Spontan bakteriel peritonitis (SBP) er en tilstand med infektion i ascitesvæske uden kendt intraabdominalt fokus hos patienter med cirrose og portal hypertension. Skyldes oftest gram negative bakterier.
SBP ses hos 10-30% af indlagte patienter med cirrose og ascites, halvdelen af tilfældene er erhvervet under indlæggelsen.
Cirrosepatienter med ascites er hæmodynamisk dysfungerende med splanknisk og perifer vasodilatation, relativt nedsat kardielt output og nedsat centralt blodvolumen, som medfører aktivering af renin-angiotensin-aldosteron systemet, det sympatiske nervesystem, vasopressin mv. Ved SBP forværres de hæmodynamiske forhold yderligere, hvilket kan medføre renal vasokonstriktion og hypoperfusion med udvikling af hepatorenalt syndrom, hvilket ses hos 1/3 af patienterne med SBP.
Er oftest sparsomme, men må mistænkes hos alle patienter med cirrose og ascites ved:
Før terlipressin og albumin blev introduceret til behandling af SBP og HRS, var den forventede 1 års overlevelse efter første SBP episode 30-50%, 2 års overlevelsen var 25-30%.
Nyere studier har vist, at antibiotika og albumin reducerer risikoen for udvikling af nyrepåvirkning og bedrer overlevelsen ved SBP.
Sandsynligheden for recidiv indenfor et år er 40-70%. Antibiotika profylakse efter overstået SBP og som primær profylakse til cirrosepatienter med lavt proteinindhold i ascitesvæsken reducerer incidensen af infektioner og bedrer overlevelsen.
Ved ascitesvæske med granulocyttal > 250 x 106/l er der behandlingsindikation.
Albumin gives som følger: 20% human albumin (100 ml~20 g albumin), 100 ml/t. Den beregnede mængde nedrundes til hele flasker (n x 100 ml).
Klinisk vurdering og evt. kontrolparacentese efter fx 3 dage. Ved < 25% fald i granulocyttallet er der behandlingssvigt. Patienten skal da re-dyrkes (ascitesvæske og blod) og antibiotikabehandlingen skiftes. Muligheden for sekundær peritonitis må tillige overvejes – her ses ofte vækst af blandingsflora.
Ciprofloxacin 500 mg x 1 dagligt p.o. er indiceret i følgende tilfælde:
Profylaksen er indiceret så længe der er ascites.
Sort P et al. Effect of intravenous albumin on renal impairment and mortality in patients with cirrhosis and spontaneous bacterial peritonitis. N Engl J Med 1999; 341:403-9.
Rimola A et al. Diagnosis, treatment and profylaxis of spontaneous bacterial peritonitis: a consensus document. J Hepatol 2000;32:142-53.
Fernandez J et al. Effect of intravenous albumin on systemic and hepatic hemodynamics and vasoactive neurohormonal systems in patients with cirrhosis and spontaneous bacterial peritonitis. J Hepatol 2004; 41: 384-390.
Salerno F et al. Diagnosis, prevention and treatment of hepatorenal syndrome in cirrhosis. Gut 2007; 56: 1310-1318.
Terg R et al. Ciprofloxacin in primary prophylaxis of spontaneous bacterial peritonitis: A randomized, placebo-controlled study. J Hepatol 2008; 48: 744-9.
Terg R et al. Serum creatinine and bilirubin predict renal failure and mortality in patients with spontaneous bacterial peritonitis: a retrospective study. Liver Int 2009; 29(3): 415-9.
Saab S et al. Oral antibiotic prophylaxis reduces spontaneous bacterial peritonitis occurrence and improves short-term survival in cirrhosis: A meta-analysis. Am J Gastroenterol 2009; 104(4): 993-1001
DSGH. Behandling af ascites, SBP, HRS og hyponatriæmi ved levercirrose. Guideline, revideret 2014.