Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
Sengstaken, anlæggelse af
Instruksen indeholder dele kopieret fra VIP-instruksen "Sengstakensonde, anvendelse, BBH"
Fremgangsmåde
Indikation
Ukontrollabel blødning fra esophagusvaricer eller fundusvaricer ved cardia. Anlæggelse af sengstakensonde sker på vital indikation og kræver ingen forundersøgelser. Sonden bør ikke anvendes mere end 12 timer og højst 24 timer med oppustede balloner og træk pga. risiko for nekroser.
Sengstakensonden er en ventrikelsonde med en esophagusballon, der skal komprimere esophagusvaricerne, og en ventrikelballon der via et træk i sonden skal komprimere varicernes tilløb fra ventriklen i cardia-regionen (se billede nedenfor).
Redskaber
- Sengstakensonde - Charière-nummer (Ch.) 18-20 til kvinder og 20-22 til mænd
- Lidocain-gel
- Vandfad med vand til afprøvning af ballonernes tæthed
- To 50 ml sprøjter til påfyldning af luft i ventrikelballonen og til aspiration fra ventriklen
- Blodtryksapparat (opblæsningsballon og manometer)
- Snor til applikation af træk på sonden over trisse i en sengegalge og ved sengens fodende
- Gummihandske eller pose med væske i som modvægt
- Diazepam til evt. sedation
- Sug til svælg- og trachealsugning
- Saks til overklipning af sonden ved tegn på, at den er ved at glide op
Procedure (se billeder nedenfor)
- Begge balloner fyldes med luft og afprøves for tæthed under vand. Mål hvor meget luft der skal til for at give ventrikelballonen en diameter på 6-7 cm (ca. 250 ml). Pust luft igennem sonden for at sikre åbent lumen. Begge balloner suges lufttomme og studserne lukkes.
- Patienten sederes om nødvendigt med refrakte doser diazepam i.v. (2,5-5 mg).
- Sonden indsmøres i lidocain-gel og nedføres igennem det næsebor, der har bedst luftpassage indtil 55 cm mærket er ud for næsen. Der blæses luft igennem sonden under stetoskopi over ventriklen (boblelyd for at sikre, at sonden er i ventriklen). Ventrikelballonen blæses op og studsen lukkes. Bemærk om der er modstand og/eller retrosternale smerter ved opblæsning af ventrikelballonen, som da sandsynligvis ligger i esophagus.
- Sonden trækkes an mod cardia (35-45 cm fra næseboret), og der sættes tape eller tuschstreg på sonden til kontrol for dislokation. Esophagusballonen oppumpes til et tryk på 40 mmHg / 55 cm vand vha. manometer og trykket kontrolleres hver 4.time. Sondens beliggenhed kontrolleres med røntgen på stuen.
- Snoren bindes på sonden centralt for dens tre-deling og føres over trissen ved sengegalgen ved sengens fodende og bindes til en gummihandske/pose fyldt med 200-300 ml vand som modvægt. Ved manglende effekt på blødningen kan trækket på sonden øges til 500 g. En saks hænges ved sonden.
- Der skal være fast vagt, som suger pt.s svælg hyppigt (spyt kan ikke synkes). Opglidning af sonden kan medføre kvælning hvis esophagusballonen lejres i pharynx. Ved respirationsbesvær/dislokation fjernes sonden: Sonden fastholdes ved næseborene, overklippes perifert herfor (luften går ud af ballonerne) og trækkes derefter ud.
- Der aspireres fra sonden hvert 15.-30. minut. Skyl med glucose/vand for at undgå tilstopning. Når aspiratet har være klart i 6 timer, tages trykket af esophagusballonen. Efter yderligere 3 timer fjernes trækket. Efter yderligere 3 timer tages trykket af ventrikelballonen. Når aspiratet har været klart i et døgn, fjernes sonden.
Figur 1: Sengstakensonde
Figur 2: Sengstakensonde med modtræk
Figur 3: Røntgenkontrol af sengstakensondens placering
Der skal være mindst 20 cm af sonden caudalt for diaphragma for at sikre, at ventrikelballonen befinder sig i ventriklen. Ventrikelballonen ses som en mørk skygge under diaphragma. Esophagusballonen kan sjældent ses.
Figur 2: Sengstakensonde med modtræk