Cerclage

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 


Målgrupper og anvendelsesområde

Målgruppen er alle behandlende læger, jordemødre, sygeplejersker og SOSU-assistenter, ansat i Gynækologisk/Obstetrisk afdeling.

Tilbage til top


Definitioner

Cervixinsufficiens defineres som smertefri afkortning og dilatation af livmoderhalsen med evt. prolaps eller bristning af fosterhinder førende til abort i 2. trimester eller ekstremt for tidlig fødsel (gestationsalder (GA) < uge 28+0).

Ultralydspåvist kort cervix defineres som cervix < 25 mm.

Tilbage til top


Fremgangsmåde

Baggrund


Ved klinisk mistanke om cervixinsufficiens eller ved fund af meget kort cervix ved ultralyd, kan cervical cerclage mindske risikoen for sen abort og præterm fødsel.

Cerclage kan kombineres med progesteronbehandling Progesteronbehandling og præterm fødsel


Indikation for cerclage og cervixpessar:

Nedenstående flowcharts fra DSOG guideline (2018) kan anvendes, men der kan være behov for at tage individuelle hensyn, således at cerclage/cervixpessar kan anvendes, selv om ikke alle kriterier er opfyldt.

Se også VIP om Arabin pessar Cervixinsufficiens, Arabin pessar

Kliniske symptomer på cervixinsufficiens

Kraftigt udflåd (ofte vandigt eller blodigt) /tyngdefornemmelse/ murrende smerter

Undersøgelser

Cervixskanning evt GU.

Ved GA under 26 uger og kort cervix (<20-25 mm) eller synlig hindeblære i vagina tilbydes indlæggelse, og der tilstræbes vurdering (evt. telefonisk) ved speciallæge med kompetence i anlæggelse af vaginal cerclage indenfor 1 døgn.

 

Kontraindikationer mod cerclage anlæggelse:

Vandafgang

Veer

Blødning

Mistanke om føtale misdannelser

Mistanke om intrauterin infektion


Fremgangsmåde - Vaginal cerclage

Forberedelse af patienten

Inden indgrebet skal der være foretaget følgende:

Operativ procedure

Patienten lejres i GU leje. Vulva afvaskes med klorhexidin. Sekret fra vagina fjernes forsigtigt ved operatøren evt. med brug af NaCl.

Der benyttes store spekler, evt. rektalspekler eller bredt "andenæb". Forreste portiolæbe trækkes ned med ringtang. Derefter lægges en ”tobaksposesutur” i portiovæggen så højt op, man kan nå. Suturen skal i dybden medinddrage submucosa, men fortil ikke gå så dybt, at man risikerer at sy ind i blæren. Man benytter en Ti-Cron 1 sutur. Bageste læbe fattes også med ringtang og løftes op. Pas specielt på, at cerclagen bliver solid bagtil, idet det oftest er her, den senere kan skære igennem. Tråden knyttes fortil med talrige knuder (8-10) og 5 cm lange ender, så den nemt kan fjernes. Hvis collum er kort, kan man overveje at lægge yderligere én cerclagetråd ovenfor den første.

Specielt ved akut cerclage (med prolaps af fosterhinder):

Der gives Cefuroxim 1½ gram ved indgrebets start.

Hindeblæren kan forsøges reponeret ved:

  1. Trendelenburg
  2. Fylding af urinblæren med 500 ml NaCl
  3. Forsigtigt skubbes op med fugtet tampon
  4. Foley kateter str 16-18 med fyldt ballon

POST OPERATIVT

Overvej tbl Indometacin 50 mg x 3 (altid i samråd med obstetrisk speciallæge)

Hvis GA>22 uger og behandling med indometacin strækker sig over mere end 48 timer, bør der bestilles tid på 449 til kontrol af fostervandsmængde og flow i ductus arteriosus 2 gange ugentligt.

Ved behov for indlæggelse/indometacin ud over GA 24+0 overvejes overflytning til RH.

AB behandling med cefuroxim og metronidazol i 3 døgn (fortsættes herefter evt. som peroral behandling i alt 5 døgn)

 

 

Observation

 

 

Cerclagefjernelse

PPROM efter cerclage

Abdominal cerclage

Indikationer

Koder

 

ilbage til top


Ansvar og organisering

Afdelingsledelsen har ansvaret for at instruksen er tilgængelig for alle medarbejdere.

Behandlende læger, jordemødre, sygeplejerske og SOSU-assistenter har ansvaret for at kende og anvende instruksen.

Tilbage til top

Kvalitetssikring

Der planlægges en årlig audit med gennemgang af alle forløb på gravide der har fået anlagt cerclage eller haft spontan abort af vitalt foster uge 14-22.


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Tilbage til top


Akkrediteringsstandarder

 

Tilbage til top


Bilag

Udleveringstilladelse til Indometacin:

Human generel Indometacin Kapsler 25 mg 133016 Lone Krebs.pdf

Tilladelse_Indometacine_CF_Centrafarm_suppositorier_50_mg_133016_Amager_og_Hvidovre_Hospital_Gyn_C3_A6kologiskObstetrisk_afdeling_Overl_C3_A6ge_Lone_Krebs_2020071345.pdf

Tilbage til top