Vejledningen henvender sig til læger, jordemødre og sygeplejersker, der varetager svangreomsorg for gravide kvinder med lavt BMI, uanset årsag.
Ved underliggende årsag som bariatrisk kirurgi, rygning, inflammatorisk tarmsygdom, spiseforstyrrelser (vegetar- eller veganer-kost undtaget) eller thyroidealidelser skal der suppleres med disse retningslinjer.
Baggrund
Forekomsten af undervægt blandt danske gravide kvinder er 4,6 % - dog hyppigere hos yngre kvinder (ex. 10,4% blandt <20 årige).
Gravide med prægestationel lavt BMI har større risiko for1
Disse risici øges med faldende BMI.
Gravide med prægestationelt lavt BMI har lavere risiko for makrosomi, gestationel diabetes, præeklampsi og akut sectio. Man har endvidere fundet lavere risiko for dødfødsel ved lavere BMI1.
Insufficient vægtøgning
Undervægtige gravide, der ikke tager sufficient på, har 71% øget risiko for væksthæmning eller præterm fødsel. Denne risiko reduceres, hvis den gravide vægtøger sufficient3. 35% af de undervægtige kvinder tager mindre på end anbefalet4. Gestationel vægtøgning i 2. trimester er en god prædiktor for den samlede vægtøgning i en fuldbåren graviditet1.
Amning
Med sparsom evidens er det vist, at der blandt prægestationelt undervægtige er færre som lykkes med amning5.
Hvis den undervægtige gravide har tabt sig bag graviditeten – dvs. har en lavere vægt efter fødslen end den prægravide vægt, bør frarådning af amning overvejes.
Evt. bagvedliggende forhold bør afdækkes
Ved anden kronisk sygdom følges guideline for denne samtidig.
Gravide med BMI 18-18.5 visiteres kun til jordemoder.
Gravide med BMI <18 visiteres også til lægesamtale mhp afdækning af bagvedliggende forhold
Gravide med prægravid BMI 18 – 18,5 kg/m2
Følges af jordemoder som
Ingen supplerende læge eller ultralydskontroller medmindre den gravide ikke tager sufficient på. I så fald booker jordemoder tid til tilvækst og lægesamtale tidligst GA 28
Gravide med prægravid BMI <18 kg/m2
Tilvækstskanning
Vægtøgning
Den gravide informeres om vigtigheden af at øge vægt inden en evt. ny graviditet for at reducere risikoen for SGA og præterm fødsel i efterfølgende graviditeter.
Afdelingsledelsen har ansvaret for at instruksen er tilgængelig for alle medarbejdere.
Behandlende læger, jordemødre, sygeplejersker og SOSU-assistenter har ansvaret for at kende og anvende instruksen.
1. Sandbjerg guideline for undervægtige gravide. 2019.
2. Han Z, Mulla S, Beyene J, Liao G, McDonald SD. Maternal underweight and the risk of preterm birth and low birth weight: A systematic review and meta-analyses. Int J Epidemiol. 2011;40(1):65-101. doi:10.1093/ije/dyq195
3. Goldstein RF, Abell SK, Ranasinha S, et al. Association of gestational weight gain with maternal and infant outcomes: A systematic review and meta-analysis. JAMA - J Am Med Assoc. 2017;317(21):2207-2225. doi:10.1001/jama.2017.3635
4. Haugen M, Brantsaeter AL FAU - Winkvist A, Winkvist A FAU - Lissner L, et al. Associations of pre-pregnancy body mass index and gestational weight gain with pregnancy outcome and postpartum weight retention: a prospective observational cohort study. PG - 201 LID - 10.1186/1471-2393-14-201 [doi]. (1471-2393 (Electronic)).
5. Winkvist A, AL B, Brandhagen M, Haugen M, HM M, Lissner L. Maternal Prepregnant Body Mass Index and Gestational Weight Gain Are Associated with Initiation and Duration of Breastfeeding among Norwegian Mothers. PG - 1263-70 LID - 10.3945/jn.114.202507 [doi]. (1541-6100 (Electronic)).