Venerologisk undersøgelse i Infektionsmedicinsk ambulatorium afd. 144

Målgrupper og anvendelsesområde
Definition og formål
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 


Målgrupper og anvendelsesområde

Nedenstående instruks omhandler de venerologiske undersøgelser der udføres i Infektionsmedicinsk ambulatorium.

Tilbage til top


Definitioner og formål

Venerologiske undersøgelser tilbydes personer, som selv henvender sig efter, at de har været udsat for smitte med en seksuelt overførbar sygdom.

Formålet er at præcisere, hvilke screeninger sygeplejersker selvstændigt kan tilbyde, og hvornår. 

Tilbage til top


Fremgangsmåde

Patient-information

Personalet har pligt til at informere patienten om undersøgelse og behandling. Personalet skal indhente patientens samtykke til dette.

Alle patienter, der undersøges for seksuelt overførte sygdomme, tilrådes til at have beskyttet samleje indtil undersøgelsesresultatet foreligger.

 

Undersøgelse

Alle patienter der henvender sig ned henblik på undersøgelse for seksuelt overførte sygdomme, får tilbud om HIV-test.

Alle patienter, der henvender sig med henblik på HIV-quicktest, får tilbud om at blive undersøgt for andre seksuelt overførte sygdomme.

 

Anamnesen

Der søges oplysninger om følgende:

 

Prøvetagning

Patienten skal give sit samtykke før prøvetagning.

Der indhentes relevante oplysninger, herunder resultat af tidligere HIV-test, seksuel orientering, risikoadfærd og rejseaktivitet. Der skal desuden være gået relevant tid siden eksponering.

Patienten orienteres om smitteveje og smittemåder samt vejledes i smitteprofylakse.

 

HIV-test (quick-test)

Der gives oplysning om inkubationstiden, herunder at positiv HIV-test først foreligger 4 uger efter mulig smitte (Combo Ab/Ag test).

 

Podning for Gonokokker:

Asymptomatiske MSM og kvinder: PCR-undersøgelse fra svælg, (vagina), urin og rectum

Heteroseksuelle mænd: PCR-undersøgelse fra svælg og urin

Alle med mikroskopipåvist GK samt PCR positive podes med E-swab til GK D+R fra det positive sted.

Inkubationstid: 2-5 dage.

 

Podning for Klamydia:

Asymptomatiske MSM og kvinder: PCR-undersøgelse fra svælg, (vagina), urin og rectum

Heteroseksuelle mænd: PCR-undersøgelse fra svælg og urin

Inkubationstid: 7-14 dage.

 

Blodprøver

Serologisk test for syfilis (inkubationstid 10-90 dage)

HIV 1-2 (inkubationstid 2-4 uger)

Hepatitis B (inkubationstid 30-180 dage)

Hepatitis C (inkubationstid 15-160 dage)

 

Afgivelse af HIV-quicktest svar

Ved svar afgivelse af positiv HIV-test svar henvises til læge, samme dag.

Ved svar afgivelse af negativt HIV-test resultat, bør man som det første oplyse om det negative resultat på HIV-testen, da mange patienter er meget nervøse i situationen. Herefter vil de fleste slappe af, og være modtagelige for yderligere information. Her gives der vejledning vedr. smitteveje og risikoadfærd ligesom sikker sex diskuteres med patienten.

 

Skriftligt svar på HIV-test

Enkelte patienter ønsker at få skriftligt svar på den tagne HIV-test. Der kan efter svarafgivelse udfyldes en fortrykt erklæring, hvor patientens navn, personnummer samt prøvetidspunkt anføres. Erklæringen findes ligeledes i en engelsk version. Ved brug af erklæringen til visa-ansøgning, skal der foreligge et blodprøvesvar, som kan medgives.

 

Svarafgivelse

Der aftales telefontid til svarafgivelse på resten af prøverne, hvor evt. yderligere undersøgelse og behandling aftales, samt hvilke kontroller der er relevant.

 

Ved positiv test

2. fremmøde foregår hos lægen. Prøvetagning vil afhænge af resultatet af første undersøgelse, symptomer og smitteudsættelse.

Lægen laver en journaloptagelse (AOP) med fokus på risikoadfærd, ekspositioner for seksuelt overførte sygdomme, evt. i udlandet, tidligere seksuelt overførte sygdomme og behandling heraf samt smitteopsporing.

 

Behandling

Recepter udstedes kun til personer der møder op til journaloptagelse.

Recept til partner gives kun efter personlig henvendelse og undersøgelse.

 

Anmeldelsespligtige sygdomme

Gonorré
Syfilis
Hepatitis B
Hepatitis C
HIV
Alle tilfælde anmeldes på særskilte blanketter af læge i afsnittet.

 

Kontrol efter gonorré-behandling

Kontrolpodning 2 uger efter afsluttet behandling.

Patienten frarådes ubeskyttet sex, til sygdommen er behandlet, og kontrolpodningen er negative.

Smitteopsporing: 3 mdr.

 

Kontrol efter klamydia-behandling 

Kontrolpodning 3 måneder efter afsluttet behandling.

Det tilrådes at anvende kondom i 14 dage efter start af behandling.

Smitteopsporing: 1 år.

 

Kontrol efter syfilis-behandling

Patienter med primær syfilis (chanker) og sekundær syfilis bør vurderes klinisk én gang ugentligt, indtil læsionerne er helet.

Alle patienter bør følges både klinisk og med serologiske undersøgelser 3 og 6 måneder efter behandling. Derefter med 6‑12 måneders interval til de serologiske fund er negative eller i konstant niveau. En fire-fold reduktion i non-treponemal test (RPR) efter 6-12 måneder er målet. Ved sen syfilis kan en kontrol overvejes efter 24 mdr.

Seksuel aktivitet bør ikke genoptages før chankeret er ophelet og hududslæt svundet efter behandling. Der bør anvendes kondom i 3 uger efter endt behandling, også til oral sex.

Smitteopsporing:

  1. stadie: 4 mdr.
  2. stadie: 12 mdr.

 

Kontrol efter ulcus molle-behandling

På grund af mulig samtidig smitte med syfilis, anbefales serologisk test for syfilis 4 og 12 uger efter antibiotisk behandling.

 

Kontrol efter lymfogranuloma venereum-behandling (LGV)

Klinisk kontrol efter 2 og 4 uger eller til læsionen er væk.

Tilbage til top


Ansvar og organisering

Den ledende overlæge er ansvarlig for, at ovenstående vejledning er gældende og godkendt.

Sygeplejerskerne skal være orienteret i instruksen og følge anvisningerne.

Tilbage til top