Suttebrik

• At personalet er informeret om brug af suttebrik og konsekvenserne heraf.
• At personalet er informeret om hvorledes kvinden skal vejledes om brugen af suttebrikken og konsekvenserne på sigt ved anvendelse af suttebrik
• At personalet er informeret om hvordan de bedst kan vejlede kvinden til at komme af med suttebrikken igen

Tilbage til top

Følgende omfatter jordemødre, sygeplejersker og assistenter, der varetager barselsforløbet for mor og barn.

Tilbage til top

En suttebrik er et silikoneskjold, der sættes på brystvorten under amning. Suttebrikken er et hjælpemiddel som kan anvendes i en kortere periode i visse situationer. Ved brug af suttebrik er der en barriere mellem brystet og barnet og det medfører formodentlig et nedsat mælkeindtag hos barnet og reducerer mælkeproduktionen på sigt.

Suttebrik giver formodentlig en kraftigere stimulering af barnets sutterefleks i ganen, hvilket kan gøre det vanskeligere efterfølgende at få barnet på brystet uden brug af suttebrik.

Den Kliniske retningslinje for anvendelse af suttebrikker under ammeetablering anbefaler, at ”Undgå at anvende suttebrik som førstevalg til at løse ammeproblemer under ammeetableringen, idet anvendelse af suttebrik kan forkorte den eksklusive ammeperiode for såvel præmature som mature børn og ikke fremmer tidligere etablering af eksklusiv amning”

Suttebrik anvendes udelukkende på begrundet indikation

Derfor bør suttebrikken kun bruges på klar indikation, og bør betragtes som et midlertidigt hjælpemiddel, da mælkeoverførelsen kan være nedsat og der er større risiko for at barnet ikke kan etablere fuld amning.

Tilbage til top

Man kan med fordel forsøge uden suttebrik hver dag – eller når amningen går bedre. Suttebrikken afvendes ofte bedst når mor-barn-parret har etableret fuld amning dvs. mælken er løbet til.

Den største forandring af brystvortens facon og elasticitet foregår omkring fødslen og de første dage efter fødslen. Introduktion af suttebrik hører som udgangspunkt ikke til indenfor de første 24 timer efter fødslen, medmindre det er kvindens ønske med baggrund i tidligere erfaringer eller kvinden har fået diagnosticeret indadvendte brystvorter i ammeambulatoriet.

Barnet skal så vidt muligt ligge hud mod hud og være uadskildt fra sin mor indtil første amning. Se endvidere vip:  Amning, raske mature nyfødte de første døgn af  

Fordele ved brug af suttebrik

• Suttebrikken giver en kraftigere stimulation af S-punktet i ganen. Når S-punktet stimuleres, sutter barnet kraftigere. Det er samme mekanisme, der kan gøre det svært at afvænne suttebrikken igen.
• Præmature børn har formentlig nemmere ved at opretholde vakuum med suttebrikken.
• Hos mature børn kan suttebrikken nedsætte vakuum.

Ulemper ved brug af suttebrik

• Nedsat stimulation af mælkeproduktionen, fordi oxytocin-responset reduceres og brystet ikke tømmes effektivt. Herved falder mælkeproduktion, med risiko for, at der er for lidt mælk til barnet.
• Så længe moderen anvender suttebrik, bør hun malke ud. Når fuld amning er etableret med suttebrik, bør hun fortsætte med at malke ud et par gange i døgnet for at undgå fald i mælkeproduktionen.
• Barnet kan blive afhængig af den kraftige stimulation i ganen, derfor kan det være svært at afvende brugen af suttebrik
• Plastik mellem mor og barn er ikke ønskværdigt, når det kan undgås.
• Suttebrik hindrer maksimalt afløb fra brystet og studier viser at dette er en væsentlig faktor i udviklingen af brystbetændelse på sigt.

 

Häggkvist skriver: ”Suttebrik er en letkøbt og tilsyneladende enkel løsning på et problem. Suttebrikken tages ofte i brug på sygehuset, men personalet ser ikke altid de langsigtede problemer med dette, eftersom det ikke er deres opgave at følge op på moderen efter udskrivelse”. ”Der vil alligevel være tilfælde, hvor den eneste mulighed for at komme i gang med amningen er at anvende suttebrik. Alle andre alternativer for at løse problemet bør imidlertid være afprøvet først.”

Hvornår kan man tilbyde et barn en suttebrik?

Løsning skal rettes mod årsag før suttebrik tilbydes (se Flowchart for ammeproblemer.pdf:

 

###TABEL_1###

                        

Husk

• Suttebrik bør ikke udleveres det første døgn.
• Problemet skal forsøges løst uden suttebrik ved mindst to måltider, gerne 24 timer.
• Afvent om ammevejledning hjælper.
• Konferer altid med en kollega inden udlevering af en suttebrik.
• Barnet skal være suttelystent, dvs. ikke mæt af anden mad når den tilbydes brystet.

 

Ved introduktion af suttebrik sikres information om:

• Korrekt størrelse af suttebrik, der findes 3 størrelser. Størrelse 16, 20, 24.
• Suttebrikken skal passe til morens brystvorte, ikke tilpasses barnets mund. En for lille suttebrik kan blokere for mælkegangene og mælken kan ikke løbe frit.

• Stimulering af mælkeproduktion min. 2 gange i døgnet efter mælken er løbet til.

• Rengøring af suttebrik, information udleveres når suttebrikken introduceres.
• Hvordan suttebrikken bruges og hvordan moderen bærer sig af med at komme af med suttebrikken.

Hvordan anvendes suttebrikken?

• Billederne nedenfor viser hvordan brikken påsættes (Fig.1), hvordan barnet ser ud, når det dier rigtigt på suttebrikken (Fig. 2), og hvordan suttebrikken bliver fyldt op med mælk ved amning (Fig. 3).
• Se følgende video om korrekt påsætning af suttebrikken, informer familierne om korrekt brug.
  https://www.ammenet.dk/wiki/ammebrikker
   

 

 

Rengøring af suttebrikken

Den skylles ren for mælkerester (også de små huller), vaskes med mild sæbe og skoldes efter brug i 3-5 minutter hvorefter den lufttørres på et rent klæde.

Hvordan kommer man af med suttebrikken igen?

• Det er vigtigt at afvænne brugen af suttebrik helt.

• Afvænning påbegyndes når mor og barn parret er klar.
• En plan laves i samarbejde med familien.
• Alternativt informeres moderen om hvordan hun kan afvende fra suttebrikken og hun kan selv prøve derhjemme.
• Informer moderen om at sørge for at barnet dagligt får nærkontakt med brystvorten uden suttebrikken, så barnet får positive oplevelser ved brystet.

Ved afvænning informer familien om følgende:

• Barnet skal ligge i en god stilling og moderen skal sidde godt inden de starter.

• Brystet må gerne være lidt blødt, så det er nemmere for barnet at få fat, moderen kan håndudmalke lidt mælk inden barnet lægges til.
• Tilbyd altid brystet uden suttebrik, han/hun kan overraske og tage brystet uden suttebrikken. Det kan være en fordel at stimulere nedløbsrefleksen, ved massage, inden barnet lægges til brystet.
• Hvis det ikke lykkes, lægges suttebrikken på og når barnet har suttet lidt, tages den af og barnet tilbydes brystet uden suttebrik.
• Hvis barnet fortsat ikke kan tage brystet og bliver frustreret sættes suttebrikken på igen og dette gentages ved næste måltid.

Det frarådes at klippe af brikkens spids, da det efterlader skarpe kanter, der kan genere barnet i munden.

Sundhedsplejersken informeres om at en suttebrik er udleveret inden udskrivelsen. Dokumenter på hvilken indikation suttebrikken er blevet udleveret og, hvor langt mor-barn-parret er i processen med at komme af med suttebrikken.

Der følges op på afvænningen af suttebrik med tilbud om ammevejledning og trivselsvurdering i ammeambulatoriet eller dette aftales med familiens sundhedsplejerske.

 

Tilbage til top

Afdelingsledelsen har ansvaret for at instruksen er tilgængelig for alle medarbejdere.

Behandlende læger, jordemødre, sygeplejerske og SOSU-assistenter har ansvaret for at kende og anvende instruksen.

Tilbage til top

1. Amning – en håndbog for sundhedspersonale, Sundhedsstyrelsen, 2018
2. Colson SD, Meek JH, Hawdon JM. Optimal positions for the release of primitive neonatal reflexes stimulating breastfeeding. Early Hum Dev. 2008 Jul;84(7):441-9
3. Häggkvist AP. Amming av barn med spesielle behov. Statens Helsetilsyn 1998. Norge
4. Maastrup R, Hansen BM, Kronborg H, Bojesen SN, Hallum K, Frandsen A, Kynaeb A, Svarer I, Hallström I. Factors associated with exclusive breastfeeding of preterm infants. Results from a prospective national cohort study. PLoS ONE 2014 Feb 9(2): e89077
5. Maastrup R, Hansen BM, Kronborg H, Bojesen SN, Hallum K, Frandsen A, Kynaeb A, Svarer I, Hallström I. Breastfeeding progression in preterm infants is influenced by factors in infants, mothers and clinical practice: The results of a national cohort study with high breastfeeding initiation rates. PLoS ONE 2014 Sep 9(9): e108208
6. McKechnie AC, Eglash A. Nipple shields: a review of the literature. Breastfeed Med. 2010 Dec;5(6):309-14
7. Nyqvist KH, Maastrup R, Hansen MN, Häggkvist AP, Hannula L, Ezeonodo A, Kylberg E, Frandsen AL, Haiek LN. Neo-BFHI: The Baby-friendly Hospital Initiative for Neonatal Wards. Core document with recommended standards and criteria. Nordic and Quebec Working Group; 2015.
8. Riordan, Wambach: Breastfeeding and Human Lactation. Fifth Revised edition 2015  
9. https://cfkr.dk/media/363795/kr_etablering_af_amning_final_-1.pdf

Tilbage til top

 

Tilbage til top