Små biometrier ved gestationsalder under 22 uger

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Instruksen retter sig mod personalet i Ultralydklinikken (Afsnit 449), Hvidovre Hospital, der varetager ultralydskanninger af gravide kvinder.

Tilbage til top

Definitioner

Små biometrier:

I 1. trimester

  • Enten som forskel ≥ 8 dage mellem gestationsalder (GA) beregnet ud fra sidste menstruation og GA beregnet ud fra CRL, forudsat at kvinden har en sikker sidste menstruation (regelmæssig cyklus på 28±4 dage).
  • Eller som forskel ≥ 8 dage mellem GA beregnet ud fra transfereringsdato og GA beregnet ud fra CRL.
  • Eller forskel ≥ 8 dage mellem GA beregnet ud fra CRL ved tidlig terminsskanning og 1. trimester skanning.

I 2. trimester som HO, AO, HL eller FL med en z-score ≤ -2, svt -2 standarddeviationer fra gennemsnittet.

Derudover defineres små biometrier som EFW < -22% beregnet ved Hadlocks formel, svt EFW -2 STD.

 

Baggrund

I flere studier er der vist en sammenhæng mellem fostre, der er mindre end forventet og kromosomafvigelser. Hyppigst beskrevet er, at lille CRL er associeret med trisomi 13, trisomi 18 og triploidi.

Fund af et symmetrisk lille barn, hvor hovedomfang (HO), abdominalomfang (AO) og femurlængde (FL) alle ligger i den lave ende af normalområdet kan skyldes tidlig væksthæmning, genetisk anomali eller et lille vækstpotentiale. Lille hovedomfang (HO) i kombination med et normalt abdominalomfang (AO) og femurlængde (FL) kan skyldes maternel infektion, miljømæssige ekspositioner, misdannelse af CNS eller hjerte eller kromosomafvigelse. En kort femurlængde (FL) i kombination med et normalt hoved-og maveomfang kan skyldes væksthæmning, skeletdysplasi eller være en svag blød markør for aneuploidi.

Ydermere vanskeliggør måleusikkerhed håndteringen af små biometrier. Blot få millimeters fejlmål i den tidlige graviditet har afgørende betydning for, hvor på vækstkurven biometrierne placeres. Det er vist, at kun en lille variation i første trimester målingen af CRL har signifikant effekt på estimated fetal weight (EFW) i andet og tredje trimester.

 

Fysiologiske og patologiske årsager til små biometrier

 

                            

 

 

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Findes der små biometrier ved 1. trimester skanningen eller 2. trimester skanningen tilbydes følgende (Se flowchart 1 og 2):

 

Ved 1. trimester skanning

Forskel ≥ 8 dage mellem gestationsalder beregnet ud fra sidste menstruation eller tidlig skanning og CRL (obs cykluslængde) anbefales det at der ved:

 

  • CRL < 45 mm svt GA 11+0 gives ny tid til 1. trimester skanning 14 dage senere og tilvækst vurderes her.
  • CRL ≥ 45 mm: Tilbydes tidlig gennemskanning GA 16+0 ved føtalmediciner.

 

                           Flowchart 1: Diskrepans i gestationsalder ved 1. trimester skanning

                          

 

 

Ved 2. trimester skanning

  • Fostre med en eller flere biometrier med en Z-score ≤ -2 (-2 SD) gives tid til gennemskanning af føtalmediciner (Hvis alle tre mål af HO, AO og FL ligger helt nær z-score på -2 konfereres med føtalmediciner).
  • Ved bekræftet fund af føtalmediciner tilbydes invasiv prøve og undersøgelse for toxoplasmose og CMV. Ses lille HO følges særskilt guideline for lille hovedomfang.
  • Føtalmediciner tager stilling til videre plan for opfølgning.

 

                                     Flowchart 2: Små biometrier ved 2. trimester skanning

                          

 

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Afsnitsledelsen har ansvaret for at instruksen er tilgængelig for alle medarbejdere.

Alt personale der ultralydskanner gravide, har ansvaret for at kende og anvende instruksen.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag