Delegeret ordinationsret til kardiologisk projektsygeplejerske AMH

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 


Målgrupper og anvendelsesområde

Gælder for Sygeplejersker ansat i kardiologisk projekt .

 

Tilbage til top


Definitioner

Sygeplejersker ansat i kardiologisk projekt har ret til delegeret ordination ud fra vedlagte skema, med de dosisangivelser der er i vedlagte skema og ud fra de retningslinjer der angives nedenfor.

Tilbage til top


Fremgangsmåde

 

Journalføring:

Sygeplejerskerne indfører ved hvert besøg alle medicinordinationer i journal og MDA. 

Sygeplejerskerne kan i journalen anføre relevante notater.

 

Medicinordinationer:

Ved første besøg må sygeplejersken lægge al pt. s vanlig medicin i MDA. Sygeplejersken må også føre medicinændringer, som el. har lavet, i MDA. Sygeplejerskerne indfører ved hvert besøg relevante ændringer i MDA. Sygeplejerskerne må lægge al projektmedicin i MDA, herunder foretage relevante ændringer og seponeringer i MDA, som nødvendigt..

Sygeplejersken kan på egen hånd i henhold til nedenstående retningslinier ordinere præparater.

 

Diuretika. Sygeplejerskerne kan på egen hånd ordinere ekstra diuretikum, både som p.n. og fast ordination.

Ekstra diuretikum ordineres ved

dyspnø og/eller

vægtøgning på mere end 1 kg fra idealvægt og/eller

perifere ødemer

Sygeplejerskerne må øge fast Furosemid-/Bumetaniddosis med op til 50% af det af lægen initialt ordinerede, før lægen atter involveres (eksempel: hvis patienten får Furix 80 mg x 2, kan dosis øges til max. 120 mg x 2).

Patienten instrueres i på egen hånd at tillægge 40 mg Furix ekstra som p.n.-dosis ved vægtøgning på mere end 1 kg fra idealvægt. Sygeplejerskerne kan på egen hånd ordinere ekstra Furixdosis p.n., max. 120 mg på et døgn ved vægtøgning på mere end 1 kg, dyspnø og/eller perifere ødemer.

Der kan tillige suppleres med 1 tb. Centyl Mite med KCL/Centyl med KCL.

I forbindelse med dosisøgning og ekstra diuretika skal elektrolytter og kreatinin kontrolleres, dette gælder specielt ved supplement med Centyl.

 

Kaliumtilskud. Ved normale elektrolytter og kreatinin øges kalium af sygeplejersken med 1 tb. Kaleorid á 750 mg svarende til hver tb. Furix á 40 mg/ tb. Burinex á 1 mg.

I forbindelse med S-kalium over 5,5 mmol/L kan sygeplejersken reducerer kaliumtilskud.

 

ACE-hæmmere/ATII-antagonister. Sygeplejersken må på egen hånd fordoble eller halvere ACE-hæmmer-/ATII-antagonistbehandling. Lægen skal involveres ved kreatininstigning over normalområdet, hyperkaliæmi og symptomatisk hypotension.

 

Betablokker. Sygeplejerskerne må på egen hånd fordoble eller halvere betablokkerbehandling. Lægen skal involveres ved symptomatisk hypotension eller bradykardi.

 

Hjertemagnyl. Hos pt. med iskæmisk hjertesygdom, der ikke har allergi for acetylsalicylsyre, og som ikke er i behandling med marevan, marcumar, plavix eller anden antitrombotisk behandling, må sygeplejersken starte tb. Magnyl 75 mg x 1. Hvis det er nødvendigt at seponerer magnyl, i forbindelse med projekt, må sygeplejerskerne i forskningsenheden gøre dette.

 

Simvastatin. Hos pt. med iskæmisk hjertesygdom, der ikke er i statinbehandling må sygeplejerskerne starte behandling med simvastatin 40 mg x 1. Hos pt. med iskæmisk hjertesygdom, hvor s-cholesterol er > 4,5 mmol/L, trods tb. Simvastatin 40 mg x 1, må sygeplejerskerne ændre behandlingen til Zarator 80 mg x 1 eller crestor 20 mg x1. Hvis det er nødvendigt at seponerer statinerne, i forbindelse med projekt, må sygeplejerskerne i forskningsenheden gøre dette.

 

Digoxin. Hos pt. i digoxin behandling, må sygeplejerskerne fortsætte den behandling som allerede er ordineret. Der må ikke ændres i digoxin behandling uden aftale med læge.

 

Spiron. Hos pt. i spiron behandling, må sygeplejerskerne fortsætte den behandling som allerede er ordineret. Der må ikke ændres i spiron behandling uden aftale med læge.

 

Plavix/Efient/Brilique. Hos pt. i plavix behandling, må sygeplejerskerne fortsætte den behandling som allerede er ordineret. Der må ikke ændres i plavix/Efient/Brilique behandling uden aftale med læge. Hvis det er nødvendigt at seponerer plavix/Efient/Brilique, i forbindelse med projekt, må sygeplejerskerne i forskningsenheden gøre dette.

 

Norvasc/Zanidip. Hos pt. i norvasc/zanidip behandling, må sygeplejerskerne fortsætte den behandling som allerede er ordineret. Der må ikke ændres i norvasc/zanidip behandling uden aftale med læge.

 

Marevan. Hvis det er nødvendigt må sygeplejerskerne styre og seponerer marevan, i forbindelse med projekt.

 

Samt må sygeplejerskerne ordinere de aktuelle forskningspræparater.

 

LMWH. Hvis det er nødvendigt må sygeplejerskerne seponerer LMWH, i forbindelse med projekt.

 

I øvrigt henvises til bilag 1, for præcis beskrivelse af lægemidler og deres dosis.

 

Laboratorieanalyser:
Sygeplejerskerne kan ordinere blodprøver efter behov.


Lægeinvolvering:
Udover de ovennævnte tilfælde skal sygeplejersken involvere lægen, når der skønnes behov for det, fx ved uventet forværring af tilstande, nye symptomer, mistanke om bivirkninger samt tilfælde, hvor sygeplejersken er i tvivl om egen kompetence.

 

For at kunne bestride stillingen i forskningsenheden skal sygeplejersken have:

Dansk autorisation.
Kardiologisk uddannelse
Min. 3 års erfaring fra kardiologisk afsnit.

GCP - kursus
Modtaget undervisning i hjertesygdomme herunder symptomer, undersøgelser og behandling ved kardiologisk overlæge.
Modtaget undervisning i SP og MDA af SP nøgleperson.
Kommunikation på forståeligt dansk samt kendskab til sprogets forskellige nuancer.
Forståelse og kunne mestre formidling af følgende emner: generel viden om hjertesygdomme, årsager og behandling til patienterne.
Stor selvstændighed.
Vilje til at holde sig selv ajour med de nyeste behandlingstiltag.

Alle sygeplejersker ansat i Forskningsenheden skal af den kardiologiske overlæge have gennemgået dette dokument.

Dokumentation herfor udfyldes på vedhæftede dokumentationsskema og afleveres til den ansvarlige overlæge for forskningsenheden.

Tilbage til top


Ansvar og organisering

Afsnitsledelsen.

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 Ingen.

Tilbage til top


Bilag

Dokumentation for sygeplejersker ansat i Forskningningsenheden.doc

Fil bilagMAKARD-00032-1 bilag 2 - Oversigt over præparater i Forskningsenheden.doc

 

 

 

 

 

 

 

 

Vent venligst...

 

Henter data ...

 

 

 

###TABEL_1###

 

 

Tilbage til top