Målgruppen er alle behandlende læger, jordemødre, sygeplejersker og SOSU-assistenter, ansat i Gynækologisk/Obstetrisk afdeling.
Konisation med diatermislynge.
Indikation:
Procedure:
Selvklæbende nul-elektrode påsættes et ubehåret område på patientens lår, og forbindes til et diatermiapparat.
Coated Vaginalspekulum med sug indsættes. Spekulum skal være coated/overfladebehandlet med ikke ledende materiale. For bedre overblik, ex ved adipositas kan man indføre speklet i en af fingrene på en stor handske (ex. st. 8), klip spidsen af. Herved holdes vaginalvæggen til side af det hanskebeklædte spekel. En træspatel kan også anvendes til beskyttelse af vaginalslimhinden.
Kolposkopi efter afvaskning af portio med eddikesyre 5% eller Lugol’s iodopløsning. Ved kolposkopien bør forandringernes udstrækning bedømmes, så en passende loop og snitføring kan vælges.
Infiltration i portio slimhinden (ca. 5 mm dybt) med Citanest-Octapressin i circumferencen af forandringerne, 4 ampuller á 1,8 ml. Herefter indsprøjtes en ampul via cervikalkanalen med 1/2 ampul kl 12 og 6, undgå kl 3 og 9, da der her er øget risiko for at komme intravasalt. Proceduren kan lettes, hvis nålen bøjes. Vent 1-2 minut.
Diatermi justeres til: Erben cut trin 2; 100 W, koag trin 3; 100 W.
Aktiver sug til fjernelse af røg!
Loop indføres i vagina. Ved kontakt med portio aktiveres cut, og loop føres med let tryk ned i portio vinkelret på overfladen og herefter parallelt med overfladen og afslutningsvis i modsatte side lige tilbage og ud. Det skal tilstæbes at udskære konus i ét stykke af hensyn til korrekt histologisk vurdering. Hvis portio er for stor til slyngens diameter eller der er udbredte forandringer kan man enten fjerne forreste og bageste læbe separat. Undgå "tophat" idet patologerne ofte har meget svært ved at vurdere dette præparat.
Skift til kuglebrænder og aktiver koag, blå knap. Hele kaviteten og specielt kanterne koaguleres med kuglebrænder for at undgå efterblødning. Kuglen renses med dertil hørende ”rense-svamp”. (Eddikesyren er god til at løsne disse belægninger). Ved tendens til sivblødning kan der oplægges meche i vagina til fjernelse af patienten selv efter 3 timer. Ved mere udtalt blødning kan det blive nødvendigt at sætte en sutur eller anlægge en lille Tachosil. Der benyttes Vicryl/ Novosyn, og suturen sættes, så den afsnører den kvadrant af cervix, hvorfra blødningen kommer.
Bemærk at det kun er portio der er bedøvet, så hvis vagina berøres når der skæres eller koaguleres, får patienten brandskade og smerter.
Konus fikseres i formalin, uopklippet og umarkeret. På mik.seddel angives relevante oplysninger til patologerne.
Patienten informeres om proceduren med brevsvar om 2-3 uger hvor både svar på histologi og plan for opfølgning vil fremgå. Hvis det har været nødvendigt at fjerne konus i flere stykker, bør patienten informeres om, at dette kan vanskeliggøre vurderingen af om randene er frie.
Forholdsregler efter Konus: Patienten forbliver i afdelingens hvilerum ½ time efter indgrebet. Sygemeldes i 1-2 dage. Ved tungt arbejde i op til 5 dage. Tunge løft, coitus? og hård sport bør undgås i en uge. Der er risiko for efterblødning efter 10 dage når sårskorper afstødes.
Se evt. også procedurer:
Afdelingsledelsen har ansvaret for at instruksen er tilgængelig for alle medarbejdere.
Behandlende læger, jordemødre, sygeplejerske og SOSU-assistenter har ansvaret for at kende og anvende instruksen.