Ejendele: Beklædning, hjælpemidler (høreapparater, briller, proteser etc.), værdigenstande (smykker, kontanter, kontokort etc.), bøger, håndarbejde osv.
Særlige hjælpemidler: Høreapparater, tandproteser, stok, medicin, briller – ejendele der er væsentlige for patientens integritet, idet de har betydning for kommunikation og selvhjulpenhed.
En patient på Amager og Hvidovre Hospital er selv ansvarlig for opbevaring af sine ejendele, medmindre andre omstændigheder foreligger. I særlige tilfælde kan hospitalet være ansvarlig fx hvis patienten er bevidstløs eller påvirket af narkose efter operation, hvilket gør, at patienten ikke selv kan påtage sig ansvaret.
I henhold til dansk ret skal der være handlet forsætligt eller uagtsomt, for at der kan tillægges et erstatningsansvar. Det vil sige, at der skal være noget at bebrejde personalet enten ved en handling eller undladelse, før Amager og Hvidovre Hospital kan tillægges skyld, der fører til et erstatningsansvar. Det er den skadelidte – det vil sige patienten/den pårørende/besøgende - der skal bevise eller sandsynliggøre, at der er sket fejl eller forsømmelse, som er årsag til skaden.
Ejendele, der fungerer som særlige hjælpemidler for patienterne opbevares kun i yderste nødstilfælde, idet disse er væsentlige for patienternes integritet.
Ejendele, der er opbevaret hos personalet, er Amager og Hvidovre Hospitals ansvar (se Opbevaring af patienters værdigenstande og ejendele).
Indlæggelse eller overflytning til anden afdeling
Ved modtagelse af patienten skal personalet vurdere, hvorvidt patienten er i stand til at tage vare på sine ejendele.
Patienter der er i stand til at tage vare på egne ejendele:
Patienter der ikke er i stand til at tage vare på sine ejendele:
Anmeldelse af mistede eller ødelagte ejendele
Det er vigtigt, at personalet er opmærksomme på, at sagen bliver afgjort via Direktionssekretariatet på baggrund af de erstatningsretlige regler. Personalet skal derfor ikke tage stilling til erstatningsansvaret og enten love eller afvise erstatning over for patienten.
Tandskade
Hvis der er sket en skade på patientens egne tænder eller fastsiddende implantater i forbindelse behandlingen, betragtes det som en patientskade. Skaden skal derfor anmeldes til Patienterstatningen enten af personalet eller af patienten/pårørende. Patientvejlederne kan rådgive og hjælpe patienten med dette.
Hvis der sker skade på en aftagelig tandprotese, betragtes det som en tingskade, og en sådan sag behandles af hospitalet.
Den videre sagsbehandling
Direktionssekretariatet vurderer anmeldelsen og stiller typisk uddybende spørgsmål til den eller de relevante afdelinger om patientens helbred og sagens omstændigheder i øvrigt. Afdelingerne får som udgangspunkt 14 dages svarfrist til oplysning af de uddybende spørgsmål.
Når Direktionssekretariatet vurderer, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, bliver der truffet en afgørelse i sagen enten af Direktionssekretariatet eller af regionens eksterne erstatningsmægler – Willis Towers Watson.
Patienten får direkte besked fra enten Direktionssekretariatet eller Willis Towers Watson.
En eventuel erstatningssum bliver udbetalt til patientens nem-konto og fra centralt budget på hospitalet.