Politikken er gældende for alt sygeplejepersonale i afdelingen incl. sygeplejerskestuderende samt andre studerende/elever med ophold i afdelingen.
Formål: Formålet med denne instruks er at skabe bedre forudsætninger for planlægning af det daglige arbejde og vagtdækning ved sygdom.
Sygemelding af plejepersonale: Meldes afdelingen så tidligt som muligt ved sygdommens opståen, senest ved vagtens begyndelse og altid telefonisk.
I videst muligt omfang ringer man selv og melder sig syg til afd. sygeplejerske / ansvarshavende.
Ved sygemelding til ansvarshavende kontaktes afdelingssygeplejersken snarest muligt og senest næste hverdag inden kl. 12.00, såfremt der er tale om fravær ud over et døgn. Her oplyses om det forventede tidsperspektiv for fraværet og der aftales, hvornår den sygemeldte igen kontakter afdelingssygeplejersken.
Af hensyn til kollegaer, skal man altid kontakte afdelingssygeplejersken torsdag såfremt man er sygemeldt op til en arbejdsweekend, for at drøfte om fraværet forventes at fortsætte ind i weekenden.
Raskmelding af plejepersonale: Meldes afdelingen så tidligt som muligt ved forventet raskmelding.
Raskmelding ringes på hverdage i dagtiden til afdelingssygeplejerske eller dennes stedfortræder, i weekenden til ansvarshavende.
Raskmelding skal ske inden kl. 12.00 dagen før, dette gælder for både dag- aften- og nattevagt, eller efter nærmere aftale med med afdelingssygeplejersken. Raskmelding af sygeplejepersonale i daghospital og ambulatorium behøver nødvendigvis ikke at være inden kl. 12.00.
Plejepersonaleerstatning ved fravær: Personaleerstatning ved fravær vurderes og indkaldes af afd. sygeplejerske /ansvarshavende.
Pålæggelse af vagter finder kun sted i yderste nød, da dette princip ikke er en intention i afdelingens vanlige personalepolitik. Såfremt det findes nødvendigt skal pålæggelse ske ved afdelingssygeplejerske, assisterende afdelingssygeplejerske eller oversygeplejerske.