mælkekøkken

Mælkekøkkenet

 

1. Formål

Det er instruksens formål at præcisere ansvaret for de hygiejniske forhold i mælkekøkkenet.

 

2. Omfang

Instruksen er gældende for plejepersonale med adgang til mælkekøkkenet på afsnit 426.

 

3. Indhold

3.1 Daglig rengøring i mælkekøkkenet

Mælkekøkkenet rengøres dagligt af Forenede Rengøring. Den daglige rengøring omfatter rengøring af gulv, bordplade, køkkenlåger og håndvask.

 

3.2 Ugentlig rengøring i mælkekøkkenet

Onsdag bliver hylder og kasser i mælkekøkkenet rengjort af servicemedarbejder. Der dokumenteres for udført rengøring på tjeklisten i mælkekøkkenet.

Opbevaringsbægere er til engangsbrug.

 

3.3 Mælkekøkkenkøleskab

Modermælkserstatning og udmalket mælk skal opbevares i mælkekøleskabet.

Mælkekøkkenkøleskabet skal kontinuerlig være under 5 grader. Temperaturen i køleskabet aflæses dagligt af Forenede Rengøring som dokumentere køleskabstemperaturen på tjekliste ved køleskabsdøren.

Mælkekøkkenkøleskabet rengøres hver fredag af Forenede Rengøring.

Servicemedarbejder på afsnit 426 tømmer køleskabet kl. 12, hvor alt mælk bliver datochecket. Friskudmalket modermælk fra indlagte mødre kasseres når det er 72 timer gammelt. Modermælk fra mælkebank samt modermælkserstatning udskiftes daglig med frisk modermælkserstatning fra central mælkekøkken.

 

3.3.1 Markering af udmalket modermælk

Hver stue har sin egen mælk.

Al udmalket modermælk skal markeres med dato og klokkeslæt for udmalkning samt stuenummer og CPR-nummer på moder eller barn. Hvis personalet udleverer udmalket modermælk til patienten, skal personalet inden udlevering sikre sig moders fulde navn og CPR-nummer stemmer overens med markeringen på den udleverede mælk.

 

3.3.2 Udlevering af modermælkserstatning

Al udlevering af modermælkserstatning varetages af plejepersonalet, som udleverer en flaske til patienten til selvadministration.

 

4. Vejledning til forældre og pårørende

Patient og medindlagte pårørende vejledes om de hygiejniske principper for håndhygiejne i mælkekøkkenet.

Patient og medindlagte pårørende informeres om markering af udmalket mælk med patientdata, dato og klokkeslæt. Desuden informeres om at ukorrekt markering på udmalket mælk vil medføre at modermælken kasseres.