Målgruppen er alle behandlende læger, jordemødre, sygeplejersker og SOSU-assistenter, ansat i Gynækologisk/Obstetrisk afdeling.
Denne vejledning omhandler profylakse mod hæmolystisk anæmi forårsaget af Rhesus-D antistoffer. Antistoffer mod andre blodtyper inkl. RhD immunisering er beskrevet i vejledningen ”Blodtype immunisering”
Baggrund for Rhesusimmunisering
Rhesus D (RhD) negativ blodtype vil sige, at der ikke er D antigen på erythrocytterne.
15% af alle gravide er RhD negative, heraf bærer 60% på et RhD positivt foster. Disse kvinder har risiko for at udvikle irregulære antistoffer (anti-D). RhD positive børn af RhD negative mødre har derfor øget risiko for HDFN (Hemolytic Disease of Fetus and Newborn) med hæmolytisk anæmi, hvilket er associeret med øget morbiditet og mortalitet.
Varianter af D antigen systemet:
Weak-D: Gravide med weak-D fremkommer som RhD neg ved en blodtypebestemmelse, fordi deres D-antigen er meget svagt, selv om de er RhD positive. Hvis mødre eller nyfødte er weak-D, skal de som regel behandles som RhD positive og kan modtage RhD pos blod. De kan som alle andre dog også modtage RhD neg blod, men kan ikke være donorer til patienter, der er RhD neg.
De skal derfor heller ikke have anti-D.
Den rutinemæssige RhD profylakse:
###TABEL_1######TABEL_2### ###TABEL_3###
Vedr. kvinder uden konklusiv antenatal RhD bestemmelse, der indlægges på barselgang:
Der tages navlesnorsblodprøve til blodtypebestemmelse af barnet.
Der gives anti-D i afdelingen, hvis barnet er Rh pos.
Vedr. ambulante fødsler uden konklusiv antenatal RhD bestemmelse:
Der tages navlesnorsblodprøve til blodtypebestemmelse af barnet. Rhesusprøven sendes akut. Kvinden kan forlade fødegangen, når der er svar på blodprøven – og dermed efter evt. anti-D immunoglobulin inj.
Vedr. hjemmefødsler uden konklusiv antenatal RhD bestemmelse:
Der tages navlesnorsblodprøve til blodtypebestemmelse af barnet.
Der følges op på svar og evt. indikation for anti-D immunoglobulin ved efterfødselskontrol/PKU<72 timer.
Vedrørende gentagne injektioner
Ovennævnte doser bør kun gentages, hvis der er gået > 6 uger siden sidste injektion. Der må maximalt gives 2 doser á 300 mikrogram under samme graviditet (dog i alt 3 doser inkl. dosis efter fødslen, idet inj. efter fødslen også gives ved <6 uger siden sidste injektion).
Denne begrænsning skyldes, at man vil undgå at give så meget profylaktisk anti-D, at det kan medføre HDFN i sig selv. Med en halveringstid på 3 uger er der 25 % tilbage efter 6 uger.
I en efterfølgende graviditet anvendes samme regime, selv om kvinden bliver gravid hurtigt efter en fødsel/abort.
Anti-D immunglubulin
Anti-D immunglobulin gives som i.m. injektion.
Der skal være Adrenalininjektionsvæske 0,1% parat, når der gives anti-D immunglubulin i tilfælde af anafylaktisk shock. Den gravide skal blive i afdelingen til observation i 20 min efter injektionen.
Der vil være antistoffer i blodet op til 6 måneder efter indgift af anti-D.
Hvis pt. skal have blod, skal der derfor laves forlig og ikke en BAC-test.
Der udleveres et kort til den gravide hvor der står at hun har fået antistoffer.
Bivirkninger ved injektion af anti-D immunglobulin
###TABEL_4###tilbage til top
Organisering.
Ansvaret for prøvesvar og den rutinemæssige indgift af anti-D både ante- og postnatalt påhviler jordemødre/barselssygeplejersker. Ansvaret for anti-D i forbindelse med de skitserede særlige indikationer påhviler den behandlende læge.
Ordinering og indgiften af anti-D dokumenteres i SP (best/ord) inkl. LOTT nr af jordemoderen og/eller lægen der er involveret.
I dagkirurgisk afdeling (ab.prov.) ordineres det af lægen i medicinmodulet.
Afdelingsledelsen har ansvaret for at instruksen er tilgængelig for alle medarbejdere.
Behandlende læger, jordemødre, sygeplejerske og SOSU-assistenter har ansvaret for at kende og anvende instruksen.