EWS scoring i Palliativ Enhed

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 

Formål

At sikre en ensartet vurdering af de palliative patienter indlagt i Palliativ Enhed.

Tilbage til top


Målgrupper og anvendelsesområde

Læger og plejepersonale ansat på Palliativt sengeafsnit Hvidovre Hospital.

Tilbage til top


Definitioner

Early Warning Score (EWS): Aggregeret score, der udregnes på baggrund af en række vitale værdier.

Handlingsalgoritme: Systematisk og standardiseret beslutningsstøtte til klinikere med anbefalinger om handlingstiltag på baggrund af en udregnet EWS score, herunder fortsat observationshyppighed og lægetilkald.

Kronisk værdi: Er en værdi tilhørende en bestemt vital parameter, som hos den konkrete patient er forårsaget af, at patienten lider af en kronisk sygdom. Der er tale om en kronisk værdi, når den konkrete vitale parameter hos patienten altid er påvirket, også når patienten ikke er indlagt. En score på baggrund af en kronisk værdi tælles med i den totale EWS score, og trækkes derefter fra i rubrikken lige under. Afviger værdien ud over den kroniske værdi, tælles scoren med i den totale EWS.

Tilbage til top


Fremgangsmåde

Det overordnede formål med EWS-scoring er, at sikre en ensartet vurdering og identifikation af begyndende udvikling af kritisk sygdom hos indlagte patienter, samt at der rettidigt iværksættes relevante handlinger på baggrund af konstaterede forværringer i indlagte patienters tilstand.

I palliativt regi er EWS-scoring en udfordring at bruge hensigtsmæssigt, da denne scoring ikke er relevant at benytte hos alle patienter. Relevansen af EWS-scoring afhænger i store træk af, hvilken palliativ fase patienten er i.

Palliation-patientens forløb inddeles hensigtsmæssigt i 3 faser:

1) Tidlig palliativ fase (år)

2) Sen palliativ fase (måneder)

3) Terminal palliativ fase (dage – uger)

 

Tidlig palliativ fase:

EWS scoring kan som udgangspunkt være relevant, da patienten i denne fase ud over palliativ behandling også ofte gives livsforlængende behandling, selvom kurativ intenderet behandling ikke er mulig. I tilfælde af patienten har modsat sig evt. genoplivningsforsøg og/eller intensiv behandling, kan EWS-scoring være relevant til at opfange sepsis og andre livstruende tilstande.

 

Fremgangsmåde: Ved indlæggelsen vurderes hvorvidt der skal EWS-scores hos den enkelte patient. Kroniske værdier skal ALTID anføres, hvis patienten skal EWS-scores.

Hvis EWS- scoring laves best/ord i SP. Ligeledes informeres patient og pårørende om observationsniveau, og der laves en forventningsafstemning vedrørende behandlingsniveau.

 

Sen palliativ fase:

EWS-scoring vil typisk være eller blive irrelevant i løbet af denne fase, hvor der typisk udelukkende ydes palliativ behandling ud fra patientens symptomer.

 

Fremgangsmåde: Ingen EWS-scoring. I situationer, hvor det er relevant at kende de vitale parametre laves en direkte ordination i SP.

 

Terminal palliativ fase:

EWS scoring er ikke relevant.

 

Palliative patienter har typisk flere kroniske tilstande, hvorfor det er vigtigt, at der jævnligt tages stilling til kroniske værdier og disse registreres i SP, således at der kun reageres på reversible tilstande.

Det tilstræbes altid at undgå unødige hyppige målinger hos palliative patienter.

Palliativt sengeafsnit anvender pandetemperatur som vejledende temperaturmåling. Ved 36,0 eller kliniske tegn på temperaturforhøjelse laves en måling af rektaltemperatur.

 

Det påhviler lægen at:

 

Det påhviler sygeplejersken:

Tilbage til top


Ansvar og organisering

Afsnitsledelsen har ansvar for at vejledningen implementeres.

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

Tilbage til top

 


Bilag

 

Tilbage til top