Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
Fremgangsmåde
Indikation:
Ved følgende kliniske situationer kan levervenekateterisation overvejes:
Udredning af portal hypertension.
Vurdering af portaltrykkets størrelse mhp prognose og medikamentel behandling
Kontrol af behandlingseffekt
Kontraindikation:
Bakteriel infektion (bakteriæmi), hæmorragisk diatese.
Rekvisition:
Undersøgelsen bestilles og udføres på klinisk fysiologisk afdeling (tlf 2-2287). Der skal laves en BEST/ORD på LVK og laves oplæg i journalen. Patientens accept af indgrebet samt angivelse af information om risiko for komplikation noteres. Noter hvis der ønskes vurdering med betablokker respons.
Følgende typer LVK undersøgelser kan bestilles
Fuld LVK med kateterisering af vena og arteria femoralis (ofte første LVK). Her bestemmes levergennemblødning, minutvolumen og systemisk vaskulær resisstance (begge mål for den hyperdynamiske cirkulation ved cirrose)
Kort LVK med udelukkende venøs adgang (ofte til vurdering af behandlingsrespons)
Transjugulær adgang med mulighed for biopsi, se særskilt instruks
Forberedelse:
EKG, trombocytter, INR, hb (faktor II, VII og X < 0,40 og Hb < 6,0 mmol/l er ikke kontraindikation for undersøgelsen)
Faste fra midnat. Postevand må drikkes indtil 2 timer før
EKG (ikke over 1 uge gammelt)
Udførelse:
Via v. femoralis indføres i lokal anæstesi et ballon-kateter i en levervene. Ved opblæsning af ballonen måles et indkilet tryk i levervenen (sinusoidaltryk). Ved kateteret placeret i levervenen uden opblæst ballon måles det fri levervenetryk. Differencen mellem disse tryk korrelerer ved cirrose godt til portaltrykket. Leverens gennemblødning kan måles med indikator-fortyndingsmetoden (indocyaningrønt). Eventuelt kan leverens optagelse af forskellige stoffer (f.eks. galaktose) bestemmes, idet blodprøver udtages via kateteret og samtidig fra et mindre arteriekateter i a. femoralis.
Efterkontrol:
Punktursteder (ingven eller halsen) observeres m.h.p. blødning.
Patienter der har fået kateteriseret v. og/eller a. femoralis skal være sengeliggende 5 timer efter undersøgelsen.
Der måles blodtryk, puls, og indstiksstedet tilses hvert 15. min. i den første time og hver halve time de næstkommende to timer efter undersøgelsen. Efterfølgende observeres patienten 1 gang i timen til der er gået i alt 5 timer. Urinopsamling til galaktosebestemmelse i det efterfølgende døgn kan blive ordineret. Hvis arterien er kateteriseret bør pt. observeres op til 24 timer i hjemmet efter udskrivelsen.
Fortolkning:
Se svarformular. Følgende kvantiteter med anført normalområde bestemmes:
Levergennemblødning: 0,50-2,30 l/min
Galaktoseeliminationskapacitet, mænd > 1,7 mmol/min; kvinder > 1,4 mmol/min
Trykmålinger: Hø. atrium < 5 mmHg, v. hepatica indkilet < 10 mmHg, v. hepatica fri < 5 mmHg. Postsinusoidal gradient < 5 mmHg
