Formål
Sikkerhedsintroduktion er en vejledning i korrekt adfærd i laboratorierne på Klinisk Forskningsafdeling. Indeværende sikkerhedsintroduktion supplerer en 1:1 introduktion ved laboratoriechefen med alle brugere af laboratorierne.
Målgrupper og anvendelsesområde
Alle interne og eksterne brugere, der ønsker at arbejde i et af Klinisk Forskningsafdelings laboratorier, skal have gennemgået denne sikkerhedsintroduktion. Sikkerhedsintroduktionen skal være gennemgået og dokumenteret, inden brugeren kan begynde selvstændigt arbejde i laboratorierne.
Fremgangsmåde
Fremgangsmåde
1. SIKKERHEDSLEDELSE
Laboratoriechefen er arbejdsmiljøleder og patientsikkerhedskoordinator.
Laboratoriechefen mødes månedligt for opfølgning og planlægning sammen med arbejdsmiljørepræsentant for Klinisk Forskningsafdeling samt sikkerhedsleder tilknyttet Infektionsmedicinsk afdeling med specielt ansvar for GMO-laboratoriebrugere.
2. SIKKERHED I LABORATORIET
Klinisk Forskningsafdelings laboratorier (se bilag 1 for geografisk oversigt) anvendes af laboratorietrænet personale fra flere af hospitalets afdelinger. Adgang til laboratorierne kan gives efter henvendelse til laboratoriechefen, som vil anvise plads samt give overordnet introduktion svarende til Sikkerhedsintroduktionen. For specifik introduktion til apparatur eller metoder henvises til projektvejledere.
Alle laboratoriebrugere har til ansvar at kende indholdet af denne introduktion, foreslå rettelser samt efterfølge instrukser beskrevet i introduktionen eller instrukser givet mundtligt af laboratoriechef og laboratoriets laboranter og bioanalytikere.
At arbejde på et laboratorium kan være forbundet med fare, og som følge heraf er sikkerhedsforanstaltningerne påkrævet for den enkeltes sikkerheds skyld samt for kvaliteten af det arbejde, som foretages. Det er derfor vigtigt, at alle laboratoriebrugere tilknyttet Klinisk Forskningsafdeling sætter sig nøje ind i de forholdsregler, der er samlet i den generelle sikkerhedsintroduktion.
Farlige stoffer og kemikalier
Farlige stoffer og kemikalier opbevares i kemikalieskabe, som findes i alle laboratorier. Ved hvert kemikalieskab findes en oversigt over stoffer og kemikalier i en gul sikkerhedsmappe. I mappen er beskrevet, hvilke forholdsregler der er gældende for omgangen med laboratoriets beholdning af farlige stoffer og kemikalier samt deres bortskaffelse. Beskrivelserne kaldes også arbejdspladsbrugsanvisninger. Inden arbejdet begyndes, skal laboratoriebrugeren have sat sig ind i forholdsreglerne for brug af pågældende kemikalie.
En samlet oversigt over tilgængelige stoffer og kemikalier i laboratorierne findes på AlphaOmega databasen, som er et kemikalieregistreringssystem, som alle brugere har adgang til. Arbejdspladsbrugsanvisningen skal revideres løbende.
Arbejdspladsvurderinger (APV)
Problemer ved vurdering af den enkelte arbejdsplads mht. farer og påvirkninger i det pågældende arbejdsmiljø (såsom fysiske og psykiske forhold, ergonomi, risici mht. stoffer og kemikalier, biologiske forhold og andre eventuelle ulykkerisici) registreres i Amager og Hvidovre Hospitals IPL- system.
IPL står for: Identificering, Prioritering, Løsning.
Arbejdsmiljørepræsentanten har ansvar for samlet opdatering af og opfølgning på sager i IPL i samarbejde med afdelingens LMU.
Alle ansatte har i henhold til Arbejdsmiljøloven ansvar for at:
- Deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed
- Sørge for, at sikkerhedsforanstaltningerne altid er i orden
- Medvirke til, at sikkerhedsforanstaltningerne overholdes
- Rette fejl og mangler
- Melde fejl og mangler, som de ikke selv kan rette, til projektleder eller arbejdsgiveren
- Laboratoriechef og sikkerhedsleder mødes 1. gang månedligt for opfølgning med laboratoriets laboranter og bioanalytikere
Niveauet for afdelingens arbejdsmiljø er altså også DIT ansvar.
3. PERSONLIGE FORHOLDSREGLER OG HYGIEJNE
Alt biologisk prøvemateriale betragtes som potentielt smittefarligt. For at reducere smittefaren til et minimum, skal følgende forholdsregler overholdes:
- Enhver patientkontakt skal startes og afsluttes med håndvask eller afspritning med håndsprit
- Uniformen skal skiftes hver dag og straks efter forurening med biologisk materiale
- Brug ikke langærmede bluser i forbindelse med uniformen
- Kitlen skal være knappet ved blodprøvetagning og arbejde i laboratoriet
- Overtrækskittel skal altid anvendes, hvor der er øget risiko for forurening af uniformen
- Kitlen må ikke benyttes i lokaler, hvor det er tilladt at spise
- I risikoområder, må der kun anvendes fodtøj, som kan rengøres
- Ved spild af biologisk materiale aftørres med wetwipes eller ethanol 70 %
- Langt hår skal være sat op
- Der må ikke bæres ringe, armbånd og armbåndsure
- Tasker, overtøj og lignende må ikke tages med i laboratorierne
- Rygning må ikke finde sted på hospitalets matrikel
- Indtagelse af mad, slik og drikkevarer må ikke finde sted i laboratorierne
3.1 Håndhygiejne
Husk at gennemgå hospitalets e-learning kursus for håndhygiejne med varslede intervaller.
Hænderne skal vaskes og/eller afsprittes:
- Før alle rene og sterile procedurer
- Før/efter direkte patientkontakt
- Efter urent arbejde f.eks. med vævsvæsker
- Efter brug af handsker
- Efter host, nys og næsepudsning
- Efter toiletbesøg
- Inden laboratorieområdet forlades
- Enhver spisepause skal startes med håndvask
3.2 Håndvask
Vejledninger sat op ved håndvaske skal altid følges:
- Vask hænderne grundigt i lunkent vand
- Kom sæben på de våde hænder. Sæben fordeles og indgnides overalt på hænderne og omkring håndleddene
- Skyl sæben grundigt af og dup hænderne tørre med engangshåndklæder
- Luk vandhanen med albue/håndled eller med engangshåndklæde ved håndbetjente vandhaner
- Håndcreme anvendes på rene og tørre hænder
Vedligeholdelse af huden er vigtig, idet ru og sprukken hud medfører risiko for infektion og spredning af bakterier. Brug derfor håndlotion efter behov.
3.3 Hånddesinfektion
Hånddesinfektion kan erstatte håndvask, når hænderne ikke er synlig forurenede. Hånddesinfektion er mere skånsomt ved hænderne end håndvask. Der benyttes min. 2 ml håndsprit (70- 80 % alkohol) med hudplejemiddel. Håndspritten indgnides på samme måde som håndsæben, og der gnides til hænderne er tørre.
4. BLODPRØVETAGNING
Ved udtagning af blod med lukket blodprøvetagningssystem bruges handsker på grund af aftørringseffekten i tilfælde af uheld. Ved udtagning af biologisk prøvemateriale med åbent prøvetagningssystem eller ved kapillærprøvetagning, skal der altid anvendes handsker. Handskerne skiftes mellem hver patientkontakt, se afsnit 6. om handsker.
5. VACCINATIONER
Alle ansatte i Klinisk Forskningsafdeling tilbydes vaccination mod Hepatitis A og B. Vaccinationen forestås af Infektionsmedicinsk Afdeling, afs. 144. Vejledning herom kan findes på hospitalets intranet.
Ifølge retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen, skal vaccination foretages 3 gange, før den er dækkende, og der revaccineres efter 10 år. Ved revaccination gives kun en vaccination.
6. HANDSKER
Ved de fleste arbejdsprocedurer på laboratoriet, skal der benyttes engangshandsker. Det nedsætter risikoen for smitte fra prøvemateriale samt kemikaliepåvirkning, men det er en forudsætning, at handskerne benyttes korrekt.
Ved brug af handsker er det vigtigt, at du tilrettelægger arbejdsproceduren, så du kun har handske(r) på, så længe der er mulighed for forurening fra prøvemateriale og kun på selve analysepladsen.
Det er ligeledes vigtigt, at du bruger handsker med omtanke, ellers bryder du ikke smittevejene. Husk kun at anvende handsker ved selve arbejdsprocessen med efterfølgende håndvask, idet du ellers kan forurene håndtag, telefon, tastatur og lignende.
Handsker skal skiftes hyppigt og altid ved synlig forurening. Der skal altid foretages håndvask efter aftagning af handsker, da bakterieudskillelsen på hænderne stiger i de varme handsker.
De(n) ansvarlige for indkøbsfunktionen kan skaffe specielle handsker hjem, hvis den almindelige handske giver problemer.
Ved nogle arbejdspladser yder den almindelige engangshandske ikke tilstrækkelig beskyttelse. Det vil i arbejdspladsbrugsanvisningen være beskrevet, såfremt kemikaliehandsker skal benyttes.
VED FØLGENDE PROCEDURER SKAL HANDSKER ANVENDES:
- Pipettering af biologisk materiale
- Manuel afpropning af prøveglas
- Analysearbejde, hvor du er i direkte kontakt med vævsvæsker
- Arbejde med isotoper
- Kemikalier, hvor handsker/kemikaliehandsker er påbudt (se APB)
- Venepunktur med åbent system
- Ved sår, rifter eller eksem på hænderne
7. HVIS UHELDET ER UDE
Ved uheld, hvor man stikker sig på en brugt kanyle eller får blod på slimhinder, i øjne eller på beskadiget hud, er der risiko for smitteoverførsel.
Hvidovre Hospital har følgende retningslinjer i forbindelse med disse uheld:
- Stiklæsionen/det inficerede område vaskes og desinficeres 2 gange med jodsprit eller hospitalssprit
- Henvendelse i Infektionsmedicinsk Afdeling, der vil iværksætte den videre behandling efter sundhedsfagligt skøn af uheldets potentielle risici (vaccination, blodprøver mv.).
Ved eksposition af materiale fra en HIV positiv patient, skal Infektionsmedicinsk Afdelings vagthavende læge kontaktes med akut henvisning til Infektionsmedicinsk Ambulatorium, afsnit 144. Udenfor ambulatoriets åbningstid (mandag - torsdag kl.8.00 - 15.00, fredag kl. 8. 00 - 14.30) rettes henvendelse til skadestuen, hvor 0-blodprøver tages.
Personale, der ikke tidligere er vaccineret mod hepatitis B, tilbydes vaccination.
Ved alle former for arbejdsskader skal der udfyldes en skadesanmeldelse. Dette udføres elektronisk i samarbejde med sikkerhedsrepræsentanten eller sikkerhedslederen. Der skelnes mellem ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger over længere tid.
Ved ulykkestilfælde udfyldes elektronisk anmeldelsesblanket og helst senest 6 dage efter tilskadekomsten.
Det er vigtigt, at der udfyldes en skadesanmeldelse ved alle former for arbejdsskader.
Skadesanmeldelserne kontrolleres løbende for at undersøge, om der skal iværksættes nye eller andre former for forholdsregler, der kan øge sikkerheden. Anmeldelserne anvendes endvidere i den samlede statistik over arbejdsskader på Amager og Hvidovre Hospital.
Omhandler skaden en arbejdsbetinget lidelse, fx eksem, seneskedehindebetændelse eller anden legemsbelastning over længere tid, kan man henvende sig til egen læge, der har pligt til at indberette skaden til Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsbetingede lidelser kan også anmeldes via faglig organisation.
Ved evt. sygedage som følge af arbejdsskade indberettes disse til personaleafdelingen som tilskadekomst i tjenesten.
7. 1 Utilsigtet hændelse (UTH)
Ved hændelser, der kunne have ført til en ulykke, skal disse ligeledes anmeldes til arbejdsmiljørepræsentanten. Hændelserne skal indrapporteres i IPL af hensyn til det samlede forebyggelsesarbejde på hospitalet.
8. ØJENSKYLLERE
Øjenskyllevæsker er placeret ved de fleste håndvaske i laboratorierne. Øjenskyllevæsken er sterilt isotonisk saltvand og anvendes som følger efter uheld med biologisk materiale og/eller kemikalier:
1. Vrid toppen af flasken. Fjern evt. kontaktlinser
2. Knæk bundstudsen af flasken. Begynd at skylle øjet med det samme. Væsken løber ud af sig selv - tryk ikke på flasken!
3. Skyl øjet med hovedet i tilbagelænet stilling. Træk op i øjenlåget. Afbryd skylningen af og til for at blinke og bevæge øjet. Skyl også under øjenlåget. Tilkald læge.
Bilag:
Øjenskyllere.pdf
9. ALARMERINGSINSTRUKS
9. ALARMERINGSINSTRUKS
Alarmeringsinstruksen findes ved indgangen til laboratorie 201 og 111, og omhandler følgende situationer:
- Brand
- Bombetrussel
- Hjertestop
- Hærværk
- Katastrofeberedskab
- Kommunikationssvigt
- Mistænkelige personer
- Strømsvigt
- Tekniske svigt
- Tyveri
- Vandskade
- Vold eller overfald
Hver situation er oplistet på selvstændige kort, de såkaldte action cards, som kan tages med i den aktuelle situation. Kortene indeholder en punktbeskrivelse af, hvad man skal gøre, når den uforudsete situation opstår.
Alarmeringsinstrukserne kan endvidere fremfindes på intranettet under Alarminfo.
9.1 Mere vedr. alarmering og forholdsregler ved brand
Alle ansatte på hospitalet skal deltage i både en teoretisk og en praktisk brandundervisning. Undervisningen har til formål at sikre, at personalet får viden og kendskab til, hvilke forhold der kan starte en brand, og hvorledes man kan forebygge eller minimere risikoen for, at en brand opstår.
Undervisningen skal også sikre, at personalet kender hospitalets alarmeringsprocedurer og flugtveje, og at de har kendskab til hospitalets brandslukningsmateriel, og ved hvordan det skal bruges.
Undervisningen omfatter teoretisk brandundervisning og praktiske brandøvelser. De praktiske øvelser skal gentages hvert 5. år, og den teoretiske undervisning, som er et E-learning program, skal bestås 1 gang om året.
Hvis man opdager en brand, er det vigtigt at bevare roen, da man ellers kan gøre situationen endnu værre. Det er altid nemmere at forblive rolig, hvis man føler sig i stand til at tackle situationen og her er deltagelse i brandøvelse et vigtigt element.
Alarmér:
- Fra telefon: tast 0 -112
- Tast 3333 for intern alarmering
- Meddel: ildebrand, oplys afdeling og afsnitsnummer
- Begynd redning af personer i fare
- Begynd slukning af ilden
- Begræns ilden ved at lukke døre og vinduer
- Tag imod brandvæsenet og giv yderligere information
Hvis man er alene på afdelingen
- Sluk om muligt først ilden og foretag derefter alarmering. Er dette ikke muligt, alarmér omgående
Brand i el-udstyr
- Afbryd strømmen på vægkontakt eller hovedafbryder
- Brug CO2 -slukker eller brandtæppe - ALDRIG VAND
Brand i væsker
- Brug CO2-slukker eller brandtæppe - ALDRIG VAND
Der er rundt om i afdelingen sat plancher op over flugtveje og placering af brandslukningsudstyr.
10. FØRSTEHJÆLP
Det er meget vigtigt, at førstehjælp påbegyndes hurtigst muligt ved alvorlige ulykker, overfald og akut sygdom. Forsøg at skabe et overblik og afbryd en evt. ulykke. Tilkald hjælp hvis muligt og påbegynd førstehjælp.
10.1 Førstehjælp ved brandulykker
- Sluk ilden med vand eller brandtæppe
- Fjern tøjet - også selv om det er pjaskvådt
- Fortsæt med at skylle det beskadigede område med vand i minimum ½ time indtil evt. lægebehandling kan indledes
BRUG ALDRIG CO2 - BRANDSLUKKER PÅ PERSONER
10.2 Førstehjælp ved røgforgiftning
- Personen flyttes ud fra det røgfyldte lokale
- I dagtimerne tilkaldes læge fra Klinisk Forskningscenter samt sikkerhedsleder
- I vagttimerne tilkaldes læge fra skadestuen
HUSK: RØGEN STIGER TIL VEJRS, SÅ HOLD DIG VED GULVET
10.3 Førstehjælp ved hjertestop
Ved hjertestop kaldes 2222 på telefon.
- Oplys: Afdeling, afsnitsnummer og stue/rum-nummer
- Tilkald hjælp
- Påbegynd hjertemassage Når hjertestopholdet ankommer, overtager de den videre behandling
10.4 Psykisk førstehjælp
- Lad ikke den skadesramte være alene
- Skab ro og tryghed
- Lad den skadesramte fortælle (igen og igen), hvad der er sket - og lyt
- Undgå at lade som om, det ikke er noget (bagatellisere)
- Hjælp evt. med at kontakte familie, pårørende, politi, og skadestue
11. SIKKERHEDSUDSTYR OG FLUGTVEJE
Sikkerhedsudstyr og flugtveje kan ses på tavle med Brand- og Evakueringsplan. Se Bilag.
Bilag: Brand og Evakueringsplan.pdf
12. TRYKLUFTSBEHOLDERE
12. TRYKLUFTSBEHOLDERE
Til visse analyser bruges komprimerede luftarter/gasser. Disse opbevares i trykbeholdere, som skal stå forsvarligt fastspændt i holdere og være beskyttet mod direkte sollys og varmepåvirkninger.
Der skal være sat advarselsskilte op på døre til rum, hvor der opbevares mere end 12 liter, og i tilfælde af brand skal flasker under 4 kg let kunne fjernes af brandvæsnet.
Montering og demontering af reduktionsventiler må kun udføres af personale fra Teknisk Central og Medikoteknisk Afdeling.
13. LABORATORIEAFFALD
Hospitalet har udarbejdet retningslinjer for, hvorledes affaldet skal sorteres, emballeres, mærkes, lukkes og bortskaffes. Af hensyn til både ressourcer og miljø ønsker hospitalet, at sorteringen sker på en måde, så mest muligt affald kan genbruges. Da klinisk risikoaffald er ca. 5 – 6 gange dyrere at bortskaffe end almindelig dagrenovation, må dette minimeres mest muligt. Det er vigtigt at følge retningslinjerne nøje for at sikre, at hospitalets personale eller andre personer ikke kommer til skade ved håndtering og bortskaffelse af affaldet.
Husk derfor:
- aldrig at overfylde spande, hverken volumen- eller vægtmæssigt
- altid at lukke alt forsvarligt tæt inden bortskaffelse
Vær opmærksom på at der findes specielle affaldsprocedurer i klasse II laboratorier, se specifik vejledning for genteknologisk arbejde.
Skabe for urent materiale findes ved skyllerum i Klinisk Fysiologisk/Nuklearmedicinsk Afdeling, afsnit 239.
Bilag: Oversigt over laboratorieaffald.pdf
14. KEMIKALIER / FARLIGE STOFFER OG MATERIALER
På nogle arbejdspladser i laboratoriet arbejdes med faremærkede kemikalier og stoffer, og det er den projektansvarliges ansvar, at laboratoriebrugeren instrueres i, hvilke stoffer man arbejder med samt forholdsregler.
I forskningsprojekter kan det nogle gange være nødvendigt at bruge reagenser og utensilier med en udløbet dato, både på grund af projektressourcer og tilgængelighed. Beslutningen herom tages altid i samråd med projektansvarlig. Her aftaler man også, om der skal tages ekstra sikkerhedsforanstaltninger eller kontroller for reagensvirkning udover de eksperimentelle kvalitetskontroller, som indgår i forsøgsopstillingen.
Den risiko, der er ved arbejdet, afhænger af, hvilke stoffer man arbejder med, mængden af dem, arbejdsforholdene og ikke mindst kendskabet til stofferne og håndteringen af disse.
Arbejdspladsbrugsanvisningen (APB) oplyser bl.a. om farlighed, håndtering samt brug af personlige værnemidler, opsamling og bortskaffelse.
Kemikalier, der ved åbning af flasken, starter dannelse af peroxider, fx diethylether, skal mærkes med ankomstdato og åbningsdato med henblik på rettidig bortskaffelse til destruktion.
Farlige kemikalier/stoffer inddeles i fareklasser efter den gamle mærkning, der hver har et faresymbol, dog undtaget fareklasse "brandfarlig". I 2013 blev der indført et nyt mærkningssystem, som vil blive implementeret i takt med modtagelsen af nye kemikalier og stoffer, hvorfor begge mærkninger vil kunne forekomme i takt med, at ældre kemikalier opbruges.
Bilag: Gammel og ny mærkning.pdf
Symbolerne oplyser kun om de væsentligste farer ved brugen af stoffet eller materialet og skal derfor ledsages af relevante H/P-sætninger.
H-sætninger (hazard-fare), angiver arten af de risici, der er forbundet ved arbejdet med stofferne.
P-sætninger (precaution-sikkerhed), angiver forholdsregler ved brug og opbevaring af stofferne.
Gravide laboratoriebrugere opfordres til en dialogsamtale med laboratoriechefen med henblik på konkret vurdering af procedurerne for deres specifikke forskningsprojekt.
14.1 Kemikalieopbevaring:
Som hovedregel må der ikke opbevares større mængder farlige kemikalier i laboratorieområdet. Større mængder af kemikalier skal opbevares forsvarligt i kemikaliedepoter og ikke over hovedhøjde. Giftige kemikalier skal desuden opbevares i aflåst skab. Døre til rum og skabe skal mærkes med faresymboler.
Giftige kemikalier
Giftige kemikalier (faremærke T, Tx) opbevares i aflåste kemikalieskabe, som findes i laboratorie nr. 111,,121, 201, 211, 232, 252 og 261. Skabene er mærket med advarselssymbol.
Brandfarlige kemikalier
Brandfarlige stoffer og materialer har faremærket FX, F, O, E eller er mærket ”Brandfarlig”.
Ved arbejdspladsen må der kun opbevares mængder svarende til et dagligt forbrug.
Ætsende kemikalier
Ætsende kemikalier skal mærkes med faremærkat C og opbevares så vidt muligt i kemikalieskab.
14.2 Registrering af brug af giftige stoffer
Det findes i AlphaOmega databasen.
14.3 Alarmering ved kemikalieuheld
Ved spild af giftige kemikalier vil det af arbejdspladsbrugsanvisningen i de gule mapper fremgå, om det kan være nødvendigt at evakuere laboratoriet, eller om mindre kan gøre det.
Alarmér om nødvendigt brandvæsnet og tilkald laboratoriechef og sikkerhedsleder.
14.4 Spild af større mængder af kemikalier
Ved spild af større mængder kemikalier skal man iklæde sig særlige 4H handsker og evt. sikkerhedsmaske, hvorefter der hældes granulat på spildet. Når granulatet har suget spildet til sig, kasseres spildet efter gældende kemikalieaffaldsregler. Handsker og maske er placeret i kemikalieskabe og i slusen til P2 laboratoriet (laboratorie nr. 232, rum nr. 400.23.403).
14.5 Kemikalieaffald
Hvis der intet er anført i analysevejledning/protokol eller arbejdspladsbrugsanvisningen, kasseres flydende affald via laboratorievaskene. Der efterskylles med rigelige mængder vand, for at modvirke en eventuel påvirkning af rør, og for at sikre, at affaldet ikke bliver stående i vandlåsen.
Tomme kemikaliebeholdere og urene glasvarer skylles grundigt, inden de sættes til opvask.
15. PERSONLIGE VÆRNEMIDLER
Ved nogle arbejdsprocedurer vil det være nødvendigt at benytte værnemidler. I arbejdspladsbrugsanvisningen i de gule mapper vil det være anført, om der er påbud om anvendelse af personlige værnemidler, f.eks. vil det være anført, hvilken handsketype, der er påbudt ved arbejde med et bestemt kemikalie ved analysepladsen. Som regulær kemikaliehandske anvendes den blå nitrilhandske, f.eks. ved håndtering af større mængder spild.
15.1 Sikkerhedsbriller
Til beskyttelse af øjnene bør benyttes sikkerhedsbriller under arbejdet med kemikalier. Placeringen af sikkerhedsbriller i de enkelte laboratorier er beskrevet i de gule mapper.
16. STINKSKABE OG LAFBÆNKE I LABORATORIET
For at stinkskabe og lafbænke kan fungere optimalt, er det vigtigt, at der er placeret så lidt udstyr som muligt inde i stinkskabet/lafbænken. Skabe/bænke er forsynet med visuel og akustisk alarm, der alarmerer, hvis lufthastigheden falder til under 0,5 m/s. Der må kun arbejdes i stinkskab/lafbænke, når alarmen lyser grønt.
Det er tilladt at anvende almindelige stinkskabe i laboratorierne til omgang med brandfarlige væsker, f.eks. alkoholer, acetone, og petroleumsbenzin. Efter endt analysering ryddes op i stinkskabet.
Lafbænke må aldrig bruges til kemikaliearbejde.
Stinkskabe skal opfylde DS norm 457. I henhold til brandsikkerheden opfyldes dette på følgende måde:
- Særligt sikret ventilation
- Luftstrømmen overvåges med tryk eller strømningsmåler
- Udlagt særlig sikkerhedszone 1 meter fra lågens front og 0,5 meter fra siderne på stinkskabet skal elektriske installationer være indkapslet
- Ingen anvendelse af åben ild
Stinkskabene og lafbænkenes funktionsduelighed kontrolleres af Teknisk Central ved årlige målinger.
Stinkskabene yder generelt brugerne god beskyttelse mod skadelige stoffer, men dette gælder kun for stoffer, hvor grænseværdien > 1 ppm.
17. EL-INSTALLATIONER
Vedligeholdelse og reparationer af alle elektriske installationer må kun udføres af Teknisk Centrals personale. Ved mistanke om defekter i elinstallationer afbrydes strømmen straks på vægkontakten, og fejlen meldes til sikkerhedslederen.
Ved el-ulykker afbrydes strømmen straks, og der tilkaldes læge.
HUSK: ALDRIG VAND TIL EL - ULYKKER
18. MEDICOTEKNISK UDSTYR
Laboratoriechefen har det overordnede ansvar for indkøb og vedligeholdelse af medicoteknisk udstyr og er afdelingens apparaturansvarlige.
Behov for nyt udstyr og vedligeholdelse drøftes på afdelingens månedlige laboratoriebrugermøder.
Alt medicoteknisk udstyr er tilknyttet superbrugere, som er laboratoriebrugere med særlig erfaring med udstyret. Superbrugeren skal kontaktes for oplæring, rengøring og vedligeholdelse. Aktiviteterne beskrives i logbøger placeret ved det enkelte udstyr. Da udstyret anvendes til forskningsprojekter, kan der forekomme perioder, hvor udstyret ikke anvendes. Det er superbrugerens ansvar at periodevis rengøring og vedligeholdelse tilpasses den aktuelle aktivitet.
Alt udstyr hovedrengøres en gang årligt i forbindelse med laboprydningsdagen.
For en komplet liste over afdelingens medicotekniske udstyr, se MEDUSA.
18.1. CENTRIFUGER
Det er vigtigt, at man nøje følger apparaturvejledningen og straks påtaler fejl og mangler ved centrifugerne.
Der må kun anvendes centrifuger med sikkerhedslukning af låg, så låget ikke kan åbnes, før centrifugen står helt stille, og centrifugen ikke kan startes, før låget er lukket korrekt.
Centrifugerne er udstyret med slingrekontakt, der automatisk frakobler strømmen ved ukorrekt afbalancering af genstandene i centrifugen.
Hvis et glas er gået i stykker under centrifugeringen, skal alle glasskår fjernes, og centrifugen samt tilhørende centrifugeholdere rengøres grundigt.
Benyt aldrig en centrifuge, der ikke er helt i orden.
19. GENTEKNOLOGISKE FORHOLDSREGLER
Afdelingen har laboratorier, der er godkendt til genteknologisk arbejde af Klasse 2. De genteknologiske laboratorier samt tilhørende clean-rum (laboratorie 121) må ikke anvendes uden særlig oplæring og godkendelse, som aftales med sikkerhedslederen. Der er udarbejdet særskilte sikkerhedsforskrifter for arbejdet i genteknologisk Klasse 2 laboratorier, som kan findes i VIP.
20. OPRYDNING OG RENGØRING I LABORATORIERNE
Efter dagens arbejde, skal der ryddes op og gøres rent. Bordene aftørres med wet wipes eller ethanol 70 %. Dette skal naturligvis også gøres ved spild under arbejdet. Apparaturer aftørres med egnede rengøringsmidler, se de enkelte apparaturvejledninger eller spørg superbrugeren.
21. SIKKERHEDSLITTERATUR
Litteratur vedrørende arbejdsmiljø samt lovmateriale findes på kontorplads allokeret til samme formål i rumnr. 390.24.401. Alt lovmateriale gennemgås og opdateres en gang om året. Det må aldrig fjernes, kun udlånes kortvarigt til fotokopiering. Samme sted findes mærkater til mærkning af affald og kemikalier.
22. REFERENCER
Arbejdsmiljøloven
Region Hovedstaden:
Håndhygiejne og brug af handsker
Kemikalievejledning for hospitaler i Region Hovedstaden
Amager og Hvidovre Hospital: Farlige kemikalier og kemikalieaffald
Affaldsinstruks
Ansvar og organisering/Responsibility and organization
Det er laboratoriechefen, som sammen med sikkerhedslederen, har ansvaret for, at alle nye medarbejdere gennemgår sikkerhedsintroduktionen, inden de får rundvisning i laboratorierne.
Det er Klinisk Forskningsafdelings ansvar, at sikkerhedsintroduktionen bliver opdateret regelmæssigt og korrekt i samarbejde med arbejdsmiljørepræsentanten.