Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
AMH
Målgrupper og anvendelsesområde
Alt personale i Akutklinikken
Tilbage til top
Definitioner
Tilbage til top
Fremgangsmåde
Hensigten med sikkerhedsinstruksen er, at alle ansatte
- Kan føle sig trygge i arbejdssituationen
- Ved hvad der forventes af den enkelte, af ledelsen, af arbejdsmiljørepræsentanten og af kollegerne
- Kan medvirke til at truende situationer kan afværges indenfor Akutklinikkens rammer
- Har viden om hvilke forholdsregler, der kan iværksættes som forebyggelse af voldelig adfærd
- Har viden om hvilke foranstaltninger, der kan tages under en volds- eller trusselsepisode
- Har viden om hvilke forholdsregler, der kan tages efter en volds- eller trusselsepisode
Vold og trusler om vold
- Vold er såvel fysisk som psykisk belastning, der krænker den individuelle fysiske og psykiske grænser - uanset om det sker med fortsæt eller ved uagtsomhed
- Volden og trusler er tit udtryk for frustration, afmagt og fortvivlelse fra patienternes side. Vold og trusler bruges til at oprette/genoprette en magtbalance, hvor patienterne føler, at deres autonomi er truet og, at de har krav på respekt for deres identitet og integritet
- Volden og trusler er et resultat af ubalance mellem de krav som stilles til patienten, og de ressourcer patienten har
- Vold, trusler og psykisk terror er uacceptabelt og tolereres ikke i forhold til medpatienter eller personale
Ansvar og forventninger til den enkelte
- Ansatte i Akutklinikken har et medansvar for sikkerhed i afsnittet i forhold til patienter og personale
- Beklædningsgenstande må ikke udgøre en kvælningsrisiko, og halssmykker skal åbne sig ved kraftig træk
- Fodtøj skal have sikkert fodfæste
- Ressourceperson for alarmer samt afdelingssygeplejersken kontrollerer alarmer månedligt
- Overfaldsalarmer er placeret sv.t. listen ”Overfaldsalarmer”
- Hvert personalemedlem der håndterer ikke triagerede patienter skal bære personalarm, hermed inkluderes Observationsafsnittets personale, da ikke triagerede patienter i spidsbelastningssituationer modtages direkte i Observationsafsnittet.
Såfremt den enkelte i den konkrete situation ikke kan handle, forventes det, at de øvrige kollegaer uopfordret griber ind ved at gøre sig synlige i situationen, støtte kollegaen og/eller overtager ansvaret for afvikling
Akutklinikken har 20 alarmer mærket 1-20 fordelt:
###TABEL_1###
Alarmen aktiveres ved at du trykker på den røde knap, obs. alarmen giver IKKE lyd, men der lyder en alarm på gangen. Panelerne i henholdsvis reception 1, 2 og Observationsafsnit viser, hvilken alarm der er aktiveret. Alarm går til Siemens kontrolcentral, som tilkalder politiet og vagthavende portør. Ved fejltryk, se procedure, som hænger ved panelerne.
Ved morgenmøderne er det ansvarshavende/koordinerende sygeplejerske ansvar at udlevere alarmerne og skrive tallet fra alarmen udfra sygeplejersken/assistenten på vagttavlen, så alle har en alarm på sig. Ved vagtskifte er det sygeplejersken opgave at overlevere overfaldsalarmen til sygeplejersken/assistenten som overtager patienter/stuerne i aftenvagten. Derved gives alarmen automatisk videre.
Forebyggelse og håndtering af voldsepisoder
Forebyggelse af trusler og vold handler om konfliktdæmpende kommunikation.
Konfliktdæmpende kommunikation og adfærd:
- Bliv på egen boldgade. Indled sætninger med ”Jeg”. Undgå at sige ”Du”, så mindskes risikoen for at patienten føler sig angrebet, forurettet eller misforstået. Brug enkelt sprog, og vær konkret
- Optræd roligt og med tydeligt kropssprog, uden at signalere frygt eller aggression. Bevar selvkontrol og lad dig ikke provokere
- Lyt og se efter
- Vær aktiv og tag initiativ
- Forklar tydeligt, hvad der er muligt, og hvad der ikke kan lade sig gøre
- Vær hjælpsom og giv dig god tid
- Vær ikke dominerende eller underkastende
- Tænk på patientens selvbillede og oplevelse af kontrol over situationen. Prøv at se situationen udefra
- Vis din fulde opmærksomhed, respekt og forståelse for situationen samtidig med, at du ikke signalerer medlidenhed
- Hold rigtig afstand til en potentiel voldsmand, da en tæt kontakt kan få en aggressiv person til at føle sig truet
- Prøv at komme væk, hvis du føler dig truet
Signalaflæsning:
- Vær opmærksom på situationer eller adfærd hos personer, som varsler om optræk til en konflikt
- Undgå om muligt at være alene med personen. Hold kontakt til øvrigt personale, som kan komme til hjælp, hvis situationen udvikler sig
- Vær opmærksom på mulig flugtmulighed, og oprethold en professionel, venlig og imødekommende adfærd overfor pågældende
Under en volds- eller trusselsepisode:
- Den samme kommunikation og adfærd, som kan hindre en konflikt i at udvikle sig voldelig og truende, kan også hindre en voldelig og truende episode i at eskalere yderligere:
- Vær venlig, rolig og neutral.
- Agerer med fornuften frem for følelserne
- Find frem til patientens behov og løse situationen
- Forsøg at berolige personen og tale ham til rette
- Prøv ikke på at argumentere, hvis du føler at der er ved at opstå en truende situation
- Undgå bevægelser, som kan opfattes som aggressive
- Spil ikke helt
- Gør så vidt muligt, hvad den truende person beder dig om, indtil hjælpen når frem
- Hvis en patient, der vurderes til at være til fare for sig selv eller andre, mod givent råd vælger at forlade afdelingen, er det ikke personalets ansvar at følge efter patienten. Alarmér i stedet politiet via AKC. Procedure for alarmering er beskrevet på actioncard om forsvundne patienter, start fra punkt 3.
- For patienter, der ikke er til fare for sig selv eller andre, og som mod givent råd forlader afsnittet, gælder, at det er det lægens opgave at vurdere, hvorvidt patienten skal tilbageholdes.
Alarmeringen:
Vurder om der skal kaldes hjælp ved alarmtryk. Brug hellere alarm en gang for meget end én gang for lid. Forlad stedet, hvis patienten kaster med inventar eller slår ud. Beskyt andre patienter ved at vise dem andet steds.
Når skaden er sket:
- Se actioncard i sygeplejekontoret i stuen, på 1. sal eller i Observationsafsnittet
- Den ansvarshavende sygeplejerske eller en anden person i personalegruppen kan lede situationen
- Alle bakker op bag den, der leder situationen, og der tages stilling til hvilke forholdsregler, der skal foranstaltes
- Er der grundet forvirring i situationen ikke valgt en leder, spørg tydelig og højt. Hvem leder situationen?
- Den, der leder situationen, beslutter om politiet skal tilkaldes
- Overfalder patienten en person, går alle samtidigt ind og evt. fastholder patienten til politiet kommer
Efter en volds- eller trusselsepisode:
Hvis man har været udsat for trusler eller vold, er det sandsynligt at krop og psyke vil reagere på det bagefter.
Psykisk førstehjælp:
- Først og fremmest skal du sikre, at en mulig trussel eller fare ikke længere er til stede
- Den kriseramte får kontakt til én person, som ikke selv er påvirket af situationen, der danner sig et overblik og indleder kontakten til den stress-/kriseramte
- Find et uforstyrret lokale og gerne et glas vand eller andet, der kan tilgodese de basale behov
- Lad ikke den skadelidte være alene
- Skab ro og tryghed. Vis du er der, uden at være omklamrende
Samtalen:
- Lad den voldsramte fortælle (igen og igen), hvad der er sket – lyt!
- Undgå at bagatellisere
- Undgå at kritisere den kriseramtes handlinger
- Spørg til det faktuelle vedr. hændelsen og ophøret af denne, hvis ”fantasien løber løbsk”, og fjern dermed fokus fra, f.eks. hvor galt det kunne være gået
Det praktiske:
- Få klarhed over, hvad der skal tages hånd om først og aftal præcis hvad der skal gøres, og hvem der gør det.
- Hjælp eventuelt med at kontakte den kriseramtes familie og pårørende
- Følg eventuelt den kriseramte hjem
- Hjælp eventuelt med skadestuebesøg
- Sørg for, at den kriseramte ikke er alene det første døgn
- Ledelsen kontaktes straks og orienteres om hændelsen
Nyttige råd til den psykiske førstehjælper:
- Den kriseramte har brug for en kommunikation hvor det undlades at:
- Antyde at tingene kunne være gjort anderledes
- Tale om egne erfaringer
- Anvende sort humor
- Hjælp med at skelne mellem objektive ydre forhold og den kriseramtes oplevelse af de ydre forhold, således at der medvirkes til normalisering og ikke dramatisering.
Defusing:
Defusing organiseres og gennemføres af lederen eller den ansvarshavende. Defusing er et møde mellem de involverede, som her får mulighed for at udveksle umiddelbare indtryk. Mødet skal sikre, at de ansatte ikke forlader arbejdspladsen med en række uafklarede oplevelser. Det er en uformel snak om indtryk, tanker og følelser omkring hændelsen, som har til hensigt at de involverede kan ”få luft”. Defusing gennemføres umiddelbart efter oplevelsen.
Defusing er kortvarig og skal give lederen eller den ansvarshavende mulighed for at vurdere, om der er behov for yderligere opfølgning
Husk alle involverede og vidner skal deltage – også vikarer, portører og andre løst tilknyttede til afdelingen
Sådan gennemfører du en defusing:
- Find et uforstyrret lokale
- Få én, som ikke har været involveret i episoden til at passe afdelingen imens defusing foregår
- Giv deltagerne mulighed for at udveksle umiddelbare indtryk, tanker og følelser omkring hændelsen. Spørg gruppen konkret til både tanker og følelser
- Inviter også de mindre talende til at komme til udtryk uden at presse
- Dan dig et indtryk af om der er behov for opfølgning i form af debriefing eller om nogle har behov for individuel bearbejdning af hændelsen. Spørg evt. gruppen om deres egen vurdering af behov for debriefing
- Sørg for at lave aftaler om evt. opfølgende debriefing med de ansatte inden de forlader vagten
- Overvej om arbejdet kan genoptages, eller om nogle skal følges hjem
Debriefing:
Debriefing er et formaliseret møde med de involverede parter, under ledelse af psykolog f.eks. fra Falck Healthcare, eller anden med erfaring i debriefing.
Debriefing er et møde, hvor tanker, følelser og reaktioner tales grundigt igennem – enten enkeltvis eller i gruppe.
Debriefing gennemføres sædvanligvis 2-5 døgn efter hændelsen og er af længere varighed. Det er ofte nok med ét møde af 2-2,5 timeres varighed, afhængigt af gruppens størrelse. Mødet kan efterfølges af flere, efter behov.
Kun personer der har været direkte involverede i situationen deltager.
For at sikre at medarbejdere i Akutklinikken ikke er alene efter en voldsepisode på arbejde, er der udarbejdet en pårørendeliste, som findes i mappen med telefonlister forrest i mappen ”Vagtplan” for sygeplejesker og i mappen ”Vagtplan for sekretærer. Der gives besked til de kontaktpersoner, som den voldsramte har bedt om skal informeres. Ledelsen er ansvarlig for ajourføringen af mappen ved nye ansættelser og ophør. Medarbejder er selv ansvarlig for at oplyse om eventuelle ændringer.
Amager Hvidovre Hospitaler er knyttet til Falk Healthcare, telefon: ###TELEFON###, hvor alle medarbejdere kan modtage gratis og anonym hjælp.
Den voldsudsatte og evt. kolleger der var involveret ved episoden kan have behov for psykologisk og praktisk støtte. Spørg din leder evt. afdelingens netværkspersoner.
Lederen underrettes så vidt muligt umiddelbart efter voldsepisoden.
Anmeldelse:
Anmeldelse til politiet
Fysisk vold, trusler om vold og psykisk vold med forsæt skal altid anmeldes til politiet af afsnitsledelsen. Vold kan anmeldes til politiet, da det er et signal til medarbejdere og omverdenen om at vold er uacceptabelt og skal tages alvorligt. Dette kan evt. drøftes i samråd med din leder.
Såfremt skadelidte i særlige tilfælde har vægtige grunde til ikke at anmelde en voldsepisode, forelægger afsnitsledelsen sagen for direktionen til endelig beslutning.
Ledelsen kan efter en konkret vurdering og i dialog med skadelidte beslutte, om vold på grund af uagtsomhed skal anmeldes til politiet. Den ansatte har altid ret til at anmelde en hændelse.
Ved fysisk vold er det vigtigt:
- At volden dokumenteres via skadekontakt. Skadesedlen benyttes som dokumentation
- Suppler evt. med foto
- Anmeld hændelsen til politiet eller i forbindelse med politiets rapport på skadestedet
- Alle ansatte er omfattet af privatadressebeskyttelsen, således at de i politirapporterne alene må identificeres ved navn og arbejdsadresse. (Identitetsoplysningerne indgår alene i politiets vidneoversigt)
- Såfremt der søges erstatning efter Voldsoffererstatningsloven udleveres ansøgningsskema af politiet
Anmeldelse og registrering af arbejdsulykker:
Vold, trusler om vold og psykisk vold skal uanset graden af alvorlighed registreres elektronisk som en arbejdsulykke via A-skade – lige meget om der er fravær eller ej. Det er lederen af afdelingens ansvar og pligt, at det sker. Vold og trusler, som har medført arbejdsudygtighed i en dag eller mere ud over tilskadekomstdagen, skal altid anmeldes til Arbejdstilsynet inden ni dage efter første fraværsdag.
Vold skal anmeldes til arbejdstilsynet som en arbejdsskade/ulykke. Kontakt din arbejdsleder, arbejdsmiljørepræsentant.
Den lokale arbejdsmiljøgruppe registrerer ulykken elektronisk i A-skade. Administrator i Arbejdsmiljøenheden videresender anmeldelsen til Arbejdstilsynet og til behandling hos forsikringsmægleren.
Tilbage til top
Ansvar og organisering
Afsnitsledelsen
Tilbage til top
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Kildehenvisning
www.sygehus.at.dk
Branchearbejdsmiljøområdet: Vold og trusler på sygehuse: Forebyggelse – Hvordan? . 2003. Internet:www.bar-sosu.dk
Peter Berliner: Vold og trusler på arbejdet – Forebyggelse af vold og trusler mod personale. G.E.C. GAD forlag Kbh. 1995
Tilbage til top
Akkrediteringsstandarder
Tilbage til top
Bilag
Tilbage til top