Opfølgning af patienter under behandlingspause med peroral eller i.v. bisfosfonat behandling (osteoporose).

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 


Målgrupper og anvendelsesområde

Patienter, der følges for osteoporose i afsnit 541, hvor der, efter konsultation med læge, er aftalt indledning af behandlingspause med peroral eller i.v. bisfosfonat.

Tilbage til top


Definitioner

Patienter med osteoporose, der efter konsultation med læge indleder medicinsk behandlingspause, følger nærværende instruks

Osteoporose defineres som nedsat knoglemasse og knoglekvalitet med øget risiko for lav-energifrakturer vurderet ved DXA skanning (T-score < -2,5 i ryg, total hofte eller neck). 

Behandlingspause defineres som ophør af medicinsk behandling for knogleskørhed under fortsat kontrol med DXA og blodprøver i 541.

Tilbage til top


Fremgangsmåde

Besøg 1:

Patienter, hvor lægen efter vurdering af blodprøver, DXA skanning og evt. røntgenbilleder, sammen med patienten har truffet beslutning om behandlingspause med enten peroral (typisk 5-6 år) eller intravenøs bisfosfonat (typist 3-5 år), bookes til kontrolbesøg i 541 efter 1-2 år. Ved behandlingspause med Alendronat eller Aclasta bookes tid efter 2 år og ved behandlingspause med Bonviva og Risedronat bookes tid efter 1 år.

Patienten informeres om rationalet bagved indledning af behandlingspausen, der aftales tid for kontrol af faste knoglemarkører, blodprøver, DXA samt lægetid.

 

Besøg 2:

Behandlingspause besøg (KONS 1):

Der optages anamnese mhp. ændringer siden sidst, specielt spørges indtil indlæggelse, ny medicin, indtag af kalk og vitamin D samt evt. nye frakturer.

Patienten DXA skannes.

Ved signifikant tab i BMD (3% lumbar spine, 5% i hofte total eller neck) siden behandlingpausens start:

  1. Knoglemarkører vurderes mhp. tegn til stigning i CTX og PINP til underbyggelse af BMD ændring. Ved tegn til fuld suppression af markører kan pausen fortsættes og yderligere kontrol aftales efter 6-12 mdr med DXA og nye knoglemarkører (efter konf med læge). Ved stigning på 30% eller mere, siden behandlingpausens start, bør behandling genoptages.

  2. Biokemi vurderes specielt mhp. Nyrefunktion, vitamin D, calcium og PTH.

  3. Tages stilling til genoptagelse af behandling efter konf. med læge.

     

Ved ikke signifikant tab i BMD:

  1. Der aftales ny tid til kontrol med blodprøver inkl. Dvit, DXA samt kons1 efter 1 år.

 

Ved nytilkommen fraktur

  1. DXA og biokemi incl. Knoglemarkører vurderes mhp. genoptagelse af behandling og hvilken type behandling.

Besøg 3 og efterfølgende besøg:

Som besøg 2.

Tilbage til top


Ansvar og organisering

Ansvar for udredning og behandling af patienter der udredes og behandles for osteoporose i peroral bisfosfonat behandling, ligger hos Endokrinologisk Afdelings læger og sygeplejersker.

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

http://wp.dkms.dk/?page_id=1079%20-%20Monitorering

http://www.endocrinology.dk/index.php/nbvhovedmenu/3-calcium-og-knoglemetaboliske-sygdomme/3-osteoporose

Tilbage til top


Bilag

 

Tilbage til top