Glasprint indbefatter afhentning af indstøbte blokke fra fryseren og frem til de bliver afleveret i skærestuen.
De indstøbte blokke tages ud af fryseren, så snart de slipper indstøbningsformen. De må ikke tvinges ud af formen, da dette kan beskadige prøven. Metalbakkerne, med blokke på, må ikke stables ovenpå hinanden. Blokke fra AUTO-tec og håndstøbte blokke lægges på en bakke, hvor det laveste nummer kommer først og det højeste til sidst. Der må godt være spring mellem tallene, det vigtigste er, at de ligger i numerisk rækkefølge, samt at alle blokke tilhørende et nummer er tilstede. Det foretrækkes, at der er mellem 15 og 20 blokke på hver blokbakke. Når bakken er fyldt, ligges den over foran en af de to computere.
Til nogle blokke vil der blive printet etiketter, via den etiketteprinter, som står på bordet ved computeren. (Læs mere under afsnittet "Etiketter").
Når alle glas er printet skal de lægges op på bakker.
Der kan være op til 10 glas pr. række, hvis der er mellem 2-10 glas tilhørende samme blok, må disse ikke skilles ad, men skal ligge på samme række.
Glassene lægges op og det kontrolleres, at de ligger i samme rækkefølge som blokkene.
Når alle glas er lagt op, samles bakker med glas og blokke og bæres hen til skærestuen.
Hvis blokkene kommer fra natkørsel på Pathos maskinerne og Vip, lægges de efter skiltet "Natkørsel 08:00" på halvmuren i skærestuen. Er de fra dagskørsel på pathos, lægges de efter skiltet "1. kørsel 12:15, 2. kørsel 13.15, 3. kørsel 14:15".
Hastere - håndteres som det første:
Cancerpakker:
Nålebiopsi:
Marv og crista:
Tomme kapsler:
Er kapslen tom, men er der flere blokke på samme nummer, sættes blokken i ”glas”, der korrigeres til tomt glas under "makro/præparering" ved at ændre farvningen til "tom". Under makrobeskrivelsen skrives der "tomi". Ordet skal markeres, hvorefter der trykkes CTRL + T. Dette ændrer ordet "tomi" til følgende sætning: "Tom ved indstøbning". Derefter printes glas og det tomme glas + blok lægges på bordet i Oplægningen, hvor der er markeret ”Tomme kapsler”.
Er kapslen tom, og den eneste blok på nummer,et sættes blokken i ”glas”, der korrigeres til tomt glas under "makro/præparering" ved at ændre farvningen til "tom". Under makrobeskrivelsen skrives der "tomi". Ordet skal markeres, hvorefter der trykkes CTRL + T. Dette ændrer ordet "tomi" til følgende sætning: "Tom ved indstøbning". Derefter printes glasset. Præparatet klarmeldes, hvorefter glasset afleveres til lægen på hylden, og blokken lægges til de blokke som skal retur til arkiv.
De tomme indstøbningsforme stilles i metalholderne.
I løbet af dagen bliver kurvene med de urene indstøbningsforme hentet af rengøringspersonalet.
Om eftermiddagen sætter bioanalytikeren, som har indstøbningsfunktionen kurvene med de urene indstøbningsforme ud til opvask i varmeskabet. Hvis der er rene kurve med indstøbningsforme i varmeskabet, tages disse ud til indstøbningsområdet til sortering.
Alle etiketter påsættes indenfor glassets skrivefelt.
P16:
Hvis der på etiketten står P16, skal disse sættes på P16 glas, som fås fra immunlaboratoriet. De kommer i en grøn bakke, og der startes altid i det bagerst venstre hjørne af bakken. På alle glas skal der være et kontrolsnit lige under skrivefeltet. Vær opmærksom på at der er et kontrol snit. Etikketten placeres således, at den øvre kant flugter med glassets øvre kant. Vær opmærksom på at sætte etiketten på den rigtige side, hvor kontrolsnittet også sidder.
Plus og uf glas:
Blokke til skærerobotten skal lægges på en bakke og afleveres til bioanalytikeren, der har skærerobotfunktionen. Der tages kun rutine prøver til skærerobotten, og der skal ikke printes glas til disse blokke.
Følgende prøvertyper skal tages fra til skærerobotten.
Kompleks GAS:
Kompleks GYN:
Simpel:
Som udganspunkt skæres Cancerpakke og ekstraudskæring heller ikke på skærerobotten - medmindre der er mange cancerblokke på hylden, så må man tage fra til skærerobotten før kl. 10:00.
Hvis en af glasprinterne er ude af drift skal følgende nødprocedure benyttes:
Blokke som evt. bliver ved at vente på makker/makkere tjekkes løbende i systemet for, om makkerne evt. allerede er sendt videre.