Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
Definitioner
Incidens og behandlingsresultater
Periappendikulær absces findes som præsenterende klinik hos ca. 7 procent af patienter med appendicitis. Konservativ ikke-kirurgisk behandling uden transabdominal dræn/aspiration på sprøjte er tilstrækkelig hos langt de fleste patienter med periappendikulær absces (1, 2). Operation med appendektomi for periappendikulær absces medfører høj risiko for komplikationer på op til 57% og tarmresektion hos op til 25% af patienterne sammenlignet med konservativ og drænagebehandling. Ved konservativ behandling med eller uden antibiotika er der risiko for behandlingssvigt hos 8-15% af patienterne. Drænage medfører risiko for behandlingssvigt og komplikationer hos hhv 2-13% og 2-15% af patienterne. Konservativ behandling kan dog forlænge indlæggelsestid og rekonvalescens (1). På baggrund af eksisterende evidens (Figur 1 og Tabel 1) anvendes en ”step-down” behandlingsalgoriteme (Figur 1). Som udgangspunkt er det kun patienter med diffus peritoneal reaktion eller ileus, som skal tilbydes operation. Patienter med absces >5 cm skal tilbydes perkutan drænage (Figur 1).
Symptomer:
Ofte mere end 3-4 dages anamnese med smerter i højre fossa og febrilia.
Objektivt findes mistanke om øm udfyldning i højre fossa iliaca. Desuden oftest forhøjede infektionstal, som dog ikke skal tillægges afgørende klinisk værdi for diagnosen.
Fremgangsmåde
Behandling/kontrol:
Der henvises til behandlingsalgoritme (Figur 1) og tilgængelig evidens (Tabel 1) beskrevet i et nyligt systematisk review (1) Ultralydsundersøgelse med aspiration eller drænage hvis dette er muligt ved patienter med absces > 5 cm. Desuden antibiotika i henhold til instruks. Er der anlagt dræn skylles på dette x 6 i døgnet med 10 ml saltvand.
Hvis produktion fra eventuelt dræn er serøs, kan dræn seponeres. Dette eventuelt forudgået af kontrolultralydsscanning.
Når symptomer er regredieret, skal patienten følges med klinisk kontrol samt eventuelt blodprøver og/eller ultralydsscanning.
Patienter over 40 år skal 4-6 uger efter udskrivelsen have foretaget koloskopi for at udelukke tumor.
Øvrige undersøgelser:
Udover vanlig gynækologisk undersøgelse kan transvaginal ultralydsscanning være indiceret for at udelukke ovariecyste.
Ved usikker klinik kan CT-scanning være indiceret.
Patientinformation:
Patienterne skal indledningsvis informeres om, at behandlingen ofte varer i uger samt at der ved ultralydsscanning ofte aspireres eller anlægges dræn. Desuden informeres om, at det er sjældent, at tilstanden ender med transkutan drænage og yderst sjælden operation.
Operation:
Operation er som hovedregel kun indiceret ved ileus, diffus peritonit og/eller svær sepsis samt hvis tilstanden ikke giver sig til trods for vedholdende konservativ behandling.
Forsinket appendektomi (såkaldt kold appendektomi) er ikke rutinemæssigt indiceret, idet fornyet appendicitis er sjælden efter et førstegangstilfælde.
Figur1 Flowchart for treatment strategy of appendiceal mass (1)
###TABEL_1###
Evidence classification: I: Evidence from meta-analysis or at least one well designed randomized controlled trials. II: Evidence from at least one well designed controlled prospective non-randomized study. III: Evidence from at least one uncontrolled retrospective study. IV: Evidence from expert committee reports or opinions or clinical experience of respected authorities. Strength of recommendation: A: Directly based on category I evidence. B: Directly based on category II evidence or extrapolated recommendation from category I evidence. C: Directly based on category III evidence or extrapolated recommendation from category I or II evidence. D: Directly based on category IV evidence or extrapolated recommendation from category I, II or III evidence
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil