Målgruppen er alle behandlende læger, jordemødre, sygeplejersker og SOSU-assistenter, ansat i Gynækologisk/Obstetrisk afdeling.
Indhold:
Sinuitis
Tonsillitis acuta
Bronchitis
Pneumoni
Cystitis (ukompliceret)
Pyelonephritis
Cystit ved KAD
Recidiverende cystit
Furunkulosis
Nekrotiserende fasciitis
Mammaabsces
Mikrobiologi: Streptococcus pneumoniae, Hæmophilus influenzae, hæmolytiske streptokokker og Moraxella catarrhalis. Sjældent Staphylococcus aureus, gramnegative stave og anaerobe bakterier.
Diagnostik: Svære smerter over sinus og evt persisterende rhinitis. Forhøjet CRP og/eller SR støtter diagnosen. Podning sædvanligvis ikke nødvendig. Evt. dyrkning af sekret efter bihulepunktur.
Terapi: Antibiotika er sædvanligvis ikke indiceret ved sinuitis, hvor detumescerende næsedråber har en fremtrædende plads i behandlingen. Skønnes behandling nødvendig gives tbl. penicillin V 2 mill x 3 i 7 til 10 dage. Ved penicillinallergi gives tbl roxythromycin 150 mg x 2. Ved ethmoiditis og svære tilfælde af sinuitis frontalis bør intravenøs behandling overvejes.
Graviditet / amning: Penicillin kan anvendes, erythromycin bør anvendes frem for roxythromycin, da erfaring savnes.
Kommentar: Generelt vil sinuitis maxillaris være godartet, mens sinuitis frontalis og ethmoidalis kan give alvorlige orbitale og intrakranielle komplikationer, hvorfor antibiotika er indiceret.
Mikrobiologi: Hyppigst forårsaget af virus. Hæmolytiske streptokokker gruppe A og G (sjældent C).
Diagnostik: Bakteriel infektion kan ikke klinisk skelnes fra viral infektion. Dyrkning eller antigenpåvisning ("Strep-A test"). CRP er ikke relevant.
Terapi: Tbl. penicillin V 1 mill x 3 dgl. i 10 døgn.
Alternativ ved penicillinallergi: Tbl. roxythromycin 150 mg x 2.
Graviditet / amning: Penicillin kan anvendes, erythromycin bør anvendes frem for roxythromycin, da erfaring savnes.
Mikrobiologi: Streptococcus pneumoniae, Hæmophilus influenzae og Moraxella catarrhalis vil ofte kolonisere det purulente trakealsekret, ætiologisk betydning usikker uden samtidig påvisning af pneumoni.
Diagnostik: Alment påvirkede, feber, tiltagende hoste, ekspektoration og dyspnoe. Trakealsekret (evt. repræsentativt ekspektorat) til mikrobiologisk diagnostik.
Terapi: Antibiotika påvirker i reglen ikke det kliniske forløb, men er dog indiceret i svære tilfælde, samt ved samtidig påvisning af pneumoni. Initialt gives inj./tbl. penicillin 2 MIE x 3 de første 2 dage. Herefter revurderes i henhold til mikrobiologisk svar. Den fortsatte behandling er sædvanligvis kortvarig med tbl. penicillin 2 MIE x 3 (1 MIE x 3 ved fund af pneumokokker) i 5 til 7 døgn.
Alternativ ved penicillinallergi: inj. cefuroxim 750 mg x 3. Ved peroral behandling: tbl. roxythromycin 150 mg x 2.
Graviditet / amning: Penicillin og cefuroxim kan anvendes, erythromycin bør anvendes frem for roxythromycin, da erfaring savnes. Kommentar: Sædvanligvis ingen antibiotisk terapi ved bronchitis acuta samt bronchitis chronica.
Mikrobiologi: Hyppigst Streptococcus pneumoniae, Chlamydia pneumoniae, Mycoplasma pneumoniae, Haemophilus influenzae og virus. Sjældenere Legionella pneumophila, Chlamydia psittaci, Staphylococcus aureus, hæmolytiske streptokokker, Chlamydia trachomatis m.fl.
Diagnostik: Klinik, evt støttet af forhøjet CRP og rtg af thorax. Trakealsekret (evt. repræsentativt ekspektorat) til mikroskopi og dyrkning. Bloddyrkning. Serologiske undersøgelser. Efter konference med vagthavende, KMA, evt. PCR-undersøgelse af trachealsekret eller BAL væske ved mistanke om Legionella infektion eller anden atypisk genese.
Terapi:
Pneumonier erhvervet på sygehuset: I.v. Cefuroxim 1,5 g x 3 samt eventuelt ved svært påvirket almentilstand ciprofloxacin 400 mg x 2 iv. Ved aspirationspneumoni suppleres med metronidazol 500 mg x 3.
Pneumonier erhvervet udenfor sygehus: Peroral behandling: tbl. penicillin 2 MIE x 3. ellers Inj. penicillin 2 MIE x 3. Patienten vurderes løbende og antibiotika korrigeres efter de mikrobiologiske svar. Behandlingsvarighed ca. 7 dage. Ved penicillin-allergi: roxythromycin 150 mg x 2, po,eller moxifloxacin 400 mg x 1 po.
Graviditet / amning: Penicillin og cefuroxim kan anvendes, erythromycin bør anvendes frem for roxythromycin, da erfaring savnes.
Kommentar: Hvis der ikke er klinisk bedring i løbet af 48 timer og ekspektoratundesøgelserne er negative eller inkonklusive, bør der konfereres med KMA. Ved behandling af nosokomiel pneumoni henvises til "Rationel anvendelse af antibiotika".
Mikrobiologi: E. coli, Staphylococcus saprophyticus.
Diagnostik: Feber, dysuri og/eller hæmaturi. Midtstråleurin til klinisk mikrobiologisk afd. mhp kvantitativ dyrkning og resistensbestemmelse.
Terapi: Pivmecillinam 400 mg x 3, po i 3 døgn, eller efter resistens-bestemmelse. Alternativt: Nitrofurantoin 50 mg x 3, po i 3 døgn.
Graviditet / amning: Pivmecillinam og cefuroxim kan anvendes, sulfamethizol undgås tæt på forventet fødsel samt i den første måned post partum, hvis barnet ammes.
Kommentarer: Patienter vil sædvanligvis være afebrile ved ukompliceret cystitis. Ved feber og påvirket almentilstand vil det oftest være akut pyelonephritis, eventuelt med komplicerende urosepsis (se nedenfor).
Mikrobiologi: Gramnegative stave, især E. coli, Klebsiella spp. og Proteus spp. samt enterokokker.
Diagnostik: Urindyrkning , bloddyrkning.
Terapi: Ved mistanke om urosepsis gives iv ampicillin 1 g x 3 eller iv cefuroxim 750 mg x 3 i.v. i kombination med inj. gentamicin 240 mg i.v. x 1. Behandlingen justeres i henhold til dyrkningssvar. Samlet behandlingslængde: mindst 7 dage.
Ved penicillin allergi: Inj. Ciprofloxacin 400 mg x 2 i.v.
Cystitis hos patienter med kateter á demeure:'
Cystitis hos patienter med blærekateter kan ikke saneres med antibiotika, og bør derfor kun behandles på tvingende indikation (f.eks tegn på pyelonefritis/urosepsis). Antibiotikabehandling i kombination med seponering af kateter eller kateterskift kan evt. forsøges.
Recidiverende urinvejsinfektioner
Mikrobiologi: E. coli, Klebsiella spp. Proteus spp. og andre gramnegative stave. Enterokokker og Staphylococcus saprophyticus.
Behandlingsprincip: Langvarig antibiotikabehandling (2-6 uger) evt. efterfulgt af recidivprofylakse. Valg af antibiotika afhænger af resultaterne af dyrkning og resistensbestemmelse. Til recidivprofylakse kan anvendes po før sengetid: trimethoprim 100 mg, pivmecillinam 200 mg, sulfamethizol 500 mg, sulfamethoxazol + trimetoprim 400 mg + 80 mg, nitrofurantoin 50 mg eller ciprofloxacin 250 mg. For at undgå resistensudvikling alterneres imellem disse stoffer med måneders mellemrum.
Recidiverende furunkulose (voksne):
Mikrobiologi: Staphylococcus aureus
Diagnostik: Infiltreret erytem med pusteldannelse ("bumser") ved mons pubis og i inguinae strækkende sig ud på femoras inderside. Svære tilfælde med abcesdannelse. Podning fra elementer og næse.
Behandling: Daglig helkropsvask (incl. håret) med 4 % klorhexidinsæbe samt lokalbehandling i næsefløjene, to gange dagligt med 2 % mupirocin salve, i fem dage. Daglig skift af undertøj og sengetøj, der vaskes så varmt som muligt, gerne over 60 grader.
Svære tilfælde: Primær behandling er kirurgi, evt systemisk behandling med tbl diklosil 1 g x3.
Graviditet / amning: Ingen hindring.
Der henvises til infektionsmedicinernes vejledning: Nekrotiserende fasciitis
Afdelingsledelsen har ansvaret for at instruksen er tilgængelig for alle medarbejdere.
Behandlende læger, jordemødre, sygeplejerske og SOSU-assistenter har ansvaret for at kende og anvende instruksen.
"Rationel anvendelse af antibiotika", Klinisk Mikrobiologisk Afdeling 445, H:S Hvidovre Hospital, Juli 2001.