Medicingennemgang i Geriatrisk Ambulatorium

 

Målgrupper og anvendelsesområdeDefinitionerFremgangsmådeAnsvar og organiseringReferencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertilBilag

 


 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Beskriver hvordan medicingennemgang udføres i Geriatrisk Ambulatorium

Anvendes af læger og plejepersonale i Geriatrisk ambulatorium MAGE22

Tilbage til top

 

 

Definitioner

Medicinanamnese i Geriatrisk Ambulatorium

En proces, hvor der indhentes en status over patientens samlede aktuelle medicinske behandling (ordineret og indtaget medicin, herunder medicin der ikke er receptordineret) baseret på oplysninger fra patienten selv, pårørende, FMK (Fælles Medicinkort), hjemmesygeplejerske og evt. apotekernes dosisdispensering.

 

Medicinafstemning i Geriatrisk Ambulatorium

Lægens ajourføring af aktuelle medicinstatus i FMK (på basis af ovennævnte)

 

Medicingennemgang i Geriatrisk Ambulatorium

En struktureret kritisk gennemgang og revision af patientens samlede lægemiddelbehandling, der tager udgangspunkt i individuelle patientkarakteristika med det formål at lægen:

  • Vurderer fortsat indikation for det enkelte lægemiddel
  • Vurderer om lægemidlerne er hensigtsmæssige og korrekt doseret
  • Minimerer risiko for forekomst af lægemiddelrelaterede problemer herunder bivirkninger og interaktioner
  • Vurderer om der er indikation for nye lægemidler
  • Opnår enighed med patienten om lægemiddelbehandlingen for at øge compliance

Tilbage til top

 

Fremgangsmåde

For at få overblik over processen fra medicinanamnese til medicingennemgang, se flowchart Medicingennemgang i MAGE22.

1. Medicinanamnese

Medicinanamnese optages ved modtagelsen af alle nye patienter ( Flowchart og tidslinje_A5.pdf).

Lægen optager og dokumenterer medicinanamnesen ved 1. lægemodtagelse. Medicinanamnesen omfatter følgende punkter:

Oplysninger om hvordan medicin doseres og administreres (patienten selv, pårørende, hjemmesygeplejerske til dosering, dosisdispensering fra apotek, hjemmehjælp til administration, medicin i box)

Fuld aktuel medicinstatus (FMK hentes ind i SP, for patienter som selv administerer medicin afdækkes om FMK er i overensstemmelse med hvad der aktuelt tages)

SP/FMK ajourføres i henhold hertil

 

Ovennævnte oplysninger noteres i primærjournalen under punktet ”Medicin” (ajourført FMK oversigt trækkes ind via smartlink)

Ved mangelfulde tilgængelige medicinoplysninger ved lægemodtagelsen, initierer lægen indhentelse af supplerende oplysninger.            

F.eks.: "Rp. ved sygeplejerske kontakt til pårørende vedr. oplysninger om eksakt medicinliste ”

De supplerende oplysninger noteres i journalen ved næste fremmøde under punktet ”Medicin fortsat”

 

2. Medicinafstemning:

Lægen foretager medicinafstemning i SP/FMK, på baggrund af ovennævnte medicinanamnese. FMK afstemmes ved 1. fremmøde hos læge og evt igen ved 2. fremmøde hos læge (ved indhentet supplerende oplysninger).

FMK afstemning foretages derudover løbende, hver gang der foretages medicinændringer i Geriatrisk Ambulatorium samt ved afslutningen fra Geriatrisk Ambulatorium. Lægen dokumenterer medicinafstemningen i journalen med: ”Medicinafstemning foretaget i FMK”

 

3. Medicingennemgang:

Lægen foretager medicingennemgang. Medicingennemgangen skal som udgangspunkt foretages i det ambulante MA22 forløb hos alle ambulante geriatriske patienter. Undtaget er patienter, henvist fra geriatrisk sengeafsnit til en enkeltstående ambulant kontrol.

Medicingennemgangen tilstræbes foretaget ved 1. eller ved 2. fremmøde hos læge. I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at udskyde medicingennemgangen til senere i forløbet.

 

Medicingennemgangen omfatter:

Lægen tager stilling til aktuel medicinstatus med vurdering af:

  • Indikationen for hvert enkelt præparat
  • Dosis og doseringsintervaller (herunder om der er behov for ændringer pga nedsat nyre- eller leverfunktion)
  • Bivirkninger
  • Ubehandlede indikationer (IRF grøn liste ”God indikation for at opstarte behandling hos ældre” eller START STOPP liste) (indsæt link)
  • Betydende interaktioner
  • Kontraindikationer
  • Potentielt skadelige lægemidler hos ældre (se fx IRF rød, gul, grøn liste ”Lægemidler, hvor indikationen bør revurderes hos ældre”, "Seponeringslisten" og "Lægemidler med antikolinerg effekt") se link

 

Medicingennemgang dokumenteres ved journalnotat ved indledende vurdering eller i efterfølgende notat. Der skrives:

”Medicingennemgang foretaget.” Samt:

”Der er ikke fundet indikation for medicinændringer” eller ”Der foretages følgende medicinændringer (med begrundelse + evt plan for yderligere medicinændringer).”

Effektuering af medicinændringer:

  • Medicinændringer effektueres ved information af patient samt - på baggrund af oplysningerne i medicinanamnesen - evt. ved at sygeplejerske informerer pårørende eller hjemmesygeplejerske.
  • Hvis patienten har dosisdispensering fra apoteket, og der i det ambulante geriatriske patientforløb foretages medicinændringer, skal lægen tage stilling til, hvorvidt dosisdispenseringen skal sættes i bero indtil patientens medicinering atter er stabil, og om medicinændringen kan afvente næste dosispakning. 

 

Tilbage til top


 

Ansvar og organisering

Læger i Geriatrisk Ambulatorium har ansvar for udførelse af medicingennemgang.

Øvrige faggruppers ansvar er som ovenfor anført.

Dokumentation: Se ovenfor

 

 

Tilbage til top

 

 

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

 

Bilag