Kroppens indhold af magnesium er ca 24 g; 60 % forefindes i skelettet, 40 % i muskler, lever mv. Serum magnesium udgør kun 0.3 % af den samlede magnesium pool.
Magnesium indgår som co-faktor ved mange enzymatiske processer, heriblandt energimetabolismen, ved protein og nukleinsyresyntese, membranstabilisering, nerveledning og iontransport (natrium, kalium og calcium).
Magnesium er til stede i korn- og mælkeprodukter, grøntsager og i mindre mængde i kød. En gennemsnitskost indeholder 175-655 mg magnesium per dag, og de nordiske næringsstofanbefalinger anslår det daglige behov til 280 mg for kvinder og 350 mg for mænd. Magnesium optages i tyndtarmen, udveksles fra knoglerne (der fungerer som magnesium-buffer) og udskilles renalt. Nyrerne er den vigtigste magnesiumregulator.
Årsager til hypomagnesiæmi
Gastrointestinale
Renale tab
Symptomer opstår oftest først ved s-Mg < 0.5 mmol/l, men kan også ses ved højere værdier, og være fraværende ved lavere værdier. Er ofte ledsaget af andre elektrolytforstyrrelser, heriblandt hypokaliæmi og hypocalcæmi, som er behandlingsrefraktære indtil hypomagnesiæmien er korrigeret.
Kardielle
Neurologiske
Peroral behandling er indiceret til
Intravenøs behandling er indiceret til
Husk
Ved let nyrepåvirkning skal dosis reduceres, ved svær nyrepåvirkning er såvel peroral som intravenøs magnesiumbehandling kontraindiceret. Ved hjerterytmeforstyrrelser konfereres patienten med kardiolog om behandlingsregime, monitoreringsbehov og overflytning til kardiologisk afsnit.
Weisinger JR et al. Magnesium and phosphorus. Lancet 1998; 352: 391-6.
Astrup A et al. Menneskets ernæring. Munksgaard, 2. udgave, 2005.
Youyz RM. Magnesium in clinical medicine. Front Biosci 2004; 1(9): 1278-93.
www.medicin.dk (december 2009)