Bestilling og skæring af immuner og specialfarvninger

 

Tilbage til top