Hjerteinsufficiensklinikken, sygeplejeydelser

Sygeplejersker i Hjerteinsufficiensklinikken

 

Tilbage til top

De dage Hjerteinsufficiensklinikken har åbent, starter med en tværfaglig konference, hvor dagens patienter gennemgåes.

Formålet er at bibringe patienterne viden om hjerteinsufficiens, viden om symptomer, den medicinske behandling og om sammenhængen mellem adfærd og symptomer. 

Målet er at forbedre livskvaliteten og nedbringe behov for indlæggelser. Dette opnås ved optitrering af hjertesvigtsmedicin, ved at uddanne patienterne i selvmonitorering af vægten, ved at uddanne patienterne til at observere og handle på forværring af  åndenød, nedsat funktionsniveau og ved at oplære i fleksibelt diuretika regime.

 

Klinisk kontrol og patientuddannelse:

1.besøg    60 min.:

 

Klinisk kontrol:

• Vægt, højde, BT, P, dyspnøe + grader af dyspnø i aktivitet, ødem (se ankler).
• EKG
• NYHA klassificering
• Opstarte/optitrere medicin ifølge ordination og instruks.Orientere om forventet varighed af optitrering.
• Udlevere ny medicinliste og evt. recepter.
• Aftale tid til blodprøver (ved særligt sårbare patienter evt. bestille blodprøver taget i hjemmet)Blodprøvetid noteres i kalender
• Aftale næste besøg og informere om tlf. tider.
• Udlevere kort med navne på kontaktpersoner 

 Patientuddannelse:

• Vurdere patientens undervisningspotentiale og compliance.Hvis patienten pga. kognitive deficit ikke kan forstå informationerne skal pårørende, værge eller hjemmepleje inddrages
• Gennemgå patientpjecenfra MSD Hjertesvigt punkt for punkt:

• Undervise om sygdommen hjerteinsufficiens og symptomer

• Medicin gennemgang, virkning og bivirkninger, skrive i pjecen, hvilket præparat patienten får.

• Selvmonitorering (vægt, dyspnø, funktionsniveau.)

• Status på KRAM-risikofaktorer mhp. motiverende samtaler om livsstilsændringer. Evt. udlevere relaterede pjecer.

• Aktivitet/motion/søvn og hvile

• Livskvalitet –Psykologiske reaktioner på fysisk sygdom -sexualliv

Samarbejdspartnere kontaktes efter behov:

• Praktiserende læge
• Hjemmepleje
• Diætist
• Diabetesambulatorium på Glostrup Hospital (type 2)(blodtransfusion) eller Steno (type 1)
• Søvnlaboratoriet
• Neurologisk Ambulatorium (apoplexi)
• Iltsygeplejerske
• Rheumatologisk Ambulatorium
• Andre

Blodprøvesvar ses samme dag, de tages

 2. og øvrige besøg    30 min.:

 

Klinisk kontrol:

• Vægt , blodtryk, puls, åndenød, ødem.
• NYHA klassificering.
• Optitrere medicin
• Udlevere ny medicinliste, (hver gang)
• Aftale holtertid, udlevere skriftlig information
• Bestille nye blodprøver. Ved behov
• Aftale ny tid.

 

Patientuddannelse:

• Følge op på hjerteinsufficiens undervisningen
• Motiverende samtaler om  livsstilsændringer.
• Søvn og hvile
• Følge op på selvmonitorering (vægt, dyspnøe,)
• Fleksibelt diuretika regime.   

 

5.–6. besøg:   

Hvis  medicinen ikke er  optitreret som planlagt  ved 1. besøg, konfereres med læge om morgenen m.h.p. ændring af plan, evt. lægetid om onsdagen. 

 

Næstsidste besøg

Når patienterne er færdig uddannet, optitreret og stabile, afsluttes de med et sidste besøg hos lægen til plan for videre opfølgning.   

 

 

 

Uddannelsesplan:

 

Sygdommen:

Patienterne skal gennem samtaler/vejledning af sygeplejersken opnå viden om:

• årsag til ”nedsat pumpefunktion”
• hvad betyder ”nedsat pumpefunktion”?
• hvad er symptomerne på ”nedsat pumpefunktion”
• opnå viden om, hvor vigtig det er at kende sin normalvægt og ved ændringer registrerer på medicinsedlen og handle derpå.

Dette kan gøres ved at sygeplejersken sammen med patienten gennemgår (2), side 3 og 4 med

patienten. Brochure medgives og kan beholdes af patienten.

 

 

Symptomerne:

 

Hurtig vægtøgning:

• Væskeophobning, obs. vægten, dyspnøe og ødem.
• Ringe til hjerteklinikken.
• Evt. flexibelt  diuretica regime.

 

 

Dyspnøe:

Patienterne skal kende årsager, symptomer og behandling af dyspnoe, samt grader af dyspnøe.

Desuden skal patienten undervises i hvordan han/hun kan  afhjælpe/forebygge dyspnøe.

 

Dette kan gøres ved at sygeplejersken tager udgangspunkt i patientens oplevelser af dyspnøe og

dyspnøegrader, og forsøger at forklare hvordan tilstanden hænger sammen med:

• den nedsatte pumpefunktion
• medicinindtagelsen
• aktivitetsniveauet
• sovestilling.

 

(1), siderne 12-13 kan endvidere medinddrages som baggrund for undervisningen.

 

 

Ødemer:

Patienterne skal kende årsager, symptomer og behandling af ødemer. Desuden skal patienterne

undervises i hvordan han/hun kan afhjælpe/undgå ødemer.

 

Patinterne skal forstå at ødemer er et tegn på, at der er for meget væske i kroppen, og at væsken

ikke kun befinder sig i benene.

 

Tilstanden hænger sammen med:

• den nedsatte pumpefunktion
• salt-/væskeophobning i kroppen
• medicinindtagelse (manglende eller compliance problemer)
• aktivitetsniveau
• ben stilling
• Patienten skal lære at ”afsløre” ødemdannelsen/-udviklingen ved at:

• trykke på sine ben med en finger
• veje sig dagligt og reagere på vægtstigning
• saltrestriktion
• væskerestriktion

                             

Overvej kompressionsforbindinger/strømper.

 

 

Kvalme og madlede:

Patienterne skal kende årsagen til kvalme/madlede. Desuden skal de vide hvordan tilstanden imødegås.

Tilstanden hænger sammen med

• den nedsatte pumpefunktion
• ophobning af salt og væske omkring tarmene
• manglende medicinindtagelse
• præparater, der kan give kvalme
• aktivitetsniveau
• måltidernes størrelse, karakter og sammensætning

 

Patienterne skal lære at indtage passende måltider samt reagere på en forværring af tilstanden.

Evt. henvise til diætist.

 

Ud fra siderne 19 og 20 i (1) må patienterne undervises i hvor vigtigt det er at de ”reserverer”

pladsen i maven til f.eks. proteinrig kost. Og se siderne 11-12 i (2)

 

 

Angina pectoris:

Patienterne skal kende årsagen til angina pectoris  (AP), forekomsten og symptomerne. De skal vide at  AP kan behandles med Nitroglycerin (NTG).

 

Desuden skal sygeplejersken undervise patienten i :

• at præparatet findes i forskellige former,
• at de kan benytte NTG forebyggende,
• at der kan udvikles tolerans overfor NTG,
• hvad han/hun  skal foretage sig, hvis NTG ikke afhjælper AP.

 

Der skal udleveres skriftlig information om NTG. Desuden kan siderne 22-24 i (1) benyttes ved

undervisningen.

 

 

Medicin:

Patienterne skal vide  hvilken medicin, der er ordineret, hvordan den virker (bi-), hvorfor den er ordineret og hvornår og i hvilken mængde den skal indtages.

 

Sygeplejersken skal ved hvert besøg udlevere en medicinliste, der ved hver ændring revideres, så både patient og sygeplejerske altid er klar over hvilke præparater, der skal tages.

 

Desuden må sygeplejersken sikre sig at patienten har recepter på de aktuelle præparater og at patienten rent praktisk har mulighed for at  indkøbe, dele, dosere og indtage medicinen. Om nødvendigt må sygeplejersken medgive tabletter til f.eks. weekenden, dele tabletter for patienten eller på andre måder medvirke til at ordinationen føres ud i livet.

 

Sygeplejersken må undervise patienten i hvilken virkning medicinen har, i hvilken mængede og hvornår den skal tages. Der kan eventuelt udleveres skriftlig information til patienten.

 

Desuden skal patienten være klar over at en pludselig vægtstigning kræver indtagelse af ekstra vanddrivende medicin – efter aftale med sygeplejersken.

 

 

Fysisk aktivitet:

• anbefale daglig motion
• afventer henvisningsmuligheder

     

       se bog  (1) side 27, bog (2) side 8

 

 

Risikofaktorer:

Patienten skal informeres om, at der i forbindelse med nedsat pumpefunktion er en del risikofaktorer, som han/hun må være opmærksom på og helst undgå.

 

I denne forbindelse må sygeplejersken overveje, sammen med patienten, hvad der skal prioriteres, idet den største risikofaktor selvfølgelig må prioriteres og  andre nedtones, da det ellers vil forekomme alt for uoverkommeligt for patienten at forholde sig til.

 

 

Rygning:

• kendskab til fordele ved rygestop og skadevirkninger ved rygning
• opfordre til rygeophør
• henvise til rygeafvænning

 

            se bog (1 ) side 28, bog (2 ) side 11-12

 

Kost:

• information om fornuftig kost  (eventuelt  vægttab, specialkost )
• kolesterol
• evt. henvise til diætist.

 

            se bog (2)  side 11           

 

Alkohol:

• opfordre til ophør ved alkoholbetinget hjertesygdom,
• opfordre til maksimum 2 genstande pr. dag.

 

Livskvalitet:

Begrebet livskvalitet er medtaget under kliniske retningslinier fordi det

 

• er vigtigt at bevidstgøre patienten om den aktuelle livskvalitet, og hvordan ændringer af symptomerne medfører udsving i livskvaliteten,

 

• er en vigtig indikator, når vi skal måle om der har været effekt af klinikken for

   patienten.

 

Der er forskellige punkter, som kan være med til at tegne et billede af patientens opfattelse af sin aktuelle livskvalitet ( se patientens medbragte  livskvalitetsskema), være udgangspunkt for en samtale om hvad livskvalitet er, og eventuelt hvad det er for symptomer, der influerer på livskvaliteten:

 

 

Søvn/hvile:

• spørge til sovemønster
• rådgive om sovestillinger
• spørge til træthed,
• opfordre til prioritering af daglige gøremål – evt. hvil midt på dagen

 

 

Motion:    

• informere om fysisk aktivitet
• regulere fysisk aktivitet
• ”lytte til sin krop,
• overlade tunge ting til andre
• etablere/øge hjemmehjælp
• vippeøvelser m.m.

 

 

Angst/ utryghed:

• normalt for hjertepatienter
• råde til at tale med andre om det
• giv patienten viden til at kunne reagere i akut forværring af sygdommen

 

 

Psykisk tilstand:

• hvordan er humøret?
• er der sket ændringer? – evt. i forbindelse med opstart af medicin.

 

 

Funktionsniveau:      

• hvordan oplever patienten sit funktionsniveau i forhold til opfyldelse af sine behov?                
• er der sket ændringer indenfor den senere tid, og hvorfor?
• kan der etableres hjælpeforanstaltninger, der kan kompensere for et nedsat funktionsniveau?

 

Socialt:

• netværk,
• venner/pårørende,
• ensomhedsfølelse
• hæmmes patientens sociale liv af et eventuelt nedsat funktionsniveau?
• eventuelle forslag til styrkelse af netværket/omgangskredsen.

 

 

Sex:

• oplever patienten problemer i forhold til sexuel aktivitet
• er der sket ændringer? – evt. i forhold til ny medicin
• evt. lægesamtale m.h.p. behandling

 

 

Udlevering af skriftligt materiale:

                                                                                                                        

 

 

 

 

Tilbage til top

Hjerteinsufficiensklinikken er placeret i Kardiologisk Ambulatorium, som er en del af Medicinsk Afdeling M

Tilbage til top

 

Tilbage til top

 

Tilbage til top