Udrensning før koloskopi - Peroralt

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Vejledningen omfatter patienter over 18 år, som skal udrenses peroralt før koloskopi.

Udrensningsmidlet Plenvu benyttes som standard. Som hovedregel kan patienterne udrense hjemme.

Udrensning, kost og væske er beskrevet i nævnte rækkefølge:

  1. Standardudrensning
  2. Udrensning til patienter med kolostomi
  3. Dobbeltudrensning
  4. Udrensning til patienter med nyre og- eller hjerteinsufficiens
  5. Udrensning til patienter med Følling sygdom samt Fenylketonuri

 

Vejledningen omfatter ikke

Patienter som henvises til den initiale koloskopi i screeningsprogrammet. Disse patienter får Moviprep. Rådgivning omkring dette varetages udelukkende af Screeningssekretariatet.

Tilbage til top

Definitioner

Fremgangsmåde

 

  1. Standard udrensning

 

Se patientvejledningen i oversigten over bilag - nedenfor.

 

Patienter med afføring dagligt eller hver anden dag

  • Vanligt afføringsmiddel fortsættes frem til dagen før koloskopi
  • Plenvu: Dosis 1 aftenen før kl. 19-20 og dosis 2 (brev A og B) 4 timer før koloskopi

 

Patienter med afføring hver 3. dag eller sjældnere

  • Vanligt afføringsmiddel fortsættes frem til dagen før koloskopi
  • Movicol: 1 brev x 2 daglig i 7 dage før koloskopi
  • Plenvu: Dosis 1 aftenen før kl. 19-20 og dosis 2 (brev A og B) 4 timer før koloskopi

 

Kost og væske, faste og tørste

Fra 3 dage før koloskopi

  • Ingen brød med kerner samt fiberholdige fødevarer som tomater, æbler, appelsiner og vindruer

Dagen før koloskopi

  • Ikke drikke eller spise mælkeprodukter

 

Anbefalet indhold af måltider:

  • Morgenmad:  Hvidt brød gerne ristet, blød/hårdkogt æg
  • Frokost: Kogt lyst kød, f.eks. kylling kød eller hvid fisk, kogte kartofler uden skræl, Hvide ris, hvid pasta, hvidt brød 
  • Aftensmad: Som frokost, dog kun lille portion. Måltid afsluttes kl. 19.00

Faste og tørste

  • Stoppe med at spise kl. 19.00 dagen før koloskopi
  • Stoppe med at drikke to timer før koloskopi

 

  1. Udrensning til patienter med kolostomi

Patienter med kolostomi, som udrenser hjemme følger standardudrensning

 

Patienter med kolostomi som indlægges til udrensning

Se patientvejledningen i oversigten over bilag - nedenfor.

  • Plenvu: Dosis 1 aftenen før kl. 19-20 og dosis 2 (brev A og B) 4 timer før koloskopi

 

Kost og væske, faste og tørste

Fra 3 dage før koloskopi

  • Ingen brød med kerner samt fiberholdige fødevarer som tomater, æbler, appelsiner og vindruer

 

Dagen før koloskopi

  • Mælkefri observationskost som bestilles under denne betegnelse

 

Faste og tørste

  • Fra 2 timer før undersøgelsen

 

  1. Dobbeltudrensning

Se patientvejledningen i oversigten over bilag - nedenfor.

7 dage før koloskopi:

  • Vanligt afføringsmiddel fortsættes frem til 2 dage før koloskopi
  • Movicol: 1 brev x 2 daglig frem til 2 dage før koloskopien.

2 dage før koloskopi

  • Plenvu: Dosis 1 om aftenen kl. 19.00-20.00

1 dag før koloskopi

  • Plenvu: Dosis 2 kl. 8-10
  • Plenvu: Dosis 1 kl. 19.00-20.00

 

Dagen for koloskopi

  • Plenvu: Dosis 2, 4 timer før undersøgelsen

 

Kost og væske

Fra 3 dage før koloskopien    

  • Ingen brød med kerner samt fiberholdige fødevarer, så som tomater, æbler, appelsiner og vindruer.

 

2 dage før koloskopi

  • Morgenmad: Hvidt brød f.eks. toast, gerne ristet, Blød/hårdkogt æg, Kaffe eller te uden mælk
  • Frokost: Kogt lyst kød, f.eks. kyllingekød eller hvid fisk, kogte kartofler uden skræl, Hvide ris, Hvid pasta, Hvidt brød
  • Aftensmad: samme som nævnt under frokost.

 

Dagen før koloskopi

  • Flydende kost uden mælkeprodukter indtil undersøgelsen er overstået

 

Faste og Tørste

  • Fra 2 timer før undersøgelsen

 

  1. Patienter med nyre- og hjerteinsufficiens  
  • Patienter med svær nyreinsufficiens (eGFR < 30 ml/min) herunder pt. i dialysebehandling
  • Patienter med svær hjerteinsufficiens sv.t. NYHA klasse 3 og 4

Patienterne udrenses med Plenvu og følger Standardudrensning.

  1. Patienter med Føllings sygdom (fenylketonuri) samt Glukose-6-fosfat dehydrogenase mangel

Disse patienter må ikke udrenses med plenvu, de skal udrenses med Picoprep eller Citrafleet

I alle vejledninger til patienter om koloskopi bedes patienterne kontakte endoskopiafsnittet hvis de lider af nyre- eller hjerteinsufficiens, Føllings sygdom eller G-6-PD-mangel.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Ordination af - og beslutning om

  • Patienten selv kan klare udrensning/skal indlægges
  • Typen af udrensning 
  • Hvor mange dage før koloskopien udrensningen skal starte

Træffes i et samarbejde mellem læge og sygeplejersker ved ordination af koloskopien.

Hos patienter som kan udrense hjemme med standardudrensning, har sygeplejersken delegeret ret til at vurdere, ordinere, informere og dokumentere typen af udrensningen.

Afsnits- og afdelingsledelsen er ansvarlig for at vejledningen overholdes.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag