Manifestation  

Karakteristik  

Laboratorie diagnostik

Stadie 1: Tidlig lokaliseret infektion: Inkubationstid dage til uger (3-30 dage)

Erythema migrans

 

Velafgrænset erythem, der spreder sig fra bidstedet over uger til måneder, efterhånden med central opklaring. Ofte i armhule, lyske eller knæhase. Kan være smertende og dysæstetisk. Ca. 50% har influenzalignende symptomer

Klinisk diagnose, serologi anbefales ikke rutinemæssigt pga. lav sensitivitet

Stadie 2: Tidlig dissemineret infektion: Inkubationstid uger til måneder

Multiple erythema migrans

Flere erythema migrans læsioner uden relation til bidstedet

Bb specifikke IgM/IgG antistoffera

Lymfocytom

 

 

Smertefri blåviolette tumorlignende hudforandringer. Ofte lokaliseret svarende til øreflippen (børn) eller brystvorter (voksne)

Bb specifikke IgM/IgG antistoffera. Hudbiopsi mhp. histologi støtter diagnosen

Neuroborreliose

 

Meningoradiculitis med radikulære smerter og kranienervepareser (hyppigst n. facialis, n.abducens og n. ocoulomotorius). Ekstremitetspareser alene ses hos 20 %.

Isoleret serøs meningitis (især hos børn)

Myelitis og encephalitis. Meget sjælden

Pleocytose i spinalvæsken og intrathekal Bb specifik IgG/IgM antistof synteseb

 

Carditis

Bradyarytmier med fluktuerende 1.-3. grads AV-blok medførende dyspnø, palpitationer, synkoper og/eller brystsmerter. Observeres under indlæggelse, evt. temporær pacemaker.

Bb specifikke IgM/IgG antistoffera

Artrit

Oftest monoarthritis involverende de store led, hyppigt knæled.

Bb specifikke IgG antistoffera. Ledvæske til PCR for Bb.

Stadie 3. Sen dissemineret infektion: Inkubationstid måneder til (få år)

Acrodermatitis chronica atrophicans

Udslæt som langsomt udvikles til blålig misfarvning.

Hyppigst svarende til håndryg, fodryg, underben eller albue. Evt. ledsagende polyneuropati. I den sidste fase indtræder atrofi.

Bb specifikke IgG antistoffer ofte med kraftig reaktiviteta

Neuroborreliose med CNS affektion

Sygdomsvarighed > 6 mdr. Kronisk progressiv encephalomyelitis. Kronisk myelopati, kronisk meningitis, meningovasculær involvering med lakunære infakter.. 1-2 tilfælde årligt i Danmark.

Pleocytose i spinalvæsken og intrathekal Bb specifik IgG antistof synteseb