Arteriepunktur, AMH

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Definitioner

Udtagelse af arterieblod til bestemmelse af pH, PaO2, PaCO2, HCO3¯, BE, laktat, samt akut K+, Na+ og Hgb.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Indikation:

  • Alle akut kritisk syge patienter og patienter med klinisk forværring
  • Vurdere sværhedsgraden af respirationsinsufficiens – herunder om der er kuldioxidophobning, om den er akut el. kronisk
  • Vurdere om patienten opfylder kriterier for NIV behandling på afsnittet, eller iltbehandling i hjemmet
  • pH status ved sepsis og andre choktilstande
  • pH status ift ketoacidose

 

Punktursted:

  • A. radialis foretrækkes altid, alternativt a. ulnaris. Ved behov for at stikke i a. brachialis eller a. femoralis kontaktes lægen.

 

 

Praktisk udførelse:

  • Håndhygiejne udføres. Handsker er ikke et krav, men handsker skal altid bruges ved risiko for kontakt med patientens blod eller andre sekreter, så vurder behovet hver gang du stikker
  • Du skal bruge 2 x ethanolsprit med klorhexidin, a-pkt sprøjten og sterilt plaster
  • Der udføres Allen’s test
  • Arterien palperes foran én eller mellem to fingre
  • Området desinficeres x 2 med 10 sekunders mellemrum
  • Der anvendes special a-punktursprøjte, der er præpareret med antikoagulans
  • Stemplet i sprøjten trækkes tilbage til 1 ml
  • Kanylen indføres i arterien
  • I a. radialis stikkes i en vinkel på 45°, i a. femoralis stikkes lodret - og med længere kanyle (blå eller grøn)
  • Sprøjten fyldes af sig selv grundet arterietrykket
  • Sprøjten trækkes ud i samme vinkel, der er stukket i, sikkerhedsanordningen skydes udover kanylen og den kasseres i kanyleboksen
  • Der komprimeres i 5 min efter prøvetagning (længere hos patienter i AK-behandling eller med trombocytopeni). Habile patienter kan selv komprimere
  • A-punkturen analyseres på afsnittet og svaret kommer på papir fra ABL’en og sendes til SP
  • Hvis afsnittets ABL er ude af drift, eller ikke kan analysere specifikke parametre, adviseres KBA telefonisk om at der sendes en a-pkt og der bestilles portør til afhentning af prøven

 

 

Tolkning:

A-punktur kan give information om:

  • graden af hypoxæmi
  • graden af hyperkapni
  • ventilationsinsufficiens er akut eller kronisk
  • evt. metabolisk acidose eller alkalose
  • evt. respiratorisk acidose eller alkalose
  • graden af alveolær ventilation (PaCO2 er direkte proportionalt hermed)
  • Sufficiens af vævsperfusion via laktatmåling

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Læger har ansvar for ordination og udførsel af arteriepunktur, men sygeplejersker kan efter oplæring få delegeret ordinationsret på ordination og udførelse.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag