Sundhedspersonale på mave- og tarmkirurgiske afdelinger i Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Formål
At understøtte ensartet diagnostik og behandling af patienter med akut pancreatitis.
Atlanta kriterier: Klassifikation af sværhedsgrad af pancreatitis.
Modificeret Glasgow score: Kriterier for at forudsige sværhedsgraden af pancreatitis.
Ranson score: Kriterier for at definere sværhedsgrad af pancreatitis.
MRCP: Magnetisk ressonanscholangiopankreatikografi.
ERCP: Kikkertundersøgelse af galdevejene og/eller bugspytkirtlen.
Diagnose
Den kliniske diagnose akut pancreatitis stilles ved tilstedeværelse af mindst to af følgende kriterier:
Årsager
De hyppigste årsager til akut pankreatit inkluderer:
Andre mindre hyppige årsager inkluderer hypertriglyceridæmi, medikamina, infektiøse årsager, neoplasier, hypercalkæmi, autoimmun ætiologi og genetisk prædisponering.
Kohorte undersøgelser viser, at 80-90 % har et mildt forløb, mens de resterende 10-20 % har et svært forløb med op til 40 % mortalitet.
Sværhedsgrad og scoring
Modificeret Glasgow score (forudsigelse af sværhedsgrad) - se Bilag 1
Modificeret Glasgow score anvendes til forudsigelse af sværhedsgrad og definerer ikke sværhedsgraden.
Pt. scores indenfor 24 timer efter symptomdebut og igen efter ca. 48 timer.
For hvert parameter opnås 1 point, maks. score er 8 points.
Ved Glasgow score ≥ 3 er risikoen for udvikling af svær pancreatitis relativt stor. Ved begyndende organsvigt bør patienten derfor observeres i semi-intensivt eller ITA-regi.
Som supplement til modificeret Glasgow score kan C-reaktivt protein (CRP) anvendes. CRP over 150 mg/l efter 48 timer indikerer øget risiko for udvikling af svær pancreatit.
Ranson score (definitiv sværhedsgrad) - se Bilag 2
Ranson score anvendes til vurdering af sværhedsgraden af akut pancreatitis. Patienten scores hurtigst muligt ved symptomdebut og igen senest efter 48 timer.
Akut behandling
I det første døgn består behandling af akut pancreatit af følgende:
###TABEL_1###
Efter første døgn overgår patienterne til følgende behandlingsalgoritmer baseret på sværhedsgraden af pancreatit:
Mild pancreatitis
Svær pancreatitis
Akut forværring i kronisk pancreatitis
Disse patienter skal behandles som ovenfor beskrevet ved akut pancreatitis.
Kan ved udskrivelsen henvises til opfølgning i medicinsk regi til udredning af endo-exokrin dysfunktion.
Ved pseudocyste udvikling skal patienten til opfølgende ambulant kontrol (ultralyd og klinisk kontrol).
Lokale komplikationer
CT viser ansamlinger
Sterile ansamlinger opstået i relation til akut pancreatitis svinder som regel spontant, og der er ikke indikation for intervention.
Indikationer for intervention ved pancreatogene ansamlinger
Infektion, obstruktion af GI kanal og/eller galdeveje, smerter, lækage/fistulering med f.eks. pancreatogen ascites.
Drænage bør om muligt afvente indkapsling af ansamlingerne, hvilket sker ca. 4 uger efter sygdomsdebut. Før forsøg på drænage skal der konfereres med højt specialiseret enhed (Gastroenheden, Hvidovre Hospital, Gastromedicinsk bagvagt) mhp. indikation for evt. endoskopisk nekrosektomi. CT billeder på patienter fra Region Sjælland skal forud for konferering sendes til billedserver på RH.
Intraabdominal hypertension (IAH) og abdominalt compartment syndrom (ACS)
Ved øget abdominal omfang, paralytisk ileus samt progredierende respirations- og nyreinsufficiens bør IAH/ACS mistænkes. Ved påvist IAH/ACS behandles efter selvstændig vejledning.
Vaskulære komplikationer
Venøse komplikationer: Hos mange patienter med svær pancreatitis forekommer trombosering af vena lienalis, vena porta og/eller v. mesenterica sup. Dette sker som følge af den inflammatoriske proces omkring karrene og kompression pga. ansamlinger. Der forekommer rekanalisering af 30 %. Venøse tromboser behandles med vanlig antitrombotisk behandling.
Udredning
flowchart udredning akut pancreatit.pdf
Galdestensudløst pancreatitis
Til vurdering af hvorvidt der er tale om galdestenspancreatitis anvendes Ultralyd (UL) af abdomen. Hvis UL u. galdesten og fortsat mistanke om galdestenspancreatit, suppleres m. magnetisk ressonanscholangiopankreatikografi (MRCP) efterfulgt af endoskopisk ultralyd (EUL).
Ved galdestenspancreatit og biokemisk/billeddiagnostisk mistanke om sten i dybe galdeveje gøres MRCP.
Ved mistanke om mikrolithiasis eller kontraindikation mod MRCP gøres EUL.
Se Kompliceret galdestenssygdom, udredning og behandling.
ERCP hvis:
Alkoholudløst pancreatitis
Alkoholudløst pancreatitis er en udelukkelsesdiagnose. Galdesten skal altid først udelukkes ved UL af abdomen, og samtidig skal der være en alkohol anamnese tilstede.
Ved patienter med anamnese med alkoholoverforbrug skal der iværksættes behandling med B-combin og Thiamin for at undgå udvikling af Wernickes encefalopati.
Andre årsager til akut pancreatitis
Udredning for andre årsager til akut pankreatit end ovennævnte bør indeholde følgende elementer:
Anamnese:
Biokemi: Triglycerider, IgG-4
Gensekventering: Kan overvejes ved negative fund og mistanke om arvelig genetisk årsag til akut pancreatit
Idiopatisk akut pancreatitis
Idiopatisk akut pancreatitis er defineret som pancreatitis uden fund af udløsende årsag. Al ovenstående udredning bør gennemgås før denne diagnose stilles.
Grundet den manglende viden om hvorfor idiopatisk akut pancreatit opstår, er der begrænsede muligheder for behandling, som blot består af den akutte behandling nævnt ovenfor.
Visse studier tyder dog på at ca. 50% af patienter med idiopatisk akut pancreatit blot har en udiagnosticeret galdevejslidelse, som ikke EUL og MRCP ikke kan diagnosticere.
Derfor kan man overveje cholecystektomi efter negativ ekstensiv udredning, hvis patienten har recidiverende tilfælde af ”idiopatisk” akut pancreatit.
Denne beslutning skal tages på hospital med specialefunktion i pankreatit.
Sen behandling
Galdestensudløst pancreatitis
Ved mild galdestenspancreatitis skal cholecystektomi inden udskrivelse efter sikker clearing af de dybe galdeveje.
Ved verificeret moderat eller svær galdestenspancreatitis anbefales cholecystektomi udskudt 6-8 uger og efter sikker clearing af de dybe galdeveje.
Generelt bør alle patienter med galdestenspancreatitis cholecystektomeres. Hos enkelte patienter kan dette dog fraviges (f.eks. ved svær comorbiditet). Her kan ERCP med papillotomi udgøre et alternativt.
Opfølgning
Rutinemæssig langtidsopfølgning efter akut pancreatitis anbefales ikke.
Recidivforebyggende samtale vedr. evt. udløsende faktorer, herunder specielt alkohol anbefales.
Ansvar og organisering
Tværregionale vejledninger
Regional vejledning