Diagnostisk enhed

Diagnostisk enhed

 

Indhold

Formål

Målgrupper og anvendelsesområde.

Rådgivning.

Henvisning.

Indgang til pakkeforløb.

Undtagelser fra indgang til pakkeforløb.

Henvisningsårsag.

Indhold i henvisningen.

Forberedelse af patienten.

Forløb/udredning i DE.

Visitations-sekretær.

Forløbs-koordinator.

Speciallæge.

Undersøgelser.

MDT-konference.

Afslutning af patientforløb i DE.

Forløbstider.

Ansvar og organisering.

DE’s arbejdsgruppe.

Bilag.

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

Formål

Formålet med pakkeforløb for kræftområdet er, at patienter skal opleve et veltilrettelagt, helhedsorienteret fagligt forløb uden unødig ventetid i forbindelse med udredning, initial behandling og efterforløbet, rehabilitering og palliation for at forbedre prognosen og livskvaliteten for patienterne.

Diagnostisk enhed varetager pakkeforløb for patienter med uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom, der kunne være kræft, og pakkeforløb for metastaser med ukendt primærtumor.

Målgrupper og anvendelsesområde

Målgruppen er læger for patienter bosiddende i optageområdet for Diagnostisk Enhed (DE) på Hvidovre Hospital.

DE afløser ikke, men supplerer, de eksisterende kræftpakker for patienter med organspecifik kræftmistanke.

Rådgivning

Eventuel telefonrådgivning forud for henvisning på tlf. nr: ###TELEFON###.

Henvisning

Indgang til pakkeforløb 

Metastaser med ukendt Primærtumor ved fund af en proces suspekt for kræft ved en billeddiagnostisk undersøgelse eller palpation af patologisk forstørrede lymfeknuder uden anden forklaring, samt identifikation af primærtumor ved fund af maligne celler i biopsi.

Alvorlig sygdom, der kunne være kræft, har et symptombillede der er varierende og kan også bestå af den praktiserende læges fornemmelse af, at patienten er alvorlig syg.

Ofte vil det dog omfatte en eller flere af følgende primært nyopståede symptomer uden umiddelbar forklaring: almen sygdomsfølelse, udtalt træthed, større utilsigtet vægttab, feber uden årsag, ukarakteristiske abdominalia af over fire ugers varighed, uforklaret lav blodprocent (anæmi), diffuse knoglesmerter, en eller flere abnorme laboratorieprøver, som ikke umiddelbart kan forklares, fx forhøjede basiske fosfataser, forhøjet sænkning (SR) eller forhøjet calcium, en markant stigning i antallet af kontakter til sundhedsvæsnet for en patient, der tidligere ikke har været forbruger af sundhedsydelser i særlig grad, en markant stigning i medicinforbrug (fx antibiotika eller analgetika) for en patient, der ikke tidligere har haft behov for medicin i særlig grad.

 

Undtagelser fra indgang til pakkeforløb

DE kan ikke bruges til second opinion, og er ikke til komplicerede patienter med lange udredninger bag sig.

DE ser kun ambulante og oppegående patienter, dvs indlagte patienter kan ikke udredes via DE, men DE kan bistå ved planlægning af udredningsforløb.

DE skal fortrinsvist have henvist patienter der ved fund af en malign sygdom kan tåle kemoterapi og/eller et operativt indgreb.

 

Henvisningsårsag

Henvisning vis planlægningsområde Syd: CVI Lokationsnr: 5 790 000 208 050

At pt ønskes udredt i DE bør fremgå af henvisningsårsag, fx “Diagnostisk pakkeforløb – mistanke om alvorlig sygdom” eller ”Metastaser med ukendt primærtumor” eller blot ”Diagnostisk enhed”.

 

Indhold i henvisningen

 

Forberedelse af patienten

Ved henvisningen skal patienten forberedes på, at udredningen tager sigte på at finde en eventuel malign sygdom, vil foregå hurtigt og ofte vil indbefatte endoskopier og biopsier.

Patienten skal være oplyst om, at det er et optimeret forløb, der igangsættes, hvilket betyder, at det er vanskeligt at tage hensyn til individuelle forhold fx arbejde. Det er ikke muligt at tage hensyn til ferie. Hvis patienten har særlige ønsker til undersøgelsestider skal patienten oplyses om, at det kan indebære et forlænget udredningsforløb.

 

Forløb/udredning i DE

Visitations-sekretær

Opretter af ambulant patientforløb, bestiller ordinerede undersøgelser og dokumenter, sikrer at der er tider til eventuelt ordinerede undersøgelser og at disse tider overholder regionens gældende servicemål, skriver oplæg til, tilmelde patienten og skrive konklusionen på MDT-konference.

 

Forløbs-koordinator

Indkalder patienten: primært telefonisk og ellers pr brev, afholder indledende sygeplejesamtale og dokumenterer denne i relevante papirer. Informerer om udrednings-/behandlingsplan, udleverer relevant skriftligt informationsmateriale frem til patienten og informerer patienten mundtligt om undersøgelser, udleverer kommende mødetider.

 

Speciallæge

Vil være gennemgående figur i det udredende forløb. DE passes på skift af speciallæger fra Infektionsmedicinsk Afdeling. Optager journal og informerer om den anbefalede udredning, bivirkninger til denne og planen for udredningsforløb. Ordinerer eventuelt yderligere undersøgelser ud fra en individuel vurdering (afhængigt af anamnese, historie, klinik og forudgående undersøgelser), eksempelvis blodprøver, en scanning, evt endoskopier, knoglemarv eller andet.

 

Undersøgelser

###TABEL_1###

 

MDT-konference

Multidisciplinært team (MDT) er en central del af pakkeforløbene, og afholdes mandag og torsdag kl.13.

Samarbejdspartnere er: Medicinsk enhed, mavetarm medicinsk afdeling, radiologisk afdeling samt klinisk fysiologisk afdeling.

Speciallæge i DE introducerer patientcase og radiolog at supplerer med beskrivelse af fund. Herefter drøftes i plenum hvilket behandlingstilbud der kan tilbydes.

Beslutningsreferat udsendes samme dag eller indenfor 24 timer.

 

Afslutning af patientforløb i DE

Efter MDT-konference kontaktes patienten telefonisk af sygeplejerske i DE med tid til svar (ofte dagen efter hvis patienten kan dette). Patienten informeres om fund og den videre plan:

 

Forløbstider

Der kan ikke angives en maksimal samlet forløbstid for alle patienter, der udredes for alvorlig sygdom, idet de enkelte forløb er individuelle. Imidlertid tilstræbes det, at udredningen i DE skal være afsluttet inden for 22 kalenderdage.

 

Ansvar og organisering

DE’s arbejdsgruppe

To kontaktlæger, to sygeplejersker som fungerer som forløbskoordinatorer og en lægesekretær mødes 1 gang ugentligt og gennemgår patientindtag og om der skal ændres på pakkekoncept.

Samarbejder med øvrige Diagnostiske enheder i Regionen.

 

Links

Bilag

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil