Cyste med kronisk fistel til crena ani. Primære fistelgang som regel ca. 4cm fra anus. Ofte ses patienten første gang med absces i cyste.
ÆTIOLOGI
Erhvervet epidermal/overfladisk sygdom udløst af dyb crena ani som medfører fugt, mekanisk hudpåvirkning, maceration, anaerobe forhold, nedbrudt infektionsbarriere og til sidst infektion.
PILONIDALCYSTE MED ABSCES
Behandling: Incision som ved absces vanligt. Mindre absceslåg må gerne excideres. Kan som regel foretages i LA.
Patienter uden tidligere pilonidalcyste anamnese afsluttes til vanlig sårpleje og uden yderligere kontrol. Patienten informeres om risiko for kronisk pilonidal sygdom, som kræver operation.
Patienter med 1. gangs absces men med lang pilonidalcyste anamnese bør henvises til ambulant vurdering med henblik på operation.
HENVISNING TIL OPERATION
Ved pilonidalcyster med kroniske/recidiverende fistler eller gentagne abscesser tilbydes - enten ved udbredt sygdom Kløft-løft operation a.m. Bascom (Bascoms operation) eller ved få secernerende fistler Pit-pick operation a.m. Bascom.
INFORMATION OM OPERATION
Ved ambulant kontrol tages stilling til - enten Pit-pick operation eller Bascoms operation.
Pit-pick operation udføres ambulant i LA gerne ved første fremmøde. Ved Pit-pick operation får patienten et lille åbent sår lateralt for crena ani.
Bascoms operation foretages oftest i spinal bedøvelse, men kan naturligvis også foretages i UA. Ved operationen bliver crena ani bliver lidt fladere. Der er ca. 20 procents risiko for mindre overfladisk sårinfektion, som kan behandles konservativt. Der er 5 procents risiko for sårinfektion/recidiv, der kræver spaltning og - enten opheling fra bund eller reoperation.
Bemærk, at infektion i operationssåret ofte kun kræver delvis spaltning.
RADIOLOGI
Radiologiske undersøgelser er normalt ikke indiceret.
Har der været perianal-absces eller er der perinal-lignende fistel, skal der foretages MR-scanning inden operation for at udelukke fistel til anus/rectum.
Ligeledes skal der ved mistanke om Crohns sygdom som årsag til fistel/fistler foretages MR-scanning og eventuelt konfereres patienten med gas.med.
RECIDIV/KRONISK SÅR EFTER OPERATION
Ved større sårinfektion/recidiv efter operation bør ”såret” minimum ses an i 3-4 måneder, idet en del heler spontant.
Ved manglende opheling af operationssår efter Bascoms operation, Pit-pick operation eller klassisk operation for pilonidalcyste tilbydes "re"-Bascoms operation.
NPWT/VAC finder kun sjældent anvendelse i behandlingen.
KONSERVATIV BEHANDLING AF CYSTE MED KRONISK FISTEL
Man kan undtagelsesvis forsøge med jævnlig epilering/rasering af det afficerede område og sæbesædebadning. Eventuelle secernerende fistelgange kan forsøges oprenset for hår eller hårreder med fx cytobrush.
PIT-PICK OPERATION A.M. BASCOM FOR PILONIDALCYSTE.
Kode: KQBE10CC
Redskaber: Lille grundbakke, spids kniv, 20ml LA med adrenalin og tensoplast (altid ny rulle).
(1) Der anlægges ca. 20ml LA med adrenalin.
(2) Der etableres natesstræk med tensoplast.
(3) Der jodes.
(4) 2-3cm lang incision parallelt med crena ani ca. 2cm fra denne.
(5) Huden undermineres mod crena ani og fistelgange eksideres.
(6) Fistelåbning i hud excideres og huden lukkes med nylon 5-0.
(7) Der ilægges subrasorp i det laterale sår
Patienten må tage brusebad fra dagen efter operationen. Møder til ambulant suturfjernelse på 10 postoperative dag.
KLØFT-LØFT OPERATION A.M. BASCOME.
Kode: KQBE10CD
Redskaber: Lille grundbakke, rund kniv, el-kniv, 2 hudkroge, 2 operations tusser, 20ml LA med adrenalin og tensoplast (altid ny rulle).
(1) Nates samles og man markerer midtlinien med tusch. Se figur.
(2) På bedøvet patient i bugleje etableres natesstræk med tensoplast. Mod operationsområde/crena ani dækkes tensoplast med OP- tape.
(3) Der jodes.
(4) Ud fra markeret midtlinie optegnes transpositionslap som skal excideres. Hjørner markeres med streg. Mod anus optegnes hockey-snit for at undgå æseløre. Se figur. Man eksiderer på den fistelbærende/syge side og mobiliserer på den raske. Ofte findes ingen sideforskel.
(5) Man exciderer svarende til ca. 8mm’s dybde. Eventuelle fistler - som ikke excideres - renses med skarp ske, og fistlen lades åben i hudniveau.
(6) Ca. 8mm tyk hudlap mobiliseres. Er man tæt på anus, kan den superficielle del af den externe sphinkter deles med henblik på at sikre tilstrækkelig substans til en plastik.
(7) Når lap er mobiliseret fjernes natesstræk.
(8) Det sikres, at lappen er tilstrækkeligt mobiliseret og når modsatte hudkant.
(9) I bunden af crena ani ”slices” subcutis med el.-koagulation.
(10) Dræn: Oftest blot et bændel i bunden af såret som til sidst knyttes hen over huden. Dette fjerner patienten selv dagen efter operationen. Ved større pilonidalcyster kan sugedræn være indiceret. På rask side og kranielt fra lægges sugedræn CH 14. Der anvendes spyd. Fjernes på 2-4. dagen. Ved ganske små pilonidalcyster lægges ikke dræn.
(11) Subcutis lukkes lagvis med PDS-0. Det sidste lag med inverterede knuder.
(12) Huden lukkes intrakutant med klar monocryl 3-0 evnetuelt PDS 3-0.
(13) På cicatrice lægges aquacel strimmel og tecaderm.
(14) Antibiotika: V.A.S. giver 1,5 g zinazef og 1 g metronidazol. Operatøren vurderer om der skal gives antibiotika postoperativt. I givet fald gives t. ciproxin 500mg x 2 og metronidazol 500mg x 3 i 3-5 dage.
Patienten må fjerne forbindingen og tage brusebad fra 1. postoperative dag. Karbad samt hårdere fysiskaktivitet må påbegyndes 10. postoperative dag.