Blødende ulcus:
- Ved tegn på reblødning behandles med re-skopi og endoskopisk hæmostasebehandling. Ved denne endoskopi anbefales det at påsætte hæmoclips i kanten af den blødende læsion. Hvis der ikke kan opnås sufficient endoskopisk hæmostase, og patienten er transportabel, konfereres med vagthavende på afdeling C, Rigshospitalet, tlf.nr. ###TELEFON### (overlæge til overlæge samtale) og med vagthavende radiolog på Rigshospitalet mhp coiling. Ikke transportable patienter opereres direkte på Hvidovre Hospital.
- Hvis der efter en re-blødningsperiode findes indikation for profylaktisk coiling på høj-risiko patienter (Forrest 1a-b, stort ulcus, væsentlig komorbiditet, svækket patient), konfereres med afdeling C's vagthavende overlæge (overlæge til overlæge samtale). Telefonnummer fås ved henvendelse til ###TELEFON###, og med vagthavende radiolog på Rigshospitalet. Profylaktisk coiling bør foregå i dagtid.
Perforeret ulcus:
- Store perforerede ulcera som ikke kan lukkes uden samtidig ventrikelresektion bør ved behov for overflytning konfereres med afdeling C, Rigshospitalet (se ovenstående). Hvis overflyttelse aftales lukkes perforationen bedst muligt og der anlægges dræn op mod defekten. Abdomen lukkes med VAC og patienten overflyttes.
- Re-perforation efter operation for perforeret ulcus behandles med fornyet laparotomi. Hvis man ikke kan opnå sufficient lukning af ulcus, eller hvis det skønnes, at der er behov for ventrikelresektion, konfereres med afdeling C, Rigshospitalet (se ovenstående) om overflytning. Der anlægges dræn op mod perforationen og i/ved en eventuel duodenalstump. Abdomen lukkes med VAC og patienten overflyttes.
På hverdage fra kl 7.30 til 23.30 og i weekenden fra kl. 7.30 til 15.30 kan vagthavende interventionsradiograf træffes på tlf.: ###TELEFON###.
Denne kan så oplyse nummeret til vagthavende interventionsradiolog.
Resten af døgnet kan vagthavende radiograf træffes på tlf.: ###TELEFON###. Alternativt kan man ringe til radiografernes kaffestue på tlf.: ###TELEFON###
Tilbage til top