Afrusning af patienter med moderate abstinenser

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

 

Patienter med alkoholafhængighed, som henvender sig med ønske om afrusning, der henvender sig i Akutklinikken Glostrup

Definitioner

Fremgangsmåde

 

 

Modtagende sekretærs opgave

Registrering som vanligt – ikke indlæggelse fra start.

Sygeplejerskens opgave

Modtage patienten, optage kort anamnese, EWS og abstinensscoring.

Der skal ikke tages blodprøver eller ekg, medmindre specifikke ting indicerer dette.

Lægens opgave

Ud fra lægelig vurdering med særlig vægt på abstinensscoring vurderes, om patienten kan overgå til ambulant afrusning jf. regional VIP vejledning: Alkoholabstinensbehandling - visitation, monitorering og scoring

Ambulant abstinensbehandling kan efter konference med bagvagt tilbydes til patienter, som ikke:

  • Forventes at udvikle sværere alkoholabstinenssymptomer
  • Har andet pågående misbrug af medicin eller euforiserende stoffer
  • Har alvorligere somatisk eller psykiatrisk komorbiditet
  • Tidligere har haft delirium tremens
  • Tidligere har haft alkoholabstinenskramper
  • Er akut intoksikeret i et omfang at givne instruktioner ikke kan modtages
  • Mistænkes at have haft hovedtraumer inden for 1 måned
  • Er blevet abstinensbehandlet inden for 1 måned. 

Vurderes det, at patienten ikke kan afruses ambulant, indlægges patienten.

Hvis patienten kan afruses ambulant, kan man via https://alkohologsamfund.dk/alkolinjen/find-hjaelp eller Alkolinjen ###TELEFON### (mandag fra kl. 09.00-17.00, tirsdag til fredag fra kl. 11.00-17.00) få et hurtigt overblik over behandlingssteder i nærheden af patientens bopæl.

Eller der kan tages kontakt til:

Novavi Glostrup

Hovedvejen 140-146, 1 B, 2600 Glostrup

Åbningstider: mandag + torsdag kl. 09-19, tirsdag + onsdag 09-14, fredag 09-12 (lukket lørdag + søndag) Der behøves ingen henvisning

Telefon: ###TELEFON###

Der er telefonisk aftenrådgivning mellem kl. 19-22 på tlf ###TELEFON###

 

Blå Kors Tåstrup

Jernbane Alle 11A

2630 Tåstrup

Åbningstider: mandag + torsdag 08-18, tirsdag, onsdag og fredag 08-15

Telefon: ###TELEFON### Der behøves ingen henvisning

Henvendelser om afrusning efter kl 18.00

Hvis patienten vurderes til at kunne få ambulant afrusning hjemsendes patienten med besked om at møde op på Novavi eller Blå Kors dagen efter mhp. ambulant afrusning.

 

Medicin

Der medgives medicin til abstinensbehandling indtil patienten har mulighed for kontakt til ambulant alkoholbehandling jf. Pro.medicin og VIP vejledning: Alkoholabstinensbehandling - visitation, monitorering og scoring

Patienten medgives:

  • Tablet chlordiazepoxid 25 mg, 10 tabletter.

Patienten anbefales 1-2 tabletter ved subjektive alkoholabstinenssymptomer op til en gang i timen samt ved manglende søvn over 1-4 dage. Nogle patienter får behov for yderligere chlordiazepoxid, hvilket kan medgives ved fornyet henvendelse i de kommende dage efter individuel vurdering, og såfremt patienten har opnået alkoholpromille på 0.

Det vigtigste er at sørge for tilstrækkelig abstinensbehandling, indtil patienten kan komme i alkoholbehandling på alkoholambulatorium eller hos egen læge. Der bør sikres at patienten ikke er alene under den ambulante afrusning

Patienten orienteres om den lange halveringstid og risikoen for faldepisoder ved chlordiazepoxid-alkoholinteraktion. Ad kørselsforbud - se nedenfor.

Benzodiazepiner og benzodiazepinlignende lægemidler udgør en betydelig trafiksikkerhedsmæssig risiko, og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Reglerne omkring kørsel og benzodiazepiner er derfor restriktive.

Da både diazepam og clopoxid har en halveringstid på 72 timer, bør der udstedes kørselsforbud i mindst 14 dage efter afsluttet abstinensbehandling med disse stoffer.

Det lægelige kørselsforbud skal journalføres, herunder den periode det er gældende for. Kørselsforbuddet er en aftale mellem læge og patient og er ikke juridisk bindende. Det er kun politiet, der kan fratage retten til at føre motorkøretøj, fratage kørekort eller konfiskere køretøjer.

Ved gentagne indlæggelser/henvendelser om afrusning bør permanent kørselsforbud overvejes, jf. Vejledning om helbredskrav til kørekort, Styrelsen for Patientsikkerhed

Patienten medgives yderligere:

  • Skriftlig patientvejledning om ambulant abstinensbehandling og information om, hvor de kan henvende sig for ambulant efterbehandling
  • Tablet thiamin 300 mg, 7 stk. (1 tablet dagligt i 7 dage)
  • Tablet B-combin Forte, 21 stk. (1 tablet x 3 dagligt i 7 dage).

 

Transport: Pt. sørger selv for hjemtransport

 

Ansvar og organisering

 

Afdelingsledelsen medicinsk afd, Glostrup

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag