Irritabel tyktarm

Læger og sygeplejersker i Gastroenhedens ambulatorier og daghospital.

Tilbage til top

Irritabel tyktarm (Irritabel Bowel syndrome, IBS) defineres som et syndrom med tilbagevendende smerter og ubehag i maven ledsaget af ændret afføringsmønster. Tilstanden forstås som en forstyrrelse i tarm-hjerne aksen (Brain-Gut axis)

Diagnosen stilles ved at patienten opfylder et symptom kompleks. I DSGH guidelines ROM-III kriterierne.

Andre kriterier (Manning, ROM II og nu ROM IV) har dog samme diagnostiske specificitet og sensitivitet.

Tilstanden er hyppig i den danske befolkning, hvor 16% mellem 15 og 50 år opfylder ROM III kriterier for IBS med en fordeling på 3-4 kvinder for hver mand.

Tilbage til top

Diagnosen IBS stilles ud fra:

1. Symptomer foreneligt med IBS (ROM III kriterier)
2. Normale blodprøver og ved diare, - normal afføringsprøve, og
3. Normal lægeundersøgelse

Diagnosen er ikke en udelukkelsesdiagnose (fravær af alle andre sygdomme), men en diagnose som kan stilles med stor sikkerhed, - hvis nedenstående kriterier er opfyldt (positiv diagnose).

ROM III kriterier:

Tilbagevendende mavesmerter/ubehag mindst 3 dage/måned i de seneste 3 måneder (med symptom varighed mere end 6 måneder) OG mindst 2 ud af 3 følgende:

• Smertelindring efter afføring
• Smertedebut/forværring ledsaget af ændring i afføringens hyppighed
• Smertedebut/forværring ledsaget af ændring af afføringens form og konsistens

Patienter med symptomdebut efter 40 års alder skal undersøges med koloskopi

IBS kan opdeles i subtyper efter de dominerende symptomer, - IBS-C med overvejende forstoppelse, - IBS-D med overvejende diare, - IBS-M(eller C/D) som skifter mellem diare og forstoppelse, - og IBS-U uden overvejende forstoppelse eller diare.

Udredning:

Der anbefales at bruge flowchart fra DSGH guidelines, - se bilag. 

Fæcesprøver:

F-calprotectin, - ved diare F-elastase, Fæcespodninger for bakterier og parasiter (evt afhængig af anamnesen, rejser, kæledyr m.m.)

Endoskopi:

Koloskopi eller sigmoideoskopi er IKKE rutinemæssigt indiceret hos yngre patienter < 40 år

Billeddiagnostik:

Ved diare overvej Se-HCAT scan for galdesyre malabsorption

Ved svær forstoppelse og mistanke om defækationsblokade overvej colon transittids måling og defækografi, - evt analfysiologisk udredning (i kir amb/inkontinensklinik)

Behandling:

Behandlingen skal i første omgang være rettet mod beroligelse af patienten, - som forklares, at der ikke er fundet tegn på alvorlig sygdom. Patienten informeres om, at stress og belastninger ofte forværrer symptomer. Nogle patienter kan have gavn af korrektioner i livsstil.

Patientfolder fra DGSH guidelines kan udleveres, - se bilag.

Kost:

Mange patienter oplever at fødevarer udløser eller forværrer deres symptomer. Men da symptomerne på IBS varierer meget i tid og sted er det ofte en tilfældig sammenhæng. Patienter har ofte et ønske om den "rigtige" kost/diæt, - men der er kun sparsom evidens for diæt behandling af IBS. Glutenfri diæt har IKKE effekt på IBS patienter.

Patienter kan anbefales "de 10 kostråd"

Hos udvalgte og motiverede patienter kan man prøve low-FODMAP diæt, - men det bør kun ske under vejledning af diætist (henvisning til diætist, - vær opmærksom på at henvise mhp. kostvejledning og ikke specifikt low FODMAP, - diætisten skal have råderum i sin vejledning af pt.)

Motion:

Regelmæssig moderat motion 30-60 minutter/dag, - 3-5 dage om ugen mildner symptomer på IBS. Patienterne vælger selv motionsform.

Overtræning (marathon løb, Ironman og elitesport) giver derimod ofte tarmsymptomer

Medicinsk behandling:

Stiles mod det eller de dominerende symptomer, - ofte må man forsøge sig frem med flere forskellige præparater eller kombinere disse, - god vejledning i DGSH guidelines Tabel 1, se bilag:

Forstoppelse:

HUSK, Sylliflor (loppefrøskaller). Vigtigt at starte med beskeden dosis og trappe op over dage. Behandling mindst 4 uger før effekt kan vurderes. Ved forværring i symptomer efter 4 uger (som regel oppustethed eller smerter) seponeres behandling

Osmotisk virkende laksantia: (Magnesia, Movicol/moxalole/gangiden) hvor dosis tilpasses til den enkelte patient. Er det ikke nok suppleres eller erstattes med:

Peristaltikfremmende midler: Toilax/dulcolax/perilax enten som tabletter eller suppositorier eller laxoberal/actilax (dråber)

Linaclotid (constella): er vist at virke på IBS-C, - man prøve behandler i 4 uger og er der god effekt på afførings frekvens, konsistens, smerter og luft/oppustethed fortsættes behandlingen og der søges enkelttilskud. Er der bivirkninger eller ingen effekt seponeres behandlingen.

Prucaloprid (resolor): er frigivet til patienter med kronisk forstoppelse, - kan forsøges ved IBS-C med samme fremgangsmåde som constella.

Diare:

HUSK med kalk, - vigtigt at starte med lille dosis og trappe op, - effekten kan vurderes efter 2-4 uger

Loperamid (imodium, lopacut, imolope, propiden mm.) Kan bruges både fast og efter behov. Man skal være opmærksom på prisforskel mellem præparater og ved vedvarende behandling kan der søges enkelttilskud hos udvalgte patienter.

Ondansetron (Zofran) kan anvendes, -forstoppelse er en bivirkning som kan udnyttes.

Mavesmerter:

Pebermynteolie er dokumenteret at virke på mavesmerter. Anbefales at tage det som kapsler, så olien ikke ødelægges af mavesyre og der skal være færre dyspeptiske bivirkninger. Kapslerne købes på apotek, i helsekost forretninger eller på internettet.

Spasmolytika og antikolinergika (buscopan, duspatalin, ergoril, egazil) har ikke kunnet dokumenteres at have effekt på IBS med smerter

Lav dosis TCA (imipramin eller amitriptylin) og SSRI (citalopram, paroxetin og sertralin) er vist at have effekt på IBS, - særligt hos patienter med samtidig depression. Vigtigt at pt er ordentlig informeret, og hvis der mistænkes samtidig psykisk sygdom, - hvor effektiv dosis af disse præparater er meget højere, - bør pt følges relevant hos egen læge eller psykiater. Opmærksomhed på bivirkninger: (TCA, - forstoppelse; SSRI, - diare)

Ikke-medicinsk behandling (Mindfullnes, Kognitiv psykoterapi (samtaleterapi) og Hypnose):

Disse terapiformer er vist at nedsætte og mildne symptomer ved IBS, - måske specielt hos patienter med samtidig depression, angst eller stress tilstande.

Vi har ikke noget tilbud på disse behandlinger i Gastroenheden og patienterne må søge egen læge mhp hvad der findes lokalt.

Probiotika og fæces transplantation (FMT):

Probiotika (kosttilskud med bakteriekulturer) anbefales af flere lægefaglige selskaber (eks: American society of family physicians), men evidensen for effekt er tvetydig og sparsom og i Gastroenheden kan vi IKKE anbefale et specifikt probiotikum.

FMT er i studie udgået fra Gastroenheden vist at forværre symptomer på IBS og kan IKKE anbefales.

Akupunktur:

Er grundigt undersøgt og der kan ikke påvises effekt.

Tilbage til top

 

Tilbage til top

https://www.dsgh.dk/home/guidelines

Halkjær et al. GUT 2018;0:1-9

Tilbage til top

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Irritabel tyktarm (IBS): Patientfolder om diagnose og behandling (Lang) IBS folder_lang 2016.pdf

Patientinformation Irritabel_Tyktarm.pdf

 

 

Tilbage til top