Psykisk førstehjælp

Formålet med vejledningen er at understøtte menneskers normale reaktioner i de første timer efter en akut psykisk belastende hændelse.

Tilbage til top

Personale i Hjertemedicinsk afdeling. I forbindelse med traumatiske hændelser på arbejdet skal den ansatte i den akutte fase have psykisk førstehjælp.

Tilbage til top

Ved kollegial psykisk førstehjælp forstås den kollegiale omsorg der ydes indenfor de første timer efter en akut psykisk belastende hændelse, hvilket vil sige situationer, hvor personalet udsættes for vold og /eller truende adfærd eller andre former for stærke psykiske indtryk såsom f.eks. uventet patientdødsfald, selvmord, selvmordsforsøg, slagsmål, traumatiske patientforløb osv.

Tilbage til top

I den akutte situation sikres det, at der tages hånd om eventuelle fysiske skader.

Efterfølgende tager ledelsen/den ansvarshavende stilling til det videre forløb, der kan omfatte kollegial psykisk førstehjælp, defusing og debriefing. Hvilken type opfølgning der er behov for, kan variere afhængig af art og grad af belastning, men der skal altid finde en form for opfølgning sted.

Trusler, voldsepisoder og andre belastende begivenheder håndteres efter følgende principper i den akutte fase:
 

    1.   Psykisk førstehjælp

• Først og fremmest skal du sikre, at en mulig trussel eller fare ikke længere er til stede
• Den kriseramte får kontakt til én person, som ikke selv er påvirket af situationen, der danner sig et overblik og indleder kontakten til den stress-/kriseramte
• Find et uforstyrret lokale og gerne et glas vand eller andet, der kan tilgodese de basale behov
• Lad ikke den skadelidte være alene
• Skab ro og tryghed. Vis du er der, uden at være omklamrende

Samtalen

• Lad den voldsramte fortælle (igen og igen), hvad der er sket – lyt!
• Undgå at bagatellisere
• Undgå at kritisere den kriseramtes handlinger
• Spørg til det faktuelle vedr. hændelsen og ophøret af denne, hvis ”fantasien løber løbsk”, og fjern dermed fokus fra, f.eks. hvor galt det kunne være gået

Det praktiske

• Få klarhed over, hvad der skal tages hånd om først og aftal præcis hvad der skal gøres, og hvem der gør det.
• Hjælp eventuelt med at kontakte  den kriseramtes familie og pårørende
• Følg eventuelt den kriseramte hjem
• Hjælp eventuelt med skadestuebesøg
• Sørg for, at den kriseramte ikke er alene det første døgn
• Ledelsen kontaktes straks og orienteres om hændelsen

Nyttige råd til den psykiske førstehjælper

Den kriseramte har brug for en kommunikation, hvor det undlades at:

• Antyde at tingene kunne være gjort anderledes
• Tale om egne erfaringer
• Anvende sort humor

Hjælp med at skelne mellem objektive ydre forhold og den kriseramtes oplevelse af de ydre forhold, således at der medvirkes til normalisering og ikke dramatisering.

    2.   Defusing

Defusing organiseres og gennemføres af lederen eller den ansvarshavende. Defusing er et møde mellem de involverede, som her får mulighed for at udveksle umiddelbare indtryk. Mødet skal sikre, at de ansatte ikke forlader arbejdspladsen med en række uafklarede oplevelser. Det er en uformel snak om indtryk, tanker og følelser omkring hændelsen, som har til hensigt at de involverede kan ”få luft”. Defusing gennemføres umiddelbart efter oplevelsen.

Defusing er kortvarig og skal give lederen eller den ansvarshavende mulighed for at vurdere, om der er behov for yderligere opfølgning

Husk alle involverede og vidner skal deltage – også vikarer, portører og andre løst tilknyttede til afdelingen

Sådan gennemfører du en defusing

• Find et uforstyrret lokale
• Få én, som ikke har været involveret i episoden til at passe afdelingen imens defusing foregår
• Giv deltagerne mulighed for at udveksle umiddelbare indtryk, tanker og følelser omkring hændelsen. Spørg gruppen konkret til både tanker og følelser
• Inviter også de mindre talende til at komme til udtryk uden at presse
• Dan dig et indtryk af om der er behov for opfølgning i form af debriefing eller om nogle har behov for individuel bearbejdning af hændelsen. Spørg evt. gruppen om deres egen vurdering af behov for debriefing
• Sørg for at lave aftaler om evt. opfølgende debriefing med de ansatte inden de forlader vagten
• Overvej om arbejdet kan genoptages, eller om nogle skal følges hjem

    3.   Debriefing

Debriefing er et formaliseret møde med de involverede parter, under ledelse af psykolog f.eks. fra Falck Healthcare, eller anden med erfaring i debriefing.

Debriefing er et møde, hvor tanker, følelser og reaktioner tales grundigt igennem – enten enkeltvis eller i gruppe.

Debriefing gennemføres sædvanligvis 2-5 døgn efter hændelsen og er af længere varighed. Det er ofte nok med ét møde af 2-2,5 timeres varighed, afhængigt af gruppens størrelse. Mødet kan efterfølges af flere, efter behov.

Kun personer der har været direkte involverede i situationen deltager.

Tilbage til top

Den afsnitsansvarlige ledelse bærer ansvaret for, at der sker en opfølgning for personale, der i arbejdssammenhæng har været udsat for en akut psykisk belastende hændelse.

Ved ledelsens fravær påhviler det den ansvarshavende at iværksætte opfølgning, samt straks efter hændelsen at kontakte og informere ledelsen. Opfølgning i dagene efter hændelsen påhviler altid den afsnitsansvarlige ledelse.

Tilbage til top

Lokal retningslinje om Vold og trusler, forebyggelse og håndtering 

Tilbage til top

 

Tilbage til top