Metakolintest

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Instruksen henvender sig til sygeplejersker ansat i Lungemedicinsk Daghospital afd. 255 Hvidovre Hospital, som udfører metakolintest.

 

Formålet er at:

At understøtte en ensartet fremgangsmåde for udførelse af undersøgelsen.

At personalet kan vejlede patienten om undersøgelsen og formålet med denne.

Metakolintest hører under undersøgelsestypen bronkial provokation. Formålet med testen er at påvise bronkial hyperreaktivitet. Patienten inhalerer stigende doser metakolin med henblik på, om man kan provokere et fald i lungefunktionen og dermed diagnosticere astma.1

Tilbage til top

Definitioner

Metakolin virker direkte på den glatte muskulatur i luftvejene, hvor stoffet kan fremprovokere bronkospasme, og der er således tale om en direkte provokationstest.

Testen foretages ved indånding af metakolin trinvist i stigende doser. Lungefunktionen måles mellem hver inhalation, indtil der ses et fald i FEV1 på minimum 20% (PD20), eller indtil den maksimale dosis af metakolin er nået.2

Det er en lægelig opgave at ordinere metakolintest.

 

Indikationer:

  • Patienter, der har symptomer tydende på astma, men hvor der ikke foreligger en positiv astmatest.

Kontraindikationer:

  • Nedsat lungefunktion (FEV1 < 60% og mindre end 1,5l. af forventet værdi udføres ikke i afd. 255.)
  • Dårlig teknik til udførelse af lungefunktionsundersøgelse. Såfremt patienten ikke kan udføre reproducérbare målinger af FEV1, kan testen ikke gennemføres.
  • Graviditet og amning.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Inden undersøgelsen:

Afdelingens skriftlige patientvejledning sendes/udleveres til patienten: se Bilag 1.

Medicin, der skal pauseres inden testen:

  • Korttidsvirkende beta-2-agonist (SABA): 8 timer
  • Langtidsvirkende beta-2-agonist/antikolinergika (LAMA, LABA el. LAMA/LABA): 24 timer
  • Inhalationssteroid (ICS): 6 uger (medmindre andet er aftalt)
  • (LTRA), Montelukast/Singulair: 4 døgn

Sygeplejersken skal sikre sig følgende før påbegyndelse af undersøgelsen:

  • Patienten må ikke have haft luftvejsinfektioner indenfor de sidste 2 uger
  • Patienten må ikke dyrke hård fysisk aktivitet på undersøgelsesdagen
  • Patienten må ikke ryge i 6 timer før undersøgelsen
  • Der skal aktuelt foreligge negativ Covid-19 test senest 48 timer før undersøgelsen

OBS: Forud for testen SKAL der udføres kalibrering af bodyboxen efter gældende retningslinjer. Der henvises til afsnittet om kalibrering i vejledningen: ”Metakolintest i body Box: Trin for trin-guide” (Bilag 2).

Tidsforbrug: 45-60 minutter

Selve metakolintesten:

  • Der måles NO før undersøgelsen påbegyndes
  • Der anvendes Methacholinchlorid 20 mg/ml (3 ml), som inhaleres i stigende doser via dråbekammer
  • Udfør spirometri (Referencetest). Er FEV1 ≥60% og mere end 1,5l. og reproducérbar, kan testen udføres. 
  • Der henvises til vejledningen ”Metakolintest i body Box: Trin for trin-guide” for udførlig beskrivelse af den praktiske gennemførelse af testen – se Bilag 2 og 3.
  • OBS testen afbrydes, hvis FEV1 falder ≥20% ift. referencetesten.

 

  • Ved negativt testresultat: Ikke et krav, at der skal gives beta-2-agonist, men hvis patienten har et fald i FEV1 eller symptomer i form af hoste, dyspnoe eller trykken for brystet, kan der gives 1-2 sug SABA.

 

  • Ved positivt testresultat: Der gives altid 2-3 sug SABA. Ved positivt testresultat måles FEV1 igen efter 5-10 min. Er denne FEV1 tilfredsstillende, dvs. som før start af testen, og såfremt patienten ikke har respiratoriske gener, kan patienten gå hjem.

Rengøring:

  • Der henvises til afsnit om rengøring i vejledning: ”Metakolintest i body Box: Trin for trin-guide.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Dokumentation:

Sygeplejersken er ansvarlig for dokumentation i SP.

  • I ”Vurderingsskema” for ”Astma” angives om metakolintesten er positiv eller negativ. Ved positiv test angives PD20.
  • Testresultatet dokumenteres i SP under smartphrasen: .255METAKOLIN
  • Herefter printes testresultatet og lægges til scanning i blå bakke hos sekretærerne.
  • Sygeplejersken sikrer sig, at patienten har svartid efterfølgende hos læge. Ved positivt testresultat og udsigt til lang ventetid med svartid hos læge må sygeplejersken vurdere, om det er nødvendigt med fremskyndelse af svartid mhp. hurtig opstart af behandling.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

  1. Godtfredsen og Nørgaard, Lungesygdomme i klinisk praksis, Munksgaard, 1. udg. 1. oplag, Kbh. 2016.
  2. Dansk Lungemedicinsk Selskab – ”Astma: Diagnostik hos voksne”, af bl.a. Vibeke Backer, Peter Plaschke m.fl.

Tilbage til top

Bilag

Bilag 1 - https://intranet.regionh.dk/pim/Lists/PDPDocuments/Metakolin-test---Undersoegelse-for-astma-25036.pdf

Metakolintest i bodybox GANSHORN bilag 3.docx

Metakolintest i Bodybox trin for trin-guide JAEGER bilag 2.docx

Tilbage til top