CMV-infektion hos immundefekte og kritisk syge patienter

Genveje

Formål

Baggrund

Diagnostik

Antistoffer og PCR

CMV-relateret sygdom eller CMV som ”by-stander”

Case definition for CMV-sygdom

Algoritme for brug af CMV-serologi og PCR

Vurdering af tegn på behandlingskrævende CMV infektion

Fortolkning af positiv BAL CMV PCR

Behandling

Behandlingsvalg

Dosering ved nedsat nyrefunktion

Kontrol under behandling

Behandlingsvarighed

Behandlingsrefraktær CMV-infektion og resistens

Referencer

 

Formål

At give læger i infektionsmedicinsk afdeling et redskab for at ensartet håndtere CMV infektion og CMV-sygdom hos kritisk syge patienter, som ikke er transplanterede, men som enten er immunsupprimerede på anden baggrund (f.eks. grundet immun supprimerende behandling eller HIV infektion med lavt CD4 celletal) eller er immunkompetente men kritisk syge (f.eks. indlagte på ITA). Da der er sparsomt med data på disse patienter, er vejledningen primært baseret på erfaringer fra de organ- og knoglemarvstransplanterede patienter, hvor der er mere evidens baseret erfaring.

Baggrund

Cytomegalovirus (CMV) er et DNA-virus  tilhørende herpesvirus familien. Ligesom andre herpesvira har CMV evnen til at etablere latent infektion med mulig reaktivering efter overstået primær infektion1.

CMV er en hyppig infektion, og hos immunkompetente individer har den oftest et mildt mononukleose lignende forløb ved primær infektion2.

Reaktivering forekommer oftest i forbindelse med høj alder eller anden sygdom og er typisk mildere1.

Blandt immunsupprimerede

kan CMV infektion have et fulminant og fatalt forløb med viræmi og invasiv organ sygdom, især hvis der er tale om primærinfektion 3-5.

Der er også forskning der tyder på, at CMV er et problem hos kritisk syge patienter under intensiv behandling, hvor der oftest er tale om reaktivering 6-9. De fleste studier på denne patientgruppe tyder på en sammenhæng mellem CMV-reaktivering og forlænget indlæggelse, mortalitet, andre nosokomielle infektioner samt øget varighed af mekanisk ventilation6, 8, 9. Der foreligger dog aktuelt ingen empirisk evidens for at antiviral profylakse eller terapi skulle forbedre outcome for denne gruppe af kritisk syge patienter.

Diagnostik

Antistoffer og PCR

 

CMV-relateret sygdom eller CMV som ”by-stander”

 

 

Case definition for CMV-sygdom

Case definition af de forskellige kliniske fænotyper af CMV sygdom (adapteret fra12).

###TABEL_1###

Algoritme for brug af CMV-serologi og PCR

 

 

 

Vurdering af tegn på behandlingskrævende CMV infektion

###TABEL_2###

 

 

 

Fortolkning af positiv BAL CMV PCR

Hvis der er foretaget (kvalitativ) CMV PCR på BAL væske, og denne udkommer positiv:

  1. Supplér med kvantitativ plasma PCR.
  2. Hvis der mistænkes CMV pneumoni (understøttes af lungebiopsi med CMV-patologi + relevante symptomer) skal pt behandles med i.v. ganciclovir. Hos en ikke lungetransplanteret patient vil dette typisk hænge sammen med høje viral load i plasma PCR.
  3. Husk ekspektorat til D+R, da coinfektioner er hyppigt.

 

Behandling

Behandlingsvalg

Baseret på guidelines i MATCH programmet for solid-organ transplanterede.

Prioriteret brug af antivirale midler til profylakse og behandling af CMV-infektion og sygdom, med angivelse af doser til en patient med eGFR >70 mL/min.

###TABEL_3###

 

Dosering ved nedsat nyrefunktion

Dosis reduktion ved påvirket nyrefunktion baseret på eGFR.

###TABEL_4###

 

Kontrol under behandling

Under pågående behandling monitoreres som minimum med ugentlige leukocytter+ diff, kreatinin og eGFR.

Foscavir kan også give elektrolyt derangement, hvorfor dette også skal overvåges.

 

Behandlingsvarighed

Baseret på guidelines samt aktuelle behandlingsalgoritme for CMV-infektion og sygdom blandt solid-organ transplanterede, foreslås valganciclovir i behandlingsdosis justeret for eGFR indtil 2 konsekutive negative CMV PCR med minimum 1 dags mellemrum*

Herefter sekundær valganciclovir profylakse i totalt 4 uger regnet efter den første af de negative CMV PCR. Når sekundær profylakse er afsluttet kontrolleres CMV PCR igen.

*Hos HIV-inficerede er behandlingslængden, afhængig af lokalisation, sværhedsgrad og respons, fra 2-3 uger ved f.eks. retinitis og 3-6 uger ved eosphagitis/colitis (se EACS guidelines)

Herefter sekundær profylakse indtil inaktivitet i læsioner CD4 celletal > 100 og umålelig HIV-RNA > 3 måneder.

 

Behandlingsrefraktær CMV-infektion og resistens

Behandlingssvigt og/eller resistens er relativt sjældent13, og ses især ved langvarig behandling med suboptimal dosering (typisk når der råder usikkerhed ved dosering af patienter med nyrepåvirkning). Behandlingssvigt bør mistænkes hvis:

  1. der ikke er et fald i CMV DNA efter >2 ugers behandling i terapeutiske doser og fuld compliance


ELLER
 

  1. Aktiv CMV-replikation >4 uger på trods af fuld behandling

Resistens mod valganciclovir findes primært sted i genet for UL97 kinasen, hvorfor denne kan undersøges med Sanger sekventering eller next generation sequencing. Dette kan gøres på RH KMA.

UL54 DNA polymerasen er nødvendig i omsætningen af både valganciclovir, foscavir og cidofovir, hvorfor mutationer her kan give multiresistens. Disse mutationer er heldigvis mere sjældne, og undersøges ikke rutinemæssigt med mindre der er stærk klinisk mistanke.

Referencer

  1. Sinclair,J. & Sissons,P. Latency and reactivation of human cytomegalovirus. J. Gen. Virol. 87, 1763-1779 (2006).
  2. Wreghitt,T.G., Teare,E.L., Sule,O., Devi,R., & Rice,P. Cytomegalovirus infection in immunocompetent patients. Clin. Infect. Dis. 37, 1603-1606 (2003).
  3. Drew,W.L. Cytomegalovirus infection in patients with AIDS. Clin. Infect. Dis. 14, 608-615 (1992).
  4. da Cunha-Bang,C. et al. Factors associated with the development of cytomegalovirus infection following solid organ transplantation. Scand. J. Infect. Dis. 43, 360-365 (2011).
  5. Atabani,S.F. et al. Cytomegalovirus replication kinetics in solid organ transplant recipients managed by preemptive therapy. Am. J. Transplant. 12, 2457-2464 (2012).
  6. Limaye,A.P. et al. Cytomegalovirus reactivation in critically ill immunocompetent patients. JAMA 300, 413-422 (2008).
  7. Imlay,H. & Limaye,A.P. Current Understanding of Cytomegalovirus Reactivation in Critical Illness. J. Infect. Dis. 221, S94-S102 (2020).
  8. Limaye,A.P. et al. Effect of Ganciclovir on IL-6 Levels Among Cytomegalovirus-Seropositive Adults With Critical Illness: A Randomized Clinical Trial. JAMA 318, 731-740 (2017).
  9. Cowley,N.J. et al. Safety and Efficacy of Antiviral Therapy for Prevention of Cytomegalovirus Reactivation in Immunocompetent Critically Ill Patients: A Randomized Clinical Trial. JAMA Intern. Med. 177, 774-783 (2017).
  10. Kotton,C.N. et al. The Third International Consensus Guidelines on the Management of Cytomegalovirus in Solid Organ Transplantation. Transplantation(2018).
  11. Lodding,I.P. et al. Cytomegalovirus (CMV) Disease Despite Weekly Preemptive CMV Strategy for Recipients of Solid Organ and Hematopoietic Stem Cell Transplantation. Open. Forum Infect. Dis. 5, (2018).
  12. Ljungman,P. et al. Definitions of Cytomegalovirus Infection and Disease in Transplant Patients for Use in Clinical Trials. Clin. Infect. Dis. 64, 87-91 (2017).
  13. Chemaly,R.F. et al. Definitions of Resistant and Refractory Cytomegalovirus Infection and Disease in Transplant Recipients for Use in Clinical Trials. Clin. Infect. Dis.(2018).