Formålet med vejledningen er at sikre klare rammer for afholdelse af kapacitetskonferencer om indlagte patienter på Amager og Hvidovre Hospitals tre matrikler Amager, Hvidovre og Glostrup.
Kapacitetskonferencer skal medvirke til gode patientsikre forløb af høj faglig kvalitet samtidig med god udnyttelse af den samlede sengekapacitet på hospitalets sengebærende afdelinger.
Målet med kapacitetskonferencerne er, at kapacitetsudfordringer håndteres proaktivt, og at der efter hver kapacitetskonference foreligger en plan for, hvordan det kommende døgns patientflow på alle afdelinger skal styres i forhold til den samlede kapacitet på hospitalet.
Målgruppen for vejledningen er de kliniske sengebærende afdelinger, som bidrager til/deltager i kapacitetskonferencen, dvs.:
Vejledningen finder anvendelse ved forberedelse, afholdelse og opfølgning på kapacitetskonferencen.
Sengekapacitet defineres som antal disponible senge:
Der planlægges ud fra tre forskellige belægningssituationer defineret i handlingsskema ved forskellige belægningssituationer (bilag 1):
Om belægningssituationen er grøn, gul, orange eller rød besluttes dagligt ved hver kapacitetskonference. Til grund for vurderingen lægges et fagligt skøn for belægningssituationen det kommende døgn. Vurderingen sker med udgangspunkt i belægningsoversigt i SP og Kapacitetsoverblikket. Vurderingen tager hensyn til, om der med iværksatte handlinger er udsigt til bedring.
Principper for Sikkert Patientflow skal være styrende for den samlede kapacitetsstyring på hele Amager og Hvidovre Hospital (AHH).
Således gælder følgende grundprincipper for udnyttelse af sengekapacitet:
Afdelingsledelserne skal sikre, at der indtastes opdaterede oplysninger i Kapacitetsoverblikket, jf. bilag 2. Indtastning skal ske til de tidspunkter, som er oplistet i tabellen nedenfor.
Indtastningen, der foretages inden kl. 11.00, danner grundlag for kapacitetskonferencen kl. 11.30.
###TABEL_1###
Til kapacitetskonferencen medbringer hver afdeling et overblik over:
Inden kl. 11.00 kontakter visiterende sygeplejerske på ITA de visiterende sygeplejersker på de afdelinger, som kan forvente med at modtage patienter. Endelig beslutning om overflytning afventer dog lægeligt tilsyn. Information om forventet overflytning giver mulighed for at tage højde for dette i forbindelse med kapacitetskonferencen. ITA deltager som udgangspunkt ikke i kapacitetskonferencen.
Ved udsigt til overbelægning på de medicinske afdelinger, dvs. ved udsigt til GUL/ORANGE/RØD belægningssituation, skal flowteam (flowmaster og koordinerende sygeplejerske) forud for kapacitetskonferencen have overblik over kapacitet på de kirurgiske afdelinger (Gastroenheden, Ortopædkirurgisk Afdeling, Gynækologisk og Obstetrisk Afdeling) og indkalde relevante repræsentanter til at deltage i konferencen. Akutmodtagelsen foretager vurderingen på baggrund af aktuel belægning og indtastningerne i Kapacitetsoverblikket.
Akutmodtagelsen indkalder de kirurgiske afdelinger ved at udsende en AKC-meddelelse til de kirurgiske afdelingsledelser samt tage telefonisk kontakt til de visiterende sygeplejersker på de kirurgiske afdelinger.
###TABEL_2###
Tilsvarende kan Gastroenheden, Ortopædkirurgisk Afdeling, Gynækologisk og Obstetrisk Afdeling kontakte flowteam forud for kapacitetskonferencen, hvis de har udsigt til overbelægning, som der er behov for, at de medicinske afdelinger om muligt hjælper med at håndtere. Flowteam kontaktes via koordinerende sygeplejerske på tlf. ###TELEFON###.
Ved udsigt til ORANGE/RØD belægningssituation indkalder Akutmodtagelsen endvidere direktionsrepræsentanter. Det sker ved at sende en sms til ###NAVN### (###TELEFON###) og ###NAVN### (###TELEFON###).
Kapacitetskonferencen afholdes alle ugens dage kl. 11.30 i Konferencelokale 541, rum nr. 440.54.402. Konferencen afsluttes senest kl. 11.45.
Konferencen kan tilgås virtuelt. For nærmere vejledning se bilag 3
Under afvikling af konferencen vises kapacitetsoverblikket samt aktuel belægning i SP på storskærm.
Kapacitetskonferencerne ledes af Akutmodtagelsen ved repræsentant fra afdelingsledelsen, alternativt fra flowteam. Når afdelingsledelsen fra Akutmodtagelsen ikke er til stede, er de øvrige afdelingsledere, der er fysisk til stede ved konferencen på Hvidovre, forpligtede til at støtte op om flowmaster og sikre god afvikling.
Deltagelse fra Amager og Glostrup sker virtuelt, hvilket fordrer stram mødeledelse og god mødedisciplin. Det skal være tydeligt, hvem der har ordet hvornår, og intern drøftelse blandt deltagerne bør undgås.
Afholdelse af konferencen følger fast dagsorden (se nedenfor).
Kapacitetskonferencen afvikles i en respektfuld og professionel tone, herunder sker omtale af patienter med udgangspunkt i faglig vurdering af patienterne, jf. bemærkninger til dagsordenens punkt 3.
ORANGE: Ved konferencen kl. 11.30 vurderes, om der også er behov for at holde fysisk kapacitetskonference kl. 14.00.
RØD: Der afholdes endvidere kapacitetskonference kl. 14.00.
Deltagerkredsen ved kapacitetskonferencen kl. 11.30 og kl. 14.00 er som beskrevet i tabel nedenfor.
###TABEL_3###* Repræsentanter fra Amager- og Glostrup-matriklen kan logge af efter dagsordenens punkt 3.
** Behov for virtuel deltagelse fra afdelingsledelser og Direktionen i weekender og helligdage vurderes ved kapacitetskonferencen den sidste hverdag op til.
Ad 1.
Hver afdeling/afsnit gør på kort status på kapacitetsudnyttelsen det forudgående døgn, herunder om det afspejler indmeldinger og aftaler på gårsdagens kapacitetskonference.
Ad 2.1.
Der orienteres om evt. særlige forhold, som har væsentlig betydning for afdelingens sengekapacitet, fx udbrud af smitsom sygdom.
For hver matrikel gennemgås sengekapacitet samt forventninger til udskrivelser og indlæggelser det kommende døgn med udgangspunkt i Kapacitetsoverblikket.
Ad 2.2.
Behov for udligning mellem matriklerne drøftes.
Parterne laver aftale og planlægger timing for det kommende døgn.
Koordinerende sygeplejerske fra Akutmodtagelsen giver CVI besked ved ændringer i ambulancekørsler.
Ad 3
Belægningssituation vurderes og fastlægges (GRØN, GUL, ORANGE eller RØD), og dermed behov for ekstra indsatser og mødeaktivitet, jf. Handlingsskema for forskellige belægningssituationer.
Vigtigt at information videreformidles af visiterende sygeplejerske til alle vagthold.
Ved ORANGE/RØD belægningssituation sørger Akutmodtagelsen for, at der udsendes en AKC-meddelelse til alle afdelingsledelser.
Ad 4
Hver afdeling orienterer om status i afdelingen og drøfter behovet for sengepladser til medicinske patienter.
Ved omtale af patienter til fordeling tages udgangspunkt i de oplysninger, som fremgår af medicinsk flytnotat. Følgende oplysninger nævnes:
Fordelingsnøgle for det kommende døgn fastsættes efter forventet kapacitet og principper for fordeling af medicinske patienter, jf. ”Generelle principper for kapacitetsudnyttelse” (punkt 1) i denne vejledning.
Visiterende sygeplejerske formidler det aftalte til vagthold.
Ad 5
Mødeleder indtaster aftaler fra kapacitetskonferencen, herunder farve for belægningssituation, i Kapacitetsoverblikket.
Ved fuld belægning på alle medicinske afdelinger, og der samtidig ikke er mulighed for visitation til kirurgiske afdelinger (afsøges af flowteamet forud for kapacitetskonferencen), fordeles patienter til indlæggelse på de medicinske sengeafsnit efter nedenstående nøgle. Ved behov startes der efter Runde 2 forfra med Runde 1.
###TABEL_4###