Postoperativ sårinfektion efter gynækologiske indgreb - voksne

At understøtte ensartet udredning, behandling og pleje af postoperativ sårinfektion, samt at sikre optimal behandling af patienten.

Tilbage til top

Sundhedspersonale på gynækologiske og obstetriske afdeling AHH, som behandler og plejer patienter med postoperativ sårinfektion.

Afgrænsning:

• Omhandler alene patienter med postoperativ sårinfektion lokaliseret i bugvæggen efter abdominale indgreb.
• Vulvainsicioner med komplicerende infektion er til dels inddraget
• Omhandler ikke patienter med postoperativ sårinfektion lokaliseret i vagina (efter vaginale indgreb) eller infektion eller absces af anden årsag.

Tilbage til top

En postoperativ sårinfektion er en infektion i operationssåret op til 30 dage efter operationen.

Tilbage til top

Symptomer

Smerter, hævelse, rødme, feber, serøs/purulent siven og/eller påvirket almen tilstand.

Diagnostik

• Objektiv undersøgelse
• Ultralydsscanning/CT skanning: Ansamling(er) af vekslende ekkointensitet
• Paraklinisk: Forhøjede infektionsparametre (CRP og leukocytter)
• Mikrobiologi: Podning fra operationssår.

Behandling (generelle principper)

1. Primær behandling:

I GA: Suturer fjernes i sårets længde; såret spaltes digitalt eller forsigtigt med pean. Obs for fasciedefekt. Sårkaviteten renses for nekroser og pus, skylles med isotont NaCl og ilægges Aquacel®, Hydrofiber®, Algenater eller andet tilsvarende produkt.

Såfremt patienten er alment påvirket med forhøjede infektionstal, bør iv/po antibiotika opstartes men man afventer tid til spaltning på COP.

Opfølgning på primær behandling:

Ved brug af Aquacel, Hydrofiber, Algenater skiftes og såret oprenses hver eller hver 2. dag, evt i GA.

2. Sekundær behandling:

1. Tidlig re-suturering (4.-6. dagen efter sårspaltning). Standardbehandling, idet tidspunktet, hvad angår forekomst af interne resp. eksterne bakterier og forudsætninger for heling, er optimalt på dette tidspunkt.

PICO bandage vil mindske ødem og bør derfor overvejes til alle, uanset BMI. PICO bandage kan også appliceres på åbentstående sår mellem skiftningerne som alternativ til VAC.

2. Sen re-suturering (8.-14. dagen efter sårspaltning). Foretrækkes ved underminering af såret, større nekrosedannelse, eller store fasciedefekter. Her bør VAC behandling initieres tidligt i forløbet.
3.  

Valg af antibiotika:

Ampicillin eller Piperacillin (Cefuroxim 1, 5 gr x 1 iv præoperativt, alternativt Clindamycin 600 mg x 1 iv præoperativt, infunderet over 20 minutter, kombineret med po/supp metronidazol 1 gr. Hvis patienten er påvirket da tillige med inj Gentamicin 240 mg x 1.

Justering af behandling efter dyrkningssvar. Angående kirurgisk teknik: se lokal vejledning. Man skal være særlig opmærksom på håndteringen af evt. fasciedefekt.

3. Sekundær heling: Vælges ved mindre defekter, ved usikkerhed om dybden af sårkaviteten eller ved komplicerende sår. Såret skiftes indtil etablering af granulationsvæv i bunden af såret. Helingen sker langsomt, og det kosmetiske resultat bliver ofte suboptimalt på grund af øget mængde arvæv.
4. VAC-behandling: Komplicerede sår, specielt ved højt BMI, kan – alternativt til ovenfor nævnte teknikker - behandles med “Vacuum assisted closure”, VAC-behandling se Negative Pressure Wound Therapy (NPWT), Vacuum Assisted Closure (V.A.C), TNP (svamp, gaze og engangssystemer)  Se i øvrigt VIP: VAC behandling ved postoperativ sårinfektion i bugvæggen efter gynækologiske eller obstetriske indgreb - voksne

Tilbage til top

• Hospitalsdirektioner har ansvaret for distribuering af vejledningen til relevante afdelinger.
• Center-, afdelings- og klinikledelser i gynækologiske/obstetriske afdelinger har ansvaret for lokal implementering af denne vejledning - og hvor relevant konkretisering heraf.
• Den enkelte medarbejder i gynækologiske/obstetriske afdelinger har ansvaret for at kende og anvende vejledningen.

Tilbage til top

Tilbage til top

Tilbage til top