Trombolyse, information af patienter

 

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 


Målgrupper og anvendelsesområde

Læger og sygeplejersker ved Kardiologisk Afsnit. 

Tilbage til top


Definitioner

Ingen. 

Tilbage til top


Fremgangsmåde

I forbindelse med Trombolysebehandling ved lungeemboli (og STEMI, som ikke kan revaskulariseres invasivt) er der tale om skærpet informationspligt af patienterne.
Stillingtagen til trombolysebehandling ved konference med kardiologisk BV i huset og evt. med kardiologisk BV, RH (tlf ###TELEFON###), idet der kan være behov/mulighed for invasiv behandling af lungeemboli.
Patienterne skal oplyses om indikationen og risici ved behandlingen.

Der henvises til den til enhver tid gældende Nationale Behandlingsvejledning: https://www.nbv.cardio.dk/lungeemboli

Der savnes håndfast evidens for valg af specifikke farmaka og doseringsregimer. Bedst evidens haves for infusion alteplase 100 mg i.v. i løbet af 2 timer (typisk 10 mg bolus efterfulgt af 90 mg over 2 timer). Ved legemsvægt under 65 kg må totaldosis ikke overstige 1,5 mg/kg (uændret bolus, reduktion af samlede infusionsmængde). Ved behov for hurtigere infusion (f.eks. hæmodynamisk kollaps/hjertestop forårsaget af LE) kan alternativt gives 50 mg bolus (eller 0,6 mg/kg) i løbet af 15 minutter (max. 50 mg), resten over 2 timer. Alternativt kan andre trombolytika/doseringsregimer med hurtig infusion anvendes off-label. Ledsagende behandling med UFH er beskrevet nedenfor.

Valget mellem trombolysebehandling eller anden blodfortyndende behandling foretages på baggrund af alle relevante kliniske og parakliniske oplysninger samt hensyntagen til eventuelle kontraindikationer, patientens præferencer og blødningsrisiko samt mulighed for evt embolektomi. Ved livstruende LE er alle kontraindikationer relative. Ved manglende effekt af trombolyse, skal der ikke gives trombolyse igen. Embolektomi overvejes især ved manglende effekt af trombolyse eller kontraindikationer for trombolyse, herunder:

Øvrige: Der henvises til pro.medicin.dk

Behandling med UFH: Bør primært anvendes til høj-risiko patienter, som behandles med trombolyse, eller ved klinisk mistanke om senere trombolysebehov. UFH kan ligeledes overvejes, såfremt patienten har nyreinsufficiens (eGFR <30 ml/min), svær adipositas (>165 kg) eller høj blødningsrisiko (bedre mulighed for revertering med protaminsulfat og behandlingsmonitorering med APTT). UFH-infusionen fortsættes under trombolyse-behandlingen. Ved samtidig opstart af trombolyse og UFH-infusion, gives ikke UFH-bolus. UFH-infusion under trombolysebehandling undlades, hvis der i forvejen er givet LMH.


Konsekvenser såfremt behandlingen ikke gennemføres:
Manglende mulighed for at udføre optimal behandling. Dårligere prognose med 30 % øget risiko for død.
Patientens informerede samtykke skal altid dokumenteres i journalen.

 
Tilbage til top


Ansvar og organisering 

Afsnitsledelsen.

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

https://www.nbv.cardio.dk/lungeemboli

Tilbage til top

 


Bilag

Actilyse instruks januar 2022.docx

 Tilbage til top