Bioanalytikere, der arbejder med histologi.
Praksis ang. fremfinding af blokke og glas.
Personaleomsorg/kollegial støtte i forbindelse med kritiske fejl.
Årsagsanalyse skal/kan gennemføres ved opdagelse af kritiske interne fejl/utilsigtet hændelse, hvor der er patientprøver involveret, f.eks. tilblanding i blok eller glas, forbytning af snit, mistet/tabt væv.
Kerneårsagsanalyse skal gennemføres ved patientklagesager.
Kvalitetskoordianator eller patientsikkerhedskoordianator bliver gjort opmærksom på problemet/sagen af patolog, eller ud fra kvalitetsproblemerne i patologernes kvalitetskasse. Blokke og glas, som indgår i sagen fremfindes.
Fejlen tales igennem med den/de bioanalytikere, der har forårsaget fejlen samt kvalitetskoordinator eller patientsikkerhedskoordinator og evt. afdelingsbioanalytiker, for at udrede fejlen og årsagen til, at fejlen opstod.
Alle ting tages med i betragtning. Hvad skete der, da fejlen opstod og er der specielle grunde til det?
Bioanalytikeren opretter UTH på sagen evt. med hjælp af patientsikkerhedskoordinator.
Har bioanalytikeren behov for omsorg skal dette varetages. Dette kan være i form af kollegial støtte, undervisning, krisehjælp og evt. psykolog. Har bioanalytikeren ikke behov for hjælp, skal dette respekteres.
Se desuden den regionale instruks: Omsorg for patient, pårørende og personale, når en utilsigtet hændelse medfører patientskade.
Bioanalytikere har ansvar for at følge instruksen.