Lægefagligt behandlingsansvar for COVID-19 patienter ved overgange til kommunerne

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

At sikre at aftalen om det lægefaglige behandlingsansvar ved udskrivelse af COVID-19 positive patienter til kommunale akutpladser, særlige COVID-afsnit, plejehjem og botilbud, hvor der er risiko for smittespredning til andre sårbare grupper følges.

Vejledningen opdateres løbende i VIP.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Alle klinikere, der varetager COVID-19 patienter.

Tilbage til top

Definitioner

Fremgangsmåde

Interne arbejdsgange vedr. ny aftale om det lægefaglige behandlingsansvar ved udskrivelse af COVID-19 positive patienter til kommunale akutpladser, særlige COVID-afsnit, plejehjem og botilbud, hvor der er risiko for smittespredning til andre sårbare grupper.

I dette notat beskrives Amager og Hvidovre Hospitals arbejdsgange om udskrivelse af COVID-19 patienter, der er omfattet af nedenstående:

Hospitalets ansvar

Samarbejdet omhandler hospitalernes behandlingsansvar for patienter udskrevet fra hospitalerne med COVID-19 til kommunale akutpladser, særlige COVID-afsnit, plejehjem og botilbud, hvor der er risiko for smittespredning til andre sårbare grupper.

Hospitalet udskriver patienter omfattet af ovenstående aftale, når de ikke længere har behov for hospitalsbehandling, men beholder det lægefaglige behandlingsansvar for disse patienter i 72 timer efter udskrivelsen.

Hvis patienten efter 72 timer ikke er symptomfri for COVID-19 kan behandlingsansvaret forlænges efter aftale med lægen, indtil patienten har været symptomfri i 48 timer.

På Amager og Hvidovre Hospital er det udskrivende afdeling, der beholder det lægefaglige behandlingsansvar på udskrevne patienter.


Udskrivende afdelings ansvar

Plejepersonalets ansvar ved udskrivelse

Der arbejdes fortsat ud fra Kommunikationsaftalen ift. forløb under og over 48 timer.

Særligt for forløb over 48 timer gælder:

  • Under feltet ”forventet udskrivningsdato” skal det fremgå, at der bedes om yderligere koordinering og at patienten er COVID-19 positiv. Den yderligere koordinering forudsætter, at der er telefonisk kontakt.

Planlægning af udskrivelsen kan uændret foregå i samarbejde med de kommunale visitatorer/udskrivningskoordinatorer. Kommunen har uændret visitationsret.

  • Udskrivningsrapporten sendes på udskrivningsdagen i alle forløb inden patienten forlader afsnittet.
  • Det tilstræbes, at udskrivelser så vidt muligt foregår i tidsrummet kl. 8.00 -15.00.  Det samme er gældende ved genindlæggelse i perioden, hvor hospitalet har behandlingsansvaret.
  • Dialog med sekretær ift. at sikre korrekt registreringspraksis ved udskrivelsen.

Sekretærens ansvar og opgaver

  • Sikre at der på afdelingsniveau er oprettet en Smartphrase, der er delt med udskrivende læger, til brug i Epikrisen.
    Smartphrase døbes: .ahhbehandlingsansvarcovid19
    Smartphrase skal indeholde følgende tekst: Denne patient er Covid-19 positiv og udskrives til en kommunal enhed. Det lægefaglige behandlingsansvar varetages af Amager og Hvidovre Hospital fra d.d. og afsluttes automatisk efter 72 timer, medmindre andet aftales med den behandlingsansvarlige læge.
  • Sikre at der på afdelingsniveau er oprettet en Delt patientliste (se bilag), som er delt med relevante sekretærer og behandlingsansvarlige læger.
    Den Delte patientliste døbes: ”COVID-19 Beh. Ansvar”
  • Sikre at forløbselementet holdes åbent ved udskrivelsen. Dette gælder også for forløb uden planlagt ambulant opfølgning.
  • Tilføje patient til afdelingens Delte patientliste, så der skabes overblik over hvilke og hvor mange patienter, der er opretholdt behandlingsansvar på.
  • Holde den Delte patientliste ajour på daglig basis.
  • Håndtere forløbselementer på forløb, hvor BAL er afsluttet og slette disse patienter fra den Delte patientliste.

Udskrivende læges ansvar

Når patienten udskrives, sender udskrivende læge, som vanligt, en epikrise til patientens praktiserende læge. I epikrisen tilføjes Smartphrase: .ahhbehandlingsansvarcovid19

  • FMK er ajourført, at relevante recepter er udstedt og at der er medgivet medicin til 2 hverdage jf. gældende retningslinje.
  • Der foreligger en behandlingsplan for patientens sygdomme, inkl. stillingtagen til behandlingsniveau.
  • Registrering af BAL (Behandlings Ansvarlig Læge) med tidsbegrænsning på 72 timer ved udskrivelsen. (Se vejledning vedr. SP-registrering)

Samordningskonsulenternes ansvar

Samordningskonsulenterne understøtter afsnittene i udskrivelser i henhold til aftalen.

Kommunernes ansvar

  • Kontakt til behandlingsansvarlige læge ved behov.
  • Sikre at bilag med kontaktoplysninger til behandlingsansvarlige læger er tilgængelig på de enkelte kommunale akutpladser, særlige COVID-afsnit, plejehjem og botilbud.

Kommunen har ansvaret for at kontakte den behandlingsansvarlige læge ved behov. Behandlingsansvaret afsluttes automatisk efter 72 timer, medmindre kommunen aftaler andet med den behandlingsansvarlig læge.  

Hvis borgeren befinder sig på en kommunal akutplads, særlig COVID-afsnit, plejehjem eller bosted, hvor der ikke er kompetencer svarende til kommunens akutteam, skal akutteamets sygeplejerske kunne tilkaldes. En sygeplejerske med akutkompetencer eller tilsvarende kliniske kompetencer, kan ved behov kontakte den behandlingsansvarlige læge.

Inden der tages kontakt til den behandlingsansvarlige læge, forventes det, at den kommunale sygeplejerske har vurderet borgeren og indhentet alle relevante oplysninger, fx ved at måle borgerens vitale parametre (ABCDE-princippet).

Ansvar og opgaver for behandlingsansvarlig læge

Mens borgeren opholder sig på en kommunal akutplads, særlig COVID-afsnit, plejehjem eller bosted har den behandlingsansvarlige læge det samlede ansvar for borgerens behandling.

Ved kontakt fra kommunen vurderer den behandlingsansvarlige læge, om der er behov for, at borgeren skal tilses eller om der kan tages hånd om den konkrete problemstilling over telefonen. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, kan den behandlingsansvarlige læge iværksætte tilsyn fra 1813 i vagttid, ved akut ambulant tilsyn på hospital eller ved genindlæggelse.

Den behandlingsansvarlige læge kan delegere opgaver til en sygeplejerske eller vagthavende læge på hospitalet.

Behandlingsansvarlig læges ansvar

  • Ved kontakt fra kommunen, gå i dialog om patientens helbredstilstand.
  • At sikre rådgivning og vejledning vedrørende behandling af patienten.
  • At vurdere hvorvidt patienten skal tilbydes tilsyn fra 1813, sub-akut ambulant besøg på hospitalet eller genindlæggelse.
  • Ved behov for akut indlæggelse, indlægge patienten via CVI.
  • Sikre at behandlingsplan opdateres for patientens sygdomme, hvis det er aktuelt.
  • At udfærdige en telefondokumentation i SP ved kontakt fra kommunen.
  • At sende en tilføjelse til den oprindelige epikrise, ved supplerende oplysninger, der er relevante for praktiserende læge.
  • At forlænge BAL, hvis det aftales med kommunen, at perioden for lægefagligt behandlingsansvar forlænges.

 


Kontaktoplysninger

Se vedhæftet bilag.
 

 

Kontaktoplysninger samordningskonsulenter, hverdage i dagtid:

  • ###NAVN###, samordningskonsulent, tlf.: ###TELEFON###
  • ###NAVN###, samordningskonsulent, tlf.: ###TELEFON###
  • ###NAVN###, samordningskonsulent, tlf.: ###TELEFON###

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Afdelingsledelserne er ansvarlige for at implementere denne vejledning.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

"Forståelsespapir vedr. udskrivelser af COVID-19-patienter”, KL og Danske Regioner den den 27. oktober 2020.

"Aftale om behandlingsansvar ved udskrivelse af patienter til kommunale COVID-19 pladser”, Region Hovedstaden og KKR Hovedstaden den 30. april 2020, datojusteret til den 1. maj 2020

Tilbage til top

Bilag