Laparoskopisk videoassisteret retroperitonealt debridement (LAP-VARD)

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Definitioner

LAP-VARD er en 2. trins procedure der enten kan udføres som selvstændig procedure eller i kombination med endoskopisk, transgastrisk nekrosektomi (rendezvous). Formålet er at fjerne nekroser i indkapslet pankreasnekrose, som er en senfølge til nekrotiserende pancreatitis.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

1. trin VARD (steril procedure)

Hudincision på 4-5 cm over et ultralydsvejledt anlagt dræn (alternativt over SEMS). Drænet følges ind til den retroperitoneale nekrose.

Når nekrosen nås indføres et ca. 20 cm langt og 4 cm bredt retvinklet spekel som holdes anteriort (mod forreste bugvæg). Posteriort kan eventuelt holdes til side med et ca. 10 cm langt smalt retvinklet spekel.

Nekroserne ses nu direkte samt med hjælp af en 10mm, 30-45 graders vinklet laparoskopisk optik. Med 10mm laparoskopisk sug/skyl, gynækologisk ringtang og Randall tænger foretages debidement.

Afslutningsvis ilægges iodoform mesh i kaviteten (alternativt dobbelt bølgedræn). Ovenstående udføres typisk én gang, men det kan være nødvendigt at gentage proceduren.

 

2. trin LAP-VARD (ren procedure)

Når VARD-kaviteten er veletableret og når man ved ovenstående procedure ikke kan foretage yderligere debridement isættes TAMIS port (GelPOINT® Path port).

Forinden er i portens gelplade indført 15mm laparoskopisk trocar samt en af de til portsættet tilhørende 10mm trocars. 15mm trocar fikseres i silikoneporten med prolene. Der insuffleres CO2 til 15mmHg.

Man kan nu med gastroskop (i 15mm porten) samt gastroskopiske slynger og/eller VARD-tang (Equine Laryngeal Forceps fra Storz) foretage yderligere debridement. Eventuelt kan anvendes 10mm endo-eye.

Afslutningsvis anlægges dobbeltbølgedræn i kaviteten og eventuelt skylledræn. Som skylledræn kan anvendes et naso-cystisk dræn, et anæstesi sugekateter eller lignende.

 

Tips:

  • Til nekrosektomi anvendes almindelige polypslynger (15 eller 25 mm) eller Ovesco-slynger som ”tager bedre fat” – men med større komplikationsrisiko.
  • VARD tang kan med gazetut anvendes som ”tampon-stav” til at løsne nekroser.
  • For at demarkere nekroserne kan i forbindelse med proceduren skylles med 0.3% hydrogenperoxid (hydrogenperoxid leveres i 3% opløsning som standard – fortyndes med sterilt vand i forholdet 1:9 = 0,3%). Dette kan gøres med endo-wash, med jeanetsprøjte i endoskopet eller med dræn der indføres via 10mm porten og fattes med endoskopisk tang.
  • Ved endoskopien findes ikke de ved kirurgi sædvanlige ”landkendings tegn”. For bedre overblik over i hvilken retningen der arbejdes kan anvendes gennemlysning.
  • Ved anlæggelse af skylledræn kan disse - som beskrevet oven for - indføres med endoskopisk tang eller over guidewire. Til kontrol af dræns beliggenhed kan anvendes gennemlysning.
  • Fistler til områder/ansamlinger som står i forbindelse med VARD-kavitet kan identificeres i forbindelse med proceduren. Forinden VARD er lagt ultralydsvejledt dræn i den ansamling man mistænker kommunikation til. I dette dræn installeres indigo carmin der så vil ses i eventuel fistelåbning. Indigo carmin er blandet med sterilt vand i forholdet 1 til 9. Alternativt kan installeres vandig kontrast (omnipac) og anvendes gennemlysning.
  • På samme måde kan en forbindelse til en kavitet efter transgastrisk nekrosektomi påvises.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag