Facialisparese, perifer (Bell's parese)

Genveje

Definition

Incidens

Ætiologi

Differentialdiagnoser

Klinik

Central facialisparese

Perifer facialisparese

Udredning

Undersøgelser

Behandling

Opfølgning

Referencer

 

Definition

Monosymptomatisk ensidig perifer facialisparese (FP), medaffektion af alle facialisgrene på den pågældende side. Bell’s parese (idiopatisk perifer facialisparese) er en eksklusionsdiagnose og præsenterer sig som en upåvirket klinisk tilstand uden øvrige neurologiske symptomer og udvikler sig typisk over 48 timer.

Ved central facialisparese sidder læsionen centralt for facialiskernen. Der er ikke parese af pande- og øjengrenen af n. facialis.

Incidens

Perifer FP 15-30 personer/100.000/år oftest i aldersgruppen 30-45 år og hyppigere hos gravide og ved DM2.

Ætiologi

Sikker ætiologi påvises oftest ikke. 75% er af ukendt årsag (Bell´s parese).

Antages at skyldes inflammation af n. facialis ved ganglion geniculatum, hvilket fører til kompression-iskæmi-demyelinisering.

Differentialdiagnoser

Andre årsager til perifer facialisparese:

Selv om disse tilstande kan vise sig med isoleret affektion af nervus facialis, vil de ofte fremvise andre træk som skiller dem fra Bell’s parese.

Klinik

Central facialisparese

Hængende mundvig og udvisket nasolabial fure. Bevaret motorik i panden og øjet kan lukkes. Er ofte led i en alvorlig cerebral skade med andre ledsagende neurologiske udfald.

Perifer facialisparese

  1. Ensidig nedsat kraft i facialismuskulaturen med nedsat evne til at smile, rynke pande og lukke øje.
  2. Ved forsøg på øjenlukning ses ofte opaddrejning af bulbus (Bell´s fænomen/palpebral-oculogyrisk refleks).
  3. Der kan endvidere ses:

Bell´s parese er en ekslusionsdiagnose idet ætiologien er ukendt. Der er en upåvirket klinisk tilstand uden øvrige neurologiske symptomer. Paresen udvikles over højst 48 timer, evt. i tilslutning til øvre luftvejsinfektion. Alle nervens fibertyper (motorisk, sensorisk og parasympatisk) rammes ofte. Patienter som præsenterer sig med typiske symptomer på Bells parese uden ledsagesymptomer, kan ses af ØNH læge og behøver ikke lumbalpunktur.

Udredning

Objektiv undersøgelse gældende for både central of perifer FP

  1. Almindelig neurologisk undersøgelse, for udelukkelse af øvrige neurologiske udfald, inkl. undersøgelse for nakkestivhed .
  2. Otoskopi inkl. undersøgelse af ydre øre obs. vesikulært udslæt.
  3. Palpation af parotis og collum (tumor inkl. absces).
  4. Vurder øjet og om der er dækning af cornea ved forsøg på øjenlukning. Observer for Bell’s fænomen.
  5. Undersøg smagssans for salt eller sukker (med vatpind) på den relevante side af den fremstrakte tunge.

Ved mistanke om central FP kræves akut henvisning til neurologisk afdeling, der vil varetage videre udredning.

Følgende udgør indikation for lumbalpunktur hos pt. med facialisparese:

  1. Intakt smagssans på samsidige forreste del af tungen.
  2. Bilateral facialisparese
  3. Skovflåt eksposition indenfor de sidste 6 måneder
  4. Migrerende erythem indenfor de sidste 6 måneder
  5. Hyppig færden i skov og højsæson for Borrelia infektion (april-november)
  6. Hovedpine, træthed og utilpashed eller andre markante cerebrale symptomer
  7. Neuralgiforme smerter på krop eller ekstremiteter
  8. Uforklarlige og /eller ny opståede ledsmerter.
  9. Patienten yngre end 15 år

Bør altid konfereres med ØNH mhp. subakut vurdering i hospitalsregi eller speciallægepraksis.

Konfereres med neurologer ved andre neurologiske symptomer (f.eks. bilateral facialisparese, involvering af andre kranienerver, moto-sensoriske neurologisk udfald svarende til ekstremiteter, balancebesvær, ataksi eller talebesvær).

Undersøgelser

Ved lumbalpunktur sendes spinalvæske til:

Podning fra vesikel til PCR for HSV (SP: 32010) og VZV (SP: 32020).

Behandling

Ved CSV med pleocytose overvej behandling for neuroborreliose (se særskilt borreliose instruks)

Ved CSV uden pleocytose eller klinik til Bell’s parese uden lumbalpunktur behandles med:

Ved lukkedefekt af øjenlåg:

Ved klinisk tegn på Ramsay Hunt/zoster oticus (vesikler trommehinde/aurikel) eller ved svær parese (House-Brackman grad IV-VI).

Opfølgning

Ambulant tid til svar på antistof undersøgelse af CSV.

Prognosen er god med delvis remission hos 85% af patienter med Bells parese inden for 3 uger. De resterende 15% bedres inden for 3-5 måneder. Fuld remission ses hos 70% inden for 6 måneder fra debut og hos op til 90% af børn. 7-15% får recidiv gennemsnitligt efter 10 år.

Indikatorer på dårlig prognose:

Referencer