Pleuradræn, observation og sygepleje af (MA) AMH
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
Målgrupper og anvendelsesområde
Sygeplejepersonale med patientkontakt på Lungemedicinsk Afsnit L.
Pleuradræn: Et angiotech dræn/grisehalekateter der anlægges i pleurahulen med henblik på drænering af væske eller luft ved hydrothorax, epyem, hæmothorax eller pneumothorax.
Drænpose: Pose som opsamler den udtømte væske (tømbar eller stor ventilpose)
Subkutant emfysem: Luftansamling i underhuden, der fremtræder som hævelse og knitrende fornemmelse ved berøring af huden. Subcutant emfysem kan udvikle sig og blive livstruende.
Indikation:
Behov for udtømmelse af væske fra pleurahulen ved hydrothorax, empyem og hæmothorax.
Information til patienten:
Skriftlig patientinformation om pleuradræn udleveres.
Før hver sygeplejehandling informeres patienten om hvad der skal ske.
Patienten informeres om at fysisk aktivitet i forbindelse med daglige aktiviteter skal fortsætte som vanligt.
Bestilling:
Foregår som regel ultralydsvejledt i røntgen afdelingen efter aftale med ordinerende læge.
Forberedelse:
· Røntgen af thorax i 2 planer
· Trombocytter > 100 mia/l og INR < 1.5 ( PP > 0.5 )
· Hgb, Na, K, Creatinin, BS
· Patienten informeres om og accepterer indgrebet
Dræn- og posetyper:
· Angiotech dræn – anlægges ved hydrothorax, hydropneumothorax, empyem, pleurodesebehandling
· Steril drænpose med Heimlich-ventil
Prøvetagning:
Undersøgelse af pleuravæske bestilles alle som Best/Ord i SP, de er lægeordinerede og oftest:
· ”Dyrkning og resistens” i alm.spidsglas - (Spidsglas sættes i blåt transportkrus i køleskab til HVH)
· ”Cytologisk undersøgelse” i stort spidsglas 50 ml – Søg under ”cytologi”
(Prøve og PTB lægges i adresseret kuvert til Patologisk afdeling 134 HVH, sættes i køleskab)
· ”Albumin+Protein+LDH” i blodprøve glas ”Rødt med sort” (låg kan tages af) - søg under ”pleuravæske” (Glas i blåt transportkrus til lab. AMH med portør)
Hvis der skal tages pleuravæske fra til Albumin+Protein+LDH skal der samtidig tages blodprøver for Albumin+Protein+LDH.
Sygepleje, observationer og pleje:
Efter anlæggelse af grisehalekateter, skal man være opmærksom på at holde pauser i udtømningen i starten. Hvis der umiddelbart kommer mere end 1-2 liter pleuravæske i posen, skal drænet lukkes på trevejshanen i ½-1 time. Herefter kan der igen åbnes og der holdes pause igen, hvis der hurtigt kommer yderligere 1-2 liter pleuravæske. På den måde kan man imødegå, at patienten bliver dårlig på grund af for hurtig udtømning.
Desuden observeres hos patienten (Der laves en LDA i SP hvor det noteres):
· EWS efter vanlig procedure
· Almentilstand og smerter
· Dræn observeres om det fungerer med væske i posen (ikke laver ”knæk”)
· Pleuravæsken observeres angående mængde og udseende (blodigt, serøst, purulent)
· Om der er tilkommet subkutant emfysem
· Gennemsivning af forbinding
Skift af ventilpose:
Ved skift af ventilpose anvendes non-touch teknik eller sterile handsker.
Drænsamlinger desinficeres med aftørringsserviet. (Vådserviet til hud: 82% ethanol, 2% glycerol, 0,5% klorhexidin).
Forbinding og skift af denne:
Tjek indstiksted dagligt med henblik på at drænet ikke ”knækker”.
Angiotech-dræn er ikke sutureret fast.
Drænforbinding består af en dræn-fixforbinding. Den skal kun skiftes , hvis den bliver forurenet, fugtig eller løs.
Ved skift af den forbinding som fastholder drænet anvendes sterile handsker eller non-touch teknik ved to personer, hvor den ene person fikserer drænet.
Skylning af dræn/pleurahulen
Kan forekomme i sjældne tilfælde. Er kun indiceret ved tyktflydende empyem. Det er en lægeordination.
Pleurahulen kan f.eks skylles med 20-50 ml 37 grader varmt isotonisk NaCl (varmes i vandbad)
Seponering af dræn:
Drænet kan fjernes ved mindre end 200 ml væskeproduktion pr. døgn. efter lægeordination.
Forbindingen fjernes, patienten vejledes i at trække vejret enten dybt ind eller ud – holder vejret og presse, mens drænet fjernes i en rolig konstant bevægelse og der påsættes steril forbinding med vandtæt overflade. F.eks. Allevyn Gentle Border.
Skiftes ved gennemsivning og fjernes efter 1-2 dage.
Patientens almentilstand, respiration, smerter og iltning observeres i timerne efter seponering, hvis patienten bliver dårlig bestilles et kontrolrøntgen.
Ved autoseponering påsættes vandtæt forbinding. Respirationen observeres tæt mhp. RF og SAT, og Læge kontaktes straks med henblik på røntgen kontrol.
Afsnitsledelsen
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Informationsmateriale om infektionshygiejne ved brug af dræn: Statens Serum Institut 2007.
Pleuradræn: Dansk Lungemedicinsk Selskab 2013