Øsofagusmanometri
Indikationer
Procedure
Øsofagusmanometri kan rekvireres ved henvisning/kontakt (###TELEFON###) til Gastroenhedens motilitetslaboratorium afsnit 331. På intranettet kan rekvireres en særskilt patientvejledning vedrørende proceduren. Selve undersøgelsen
- Patienten møder fastende i 331
- En tynd sonde påført lokal analgesi føres via et næsebor ned i ventriklen
- Der måles tryk i den nedre sfinkter (LES), LES-relaksationer og peristaltik i øsofagus i forbindelse med synkning af tynde og viskøse væsker
- Undersøgelsen tager ca. ½ time
- Undersøgelsens data bearbejdes og beskrives indenfor 14 dage
Resultatet
Resultatet fremgår af en rapport, der lægges under fanebladet D i bilagsmappen.
Nedenfor er anført nogle normalværdier samt nogle manometrifund, der kan ses ved motilitetsforstyrrelser i spiserøret.
Manometri - normalværdier:
LES-tryk: 10-45 mmHg
LES-relaksation - komplet/inkomplet (<8 mmHg over ventrikeltrykket)
Peristaltik - progression af de peristaltiske bølger fra øvre (UES) til nedre (LES) sfinkter med hastighed 2-8 cm/s
Amplituden af de peristaltiske bølger - 30-180 mmHg
Øsofagusmotilitetsforstyrrelser:
Utilstrækkelig LES-relaksation, højt tryk i LES og evt. simultan, hypoton peristaltik i øsofagus - akalasi
Ukoordinerede kontraktioner - nutcracker øsofagus, isolerede spasmer i DES
Hyperkontraktion - Nutcrackerøsofagus, isolerede spasmer i LES
Hypokontraktion - ineffektiv peristaltik i øsofagus
24 timers pH-måling i øsofagus
Indikationer
- Udredning af patienter med persisterende reflukssymptomer trods højdosis PPI
- Udredning af patienter med ekstraøsofageale symptomer som f.eks. hoste og hæshed, der ikke responderer på højdosis PPI, og hvor reflukssygdom mistænkes
- Forud for refluksoperation (laparoskopisk fundoplication) hos patienter med NERD (non erosive reflux disease)
- pH-måling er ikke indiceret i den initiale udredning af reflukssygdom.
Procedure
pH-måling kan rekvireres ved henvisning/kontakt (###TELEFON###) til Gastroenhedens motilitetslaboratorium i afsnit 331. På intranettet ligger en særskilt patientvejledning vedrørende proceduren. Undersøgelsen foregår ambulant, og patienten skal pausere PPI 5 dage før undersøgelsen.
- Patienten møder fastende
- Et ganske tyndt kateter påført lokal analgesi føres ned i spiserøret med spidsen lokaliseret 5 cm over LES
- Kateteret fikseres med plaster til næse og kind og forbindes til en lille måleenhed, der bæres i et bælte
- Patienten skal så vidt det er muligt forsøge at spise, drikke og bevæge sig som vanligt
- Patienten møder i 331 næste formiddag, hvor sonden fjernes og måleenheden afleveres
- Data overføres til hospitalets computer til bearbejdning
- Undersøgelsen beskrives indenfor 14 dage
Resultatet
Nedenfor er anført nogle af de måleresultater, som indgår i en pH-rapport:
Refluksindeks - % total tid, hvor pH < 4 i øsofagus (hos raske < 5%)
Antal refluks episoder - (hos raske < 73)
Refluks i oprejst og liggende stilling
Symptom-indices - beskriver sammenhængen mellem markerede symptomer og refluks-episoder (SI - Symptom Index (positive >50%), SAP (Symptom Association Probability) (positive > 95%)
En kurve med de 24 timers pH-måling (se nedenfor)
Andre procedurer via motilitetslaboratoriet i 331
Efter aftale med gastromedicinsk overlæge ###NAVN### eller gastrokirurgisk overlæge ###NAVN### kan desuden rekvireres:
- Bravo-kapsel-undersøgelse - 48-timers pH-måling i øsofagus. Anvendes hos patienter, hvor pH-måling med sonde ikke er en mulighed. Målingen foregår via en ledningsfri kapsel i øsofagus. Kræver gastroskopi umiddelbart forud for kapselplacering. Gastroskopien foregår vanligvis i rus
- Impedans- og pH-undersøgelse - bestemmer både syreholdige og alkaliske refluks-episoder samt kan skelne mellem refluks af flydende/luft. Anvendes ved mistanke om volumenrefluks og hos patienter med ekstraøsofageale reflukssymptomer som hoste og hæshed. Undersøgelsen varer et døgn. Et tyndt kateter er forbundet til en lille måleenhed, der bæres i et bælte. Sonden fjernes og måleenheden afleveres den næste dag, og data overføres til hospitalets computer. Efter en analyse af data udskrives en rapport, som lægges i bilagsmappen under faneblad D.
Tilbage til top